{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Mine 6 dejlige rotter og Futte

907 visninger | Oprettet:

Her er lidt billeder af mine 5 rotter. Har også et album med alle de rotter jeg engang har haft og to dem jeg har nu, men nu var det på tide at lave et album med med de rotter jeg har idag og dem som jeg ikke har billeder af i mit andet album som selvfølgelig også skal vises frem.
(der er også to billeder af Futte og Prinsessens mor, som jeg også synes I skal se)

Joey og Jingle er mine skattebasser og dem jeg holder mest af, de andre var egentlig bare ment som selvskab men jeg er alligevel begyndt at holde utrolig meget af dem nu.

Futte: Futte er desværre blevet aflivet da han havde en hjernesvulst. På hans sidste dage var han lam fra midten af ryggen og ned, havde fået headtilt og gik i cirkler.
Men Futte har haft en særlig plads i mit hjerte og jeg betragter ham stadig som en del af crewet, selvom hans krop ikke er her mere, føler jeg at hans ånd stadig er her.
Futte har jeg selv avlet, og da han var to dage gammel kom jeg til at tabe ham på gulvet fra to meters højde.
Efter det blev han min lille baby da jeg havde så dårlig samvittighed. Jeg sad med ham i min hånd flere timer om dagen og dette har selvfølgelig gjort at han er blevet helt utrolig tam. En rotte man kunne gøre ALT med, vende ham om på maven og nusse ham, vende ham på hovedet, have ham liggende på ryggen i mine arme mens han lå og sov.. Åhh hvor var han bare dejlig!
Han var ret mærkelig og jeg tror det skyldtes at han blev tabt på gulvet. Da Futte var lille kunne han ikke gå normalt, han hoppede (galoperede) altid, det var først da han blev omkring 2 mdr at vi så hans første rigtige gang.
Futte endte også med at blive agrresiv (hans far er Mr. Jingle) men han var noget mere sindssyg end Jingle. Han kunne nemlig heller ikke lide hunrotter, og havde han fået lov var han gået hele vejen og slået dem ihjel, ligesom han vill have gjort med andre hanner.
Men overfor mennesker var Futte den sødeste lille puttegris :O)

Mr. Jingle: For snart 2½ år siden tog jeg til dyrhandlen med min ekskæreste for at kigge på rotter da vi gerne ville have en. Vi ville have haft den helt sorte unge som sad og var meget nysgerrig efter os, men den var først salgsklar om to dage, så vi startede med at få Jingle., og to dage senere hentede vi så den sorte (Joey) som vi havde reserveret.
Jingle har altid været lidt forstyrret og blev aggressiv overfor andre hanner, så han har boet alene stort set hele sit liv.
Med alderen er han blevet mere blid og idag kan han sammen med sin søn (Jingle Junior) så endelig har han en at være sammen med. ´
Jingle opfører sig lidt som en hunrotte selvom han er meget maskulin. Han samler forråd, så når han får noget guf så gemmer han det et sted i buret, og alt har en særlig plads.
Brød, ligger fx i bagerste højre hjørne, søde sager som frugt, rosiner mm skal ind i hans lille hule.
Mr. Jingle kan godt lide at rode det hele til og bagefter gå og lægge tingene på deres pladser igen.
Han bider gennem tremmerne, men han er alligevel fair når det kommer hertil. Han starter med at åbne munden og gå hen imod ens finger.
Flytter man den ikke sætter han tænderne blidt på, og jo længere man holder fingeren inde i hans bur, jo hårdere bider han. Synes han er utrolig fair, for han giver en en chance til at få fjernet fingeren, og lytter man ikke til ham så er man selv uden om det.
Jingle spiser kun sunde ting og kogte gulerødder er klart en favorit. Meen med alderen er han begyndt glædeligt at tage imod en reje eller et stykke kylling.

Joey: Joey fik vi jo så to dage efter Jingle. Han har altid været utrolig madglad, og den første aften vi havde ham har han åbenbart stjplet en kotelet fra bordet og ædt over halvdelen af den (Vi fandt den under sengen næste morgen og da Jingle kun er til sunde ting vidste vi det ikke var ham).
Joey fik, fordi vi ikke havde forstand på det, alt hvad han overhovedet bedte om at få. Hans livretter var på et tidspunkt chokolade, faxe kondi og sourcream chips. Og hver gang han så en faxe kondi flaske blev han helt vild.
Joey har en utrolig kærlighed til mennesker og forstår os i en grad jeg aldrig har oplevet en rotte gøre.
Han forstår betydningen af utrolig mange ord og når man er sammen med joey føler man at man sidder og har en samtale med ham da han er heæt fantastisk god til at kommunikere og forstå.
Han elsker at blive kløet i hovedet, bag ørene og på skulrende og bliver hel salig når man nusser ham, og så nusser han altid selv igen. Hvis han ikke kan få lov at sidde og nusse igen kan han ikke slappe af. Det er et must, for man skal jo være taknemmelig overfor det man får :O)

Prinsessen: Prinsessen er datter af min gamle Prinsesse, som desværre døde af kræft sidste år. De lignede hinanden på en prik, bortset fra den gamle Prinsesse havde aftegninger og den nye prinsesse var husky champagne og derfor fadede til at blive helt lys cremehvid uden aftegn.
Prinsessen er ligesom sin mor, en meget forsigtig lille pige, der selvom buret står åbent flere døgn i træk, ikke tør at forlade det, hvor de andre altid fiser ud i en fart.
Prinsessen holder orden i buret, rydder op efter de andre og holder styr på maden, som ikke må ligge i madskålen men skal samles op stykke for stykke og ligges ned i bunden af buret i et hjørne.
prinsessen er en rigtig rottemor og hun passer og plejer de andre når de er hjemme.
Hun har desværre fået headtilt i en tidlig alder, men det blev heldigvis behandlet med det samme så idag lever hun fint med det og er super adræt. hun er også mere eller mindre blind, men hun kender sit bur ud og ind og fiser rundt som en skolden skid derinde ;)

Eigil: Eigil er datter af Mr. Jingle (Ja, datter ;)) og det var egentlig ikke meningen jeg skulle have beholdt hende, men det blev sådan alligevel.
Eigil har jeg kun haft i hænder to gange da hun var lille, så hun burde ikke være særlig tam. Men men, Eigil ville ikke affinde sig med at de andre fik alt opmærksomheden, så hun gjorde sig selv tam.
Hun blev gradvist meer og mere interesseret i mig, var ikke bange for at blive a'et eller noget.
Hun tiggede og bad om min opmærksomhed og da jeg begyndte at snakke lidt med hende (snakke til hende, ikke røre hende) blev hun tørstig efter mere.
Hun fes efter mig ligegyldigt hvor jeg gik, satte sig på mine fødder og prøvede at kravle op af mine ben (AV hvis man ikke har bukser på!! :P)
En dag hoppede hun op på min skulder, og hvor de andre rotter lige skal vænne sig til det og finde balancen, havde hun den med det samme. Jeg tror hun har siddet og luret hvordan Joey og Jingle har siddet når de har været oppe på skulderen.
Da hun sad på min skulder gik jeg en tur med hende hvor hun bare blev siddende og nød det. Normalt ville jeg ikke gøre det med en rotte som ikke har prøvet det før, men jeg var bare helt tryg ved Eigil, og vidste at hun ikke ville hoppe ned. For hende var det en sejr, endelig at komme så tæt på mig og være med til det jeg lavede som hun havde set de andre være.
Eigil ville følge mig i tykt og tyndt og jeg er bare blevet så glad for min lille rottepige, og er så stolt af at hun har gjort sig selv tam. En god portion intelligens må hun i hvert fald have :O)

Jingle Junior: Junior er Mr. Jingles søn og han var den eneste hanrotte i et kuld på 12, så da han blev kønsmoden besluttede jeg mig for at prøve at sætte ham ind til Mr. Jingle og forsøge en sidste gang med om ikke nok Mr. Jingle ville acceptere en anden rotte.
Og sørme så, det gjorde han og nu er de som pot og pande sammen :O) Junior er ikke tam og har ikke været i hænder, men han synes alligevel er jeg er ret spændende og vil gerne snakke, bare man ikke rør ved ham :O) Han er en rigtig slikmund og elsker kød, søde frugter, rosiner, hvidt brød mm.. Men grøntsager og smagløse frugter som banan det er bare bvadr. Og derfor er Junior også blevet en rigtig tyk lille rottedreng ;)

Joesine aka Joey Junior, tidlige Jean Cloud: Ja, kært barn har mange navne. Har lige fået hende idag d. 17. september 09.
Her er lidt historie:
Åhh hvor er jeg bare lykkelig!
Først vil jeg starte med at sige at jeg jo altid gerne har ville have en rotte efter min dreng Joey da han har det dejligste og mest unikke temperament. Men desværre er Joey blevet steril og ville heller ikke avle på ham den dag idag alligevel, da han har haft mange problemer med luftvejslidelser.
Men men, for halvandet år siden fik Joey sit første kuld med en af mine gamle hunner. Det var meningen at han skulle have haft to kuld mere med de to af mine gamle hunner som havde det bedste temperament, så vi valgte ikke at beholde nogle af dem fra det første kuld men vente til senere.
Desværre gik tingene galt og min ekskæreste og jeg gik fra hinanden så drømmen om at få en Joey Junior blev knust.
Jeg sidste år prøvet at sætte Joey sammen med en anden pige, og efter 3 mdr hvor hun ikke var blevet gravid, måtte jeg erkende at Joey desværre nok aldrig kunne blive far igen.

Jeg solgte en af Joeys unger til en dame fra Albertlund som senere solgte den til min gode veninde Mette (Toulie Tots, hvis nogle skulle kende hende)
Mette havde ikke tænkt sig at beholde den, men købte den sådan lidt af medlidenhed da den ellers skulle have været aflivet.
Egentlig troede jeg at hun havde solgt den igen, men så idag da jeg var på besøg hos hende og så på hendes piger synes jeg at kunne genkende den lille sorte. Den mindede mig uhyggeligt meget om Joey og jeg spurgte så hvem den var efter. Og så gav hun mig det aller bedste svar jeg overhovedet kunne tænke mig at få. Det var Joeys unge og jeg meget gerne måtte få den da hun er ved at skære ned i sit rottehold.
Jeg blev helt blød om hjertet og måtte også næsten fælde en tåre, for drømmen om at få en Joey efterkommer havde jeg for længst lagt på hylden, men alligevel ærget mig over det hver evig eneste dag.
Så nu har jeg endnu en rotte og en af de aller bedste af slagsen! Jeg er bare så lykkelig! Der kommer snart billeder af den lille skønhed, som på alle måder minder om Joey, både udseensmæssigt og temperamentmæssigt. Lige sådan en Joey efterkommer jeg altid har ønsket mig!
:')

Mangler billeder af Prinsessen og Eigil, men de kommef forhåbentlig snart.. De er bare lidt svære at tage billeder af, for Eigil har for meget krudt i røven til at man kan nå at fange hende på billeder og Prinsesse er svær at håndtere da hun jo har headtilt og næsten er blind. Så hun er jo aldrig blevet nusset så meget med da hun er utryk ved ikke at kunne se hvad det er

Tangie .
Kvinde | 34 år | Oprettet: 28. aug 2008


Kommentér på:
Mine 6 dejlige rotter og Futte
Annonce