{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Slinger hest

2.011 visninger | Oprettet:

Mit hest Viggo har desværre fået konstateret slinger. Fremtiden er endnu uvis, men fingrene er krydsede.
Dette album vil blive opdateret løbende.

Dag 1 - 23. august 2016
Dyrlægen udføre nogle tests og konstatere slinger (ataksi). Vi mistænker et brud på en nakkehvirvel, som trykker på centralnervesystemet, og forsager forstyrrelse i bevægelse og kontrol af kroppen.
Viggo for steroider for at nedsætte en evt. hævelse omkring et brud.
Udleveret medicin: smertestillende oral pasta til fortsat at nedbringe hævelse.
Observeres i 7 dage hvorefter vi skal lægge en ny plan

Dag 2 - 24. august 2016 (billede 1+2+3)
Stadig tydelig bevægelsesbesvær og uvilligehed til at bakke. Synes måske at der var en lille forbedring på bagbenene ved små volter og vendinger. Han slæber bagbenene mindre i vendinger.
Skæv haleføring til højre.
Billederne viser balance besvær ved græsning.

Dag 3 - 25. august 2016
Lille til ingen ændring

Dag 4 - 26. august 2016
Fremskridt! Viggo bakker nu uden store problem. Det er stadig ikke perfekt men det er meget bedre end første dag. Han var endda villig til at bakke med signal, og ikke ved at jeg skubber ham.
Over en bom løfter han også benene godt; både for- og bagben.

Dag 5 - 27. august 2016 (billede 4)
Oh happy day! Viggo mødte mig på folden i galop og trav. Han svinger bagbenene lidt, men ellers er det ubesværet. Det gør mig så glad at han er i bedring :')
Billedet viser at hans haleføring er normal igen og lidt pony hygge ;)


4.-5. september 2016 (billede 5)
Efter en tid med lidt mere bedring, stødte Viggo på en infektion af en slags. Søndag aften var han meget syg; ingen ædelyst, 39,5° i feber, sløj og dvask; samt hævelse omkring venstre kode og op ad piben.
Mandag morgen kom dyrlægen ud til en endnu sløj hest, dog var temperaturen faldet til en normal 37,5°.
Det hævede bagben kunne vi ingen forklaring finde på, og da han ikke var halt fik han smertestillende og penicillin i en uge. Senere på dagen spiste han lystigt igen, og hævelse fortog sig efter ca. 3 dage.
Billedet viser en meget sløj Viggo søndag aften.


Mandag 3. oktober 2016
Rigtig dårlig dag!
Jeg ringede til dyrlægen for at få bestilt en tid til røntgen, da jeg syntes at Viggo's fremgang var gået lidt i stå. Det opkald burde jeg have ventet med, til jeg havde set hesten :(
Selvom at han gerne ville løbe og lege på folden, var det langt fra godt!
Han havde hanetrit på bagbenene og når han satte farten ned, stak han tåen af forhovene i jorden og det resulterede i at han 'rullede over' på koderne. Efter et par skridt på den måde kom han 'op' på hovene igen og gik videre.
På staldgangen stod han uroligt. Krydsede ben, vuggede og tumlede rundt.
Det slog mig totalt ud! Vi er ikke tilbage ved start, men næsten.

Tirsdag d. 4. oktober 2016
Den oprindelige aftale med dyrlægen var at jeg skulle komme ud med Viggo til hendes klinik og få taget røntgenbillederne. Efter at havde set ham var jeg 100% sikker på at han ikke skal i en trailer. Det sidste jeg mangler er en hest der ligger sig i traileren.
Aftalen er så ændret til at hun kommer ud og tager billederne.

Hvis billederne viser Wobblers Syndrom eller andet uhelbredeligt, bliver jeg nød til at tage en tung beslutning.
Jeg vil acceptere at han ikke bliver ridehest, men ham skal blive så godt normal; lave jordarbejde, gå ind/ud af trailer samt køre, og på ingen måde være til fare for sig selv eller sine omgivelser.

Tirsdag d. 11. oktober 2016
Dyrlægen tog røntgenbilleder, og vi fandt... INTET! Det er både godt og skidt. Godt, for så er det ikke Wobler Syndrom og han er ikke på vej til pølsefabrikken. Skidt, for hvorfor i alverden går han så og slingre?
Dyrlægen siger at den eneste det snart kan være er en lille bitte hævelse, ved et facetled, som kun vil kunne findes ved at sprøjte kontrastvæske ind og tage nye billeder.
På dagen fik han et steroide skud.

Tirsdag d. 18. oktober 2016 (billede 6+7)
Viggo er ikke bare i bedring, men virker næsten normal! Han græsser ikke som et langbenet varmblodsføl længere, men som en normal hest. Trods at han er meget usammenhængende lige nu.

Søndag d. 31. oktober 2016
Trimmeren var her og ordne Viggo's efterhånden MEGET trængende hove. Ikke de store problemer der, men hun oplyste mig om at han var meget stiv i bagbenene, især koderne. Så stiv at hun kun ville forvente det på en ikke bare voksen, men gammel hest. Meget muligt at han er blevet skæv i kadaveret af at kompensere for manglende kontrol over lemmerne.
Så jeg har tilkald fysioterapeut til ham :)


Sidste opdatering
Efter to besøg af hestefysioterapeut Karin Wyrtz er hesten så god som ny. Han var meget låst! Karin sagt at hun aldrig havde arbejdet på en hest så ung med så mange låsninger.
Hvad der har været sket og hvorfor det viste sig som slinger, vil nok forblive et mysterium. Men som det ser ud nu, over et år senere, har han ingen af disse tendenser længere. Om dette ændre sig når han bliver ridehest ved jeg heller ikke. Det må tiden vise.

* AnneOlesen *
Kvinde | 29 år | Oprettet: 29. jul 2009


Kommentér på:
Slinger hest


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce