R.I.P min smukke følgesven.

978 visninger | Oprettet: 15. apr 2009

Den dag der bare aldrig skulle komme.
Onsdag d. 15 april.

Min smukke Sabrina hest viste for fjorten dage siden små tegn på kolik. Men efter lidt tid, natten over var hun frisk igen.
Men nu d. 14 april var den gal igen.
Vi havde taget hende og Robin (foldkammerat) ind. Og jeg gik så ud og longerede en anden hest.
Da jeg kom tilbage for at sadle den af og Robin op. Lå Brina ned, og flemrede med læben. Når vi fik hende op og jeg sadlede Robin, så ville min mor gå med Brina imens jeg red. Men da vi kom over på banen var det slemt, hun ville rulle og flemrede hele tiden. Mor ringede til dyrlægen og jeg gik ned og sadlede af igen, kunne ikke rigtig koncentrere mig.
Brina blev "skyllet" med sonde og fik olie ned i maven. Og diveres andre ting som der nu skal gøres når man har kolik eller forstoppelse. Vi gik og vi gik. Brina var meget stædig og træt. Så vi gik så hjem med hende igen.
Og hun stod pænt om aftnen og sent om natten.

Men i morges var den gal igen. Hun rullede og flemrede.
Så vi gik igen. Og dyrlægen kom. Ikke nær så optimistisk som i går. Brina fik samme behandling. Hun havde slet ikke gødet i løbet af natten.
Hun var så træt. Så hun kom ind i boksen med dækken på igen. Hun dirrede over hele kroppen så træt var hun, dopet på smertestillinde og beroligene.
Ved en 14 tiden gik vi ud igen, havde været ude med jævne mellemrum (hvert 10. minut) Hun flemrede og havde ondt. Så dyrlægen kom igen kl 15. En anden dyrlæge, vores normale dyrlæge. Der var vi lidt optimistiske, hun havde tisset og vrinskede efter de andre, og skrabede i jorden for at komme ud. Men hun havde ondt og var træt. Stod og halv sov i mine arme da jeg stod hos hende. med halvt lukkede øjne.
Hendes puls var steget, med 10 slag. ikke godt, tegn på at hun havde mere ondt. Hun fik smertestillende igen og kom ud og fik lidt græs og gulerødder, det ville hun gerne.

Var ude med jævne mellemrum igen.
Og min mor longerede Robin, så han ikke blev alt for frisk, hyber hest.
Men da hun skulle ud og gå og have græs og gulerødder stod hun bare og hang. Det smertestillende skulle stadig virke, men hun flemrede og havde tydeligvis ondt!

Jeg tror kun jeg har grædt så meget engang før, da min morfar begik selvmord d. 7 april sidste år.

For jeg vidste beslutningen skulle tages. For denne smertestillende var den sidste der var fair at give hende.

Så omkring kl 20 blev der ringet til dyrlægen igen. hun var ude til et andet kolitilfælde lige omkring os.
Hun kom ca. kl kvart i 21. Jeg stod ude hos Brins og ventede, kyssede og krammede. Hun havde ligget ned da jeg kom, så der sad vi bare og nussede. Min søster og mor kom også, og så min far. Jeg fik dyrlægen til at lytte en ekstra gang. Men der var ingen lyd og Brina havde ondt.

Jeg trak hende ud hvor hun skulle ligge.
Men stoppede flere gange på de max 100 m. der var derover. For Brina gik friskt afsted. Så hun var jo frisk sagde jeg til mig selv...
Min søster tog afsked først.
Og så mig. Men kunne simpelthen ikke sige, så nu går jeg, nu er hun din... Min mor måtte sætte sig med ned på jorden , hvor jeg sad på hug kunne ikke holde mig på benene.
"Så nu tar du dig sammen, og giver et sidste stort kram" sagde hun.
Jeg hulkede bare og råbte nærmest, at det kunne jeg da ikke, jeg kan da ikke bare gå fra hende.
Jeg rejste mig, kiggede en sidste gang på hende og LØB ind i stalden til de andre heste. Reagerede først da min søster skreg. NEJ!!!! For nu var det sket.

Brinsen var på vej over broen.
Jeg brød sammen på vej ud af stalden, og min far måtte støtte mig over til hende.
Satte mig ved hende. Lå over hende. Grad bare. MIN TØS VAR VÆK.
Min søster fik lidt tid med hende alene og så mig.
Jeg lå hos hende i næsten en time, det var helt mørkt og koldt, men følte ingen kulde, trak Brinas varme til mig. Dirrede bare over hele kroppen.
Og gik så. Vendte mig om og kiggede for sidste gang på min dejlige smukke lærerpony. Men evige klippe. Hun ville bærer mig til verdens ende, men nu var det min tur. Undskyld jeg ikke tog beslutningen før min skønne. Så du ikke skulle igenne tre dyrlæge besøg før det fjerde og sidste.

Min mor klippede lidt man af, og min søster fandt tre påskeliljer og lagde på Brinas hals.

Har grædt så meget i dag, at der ikke kom flere tårer, kun min næse løb.
Det eneste jeg har spist er en halv bolle og to flødeboller.
Føler ingen sult, kun TOMHED. Selvom min mave skrumler og knurrer ad mig.

Selvom Sabrina havde ondt. Blev jeg nød til at pine hende ud og tage lidt billeder. Undskyld tøs...

Dyrlægen sagde til sidst, hvis vi havde givet smertestillende til natten over, var hun død i løbet af natten... Smukke som Hopkins sagde. Vi fandt himlen på jorden, hvis der er en himmel på jorden, så er der også et helved. Smukke, du skulle ikke igennem dette helvede, det er nok en af os gennemgår dette.

d. 16 april 09
Tror jeg har sovet max 3 timer i nat.
Havde en drøm som ente i mareridt. Drømte at hun var død, men så rejste sig op igen, og min mor trak hende forbi mig, men jeg kunne kun se hendes krop og hals. Da de var kommet forbi, fik jeg alle hendes fældende hår i hovedet og kunne ikke se andet end dem, kunne heller ikke rykke mig...
Vågnede og græd... Min mor kom ind, Gik ind til hende og min søster der lå i dobbelt sengen. Hele min krop braste sammen, rystede bare over hele kroppen og græd.
Det eneste jeg så når jeg lukkede øjnene var hestehår, Sabrinas hår.
En anden ting der blev ved med at gengå, var at jeg skulle skrive farvel til hende herinde. Det sagde min dyrlæge hele tiden. Og jeg kom hele tiden i tanke om alt muligt, som jeg følte jeg skrev herinde på hendes profil. Men når jeg vågnede, havde jeg ingen computer eller andet. Men det kørte bare igen og igen...

Min mor kørte mig på arbejde, kunne ikke lige klarer at kører selv.
Da jeg kom derop sagde vores lagermand. "nårh har det været en god ferie?" Så brød jeg sammen igen. Tja ferie og ferie... En fridag med et sidste farvel, som aldrig er nok. Fed ferie.

Jeg fik kæmpet mig til at lave min udstilling til min kampagne, i forbindelse med min sidste eksamen. Men det var godt nok hårdt. Og da min far ringede og sagde, de henter hende i dag. Men vidste ikke hvornår. Brød jeg sammen. For jeg kunne ikke komme hjem til min tøs. Hvis jeg kom sent hjem ville hun forevigt være væk, den tanke var uudholdelig. Så selvom min far ikke var glad for det, fik jeg ham til at forstå at det var vigtigt for mig at komme hjem NU.

Da jeg kom hjem, fjernede jeg pressingen fra hende hals og hovede. Og sagde kort farvel.
Lidt efter stod alle heste ved hegnet, og strakte halsen frem mod hende. Kunne ikke lade være at hive kameraet frem. Og tage et billede, de fleste var dog gået igen da jeg kom...
Jeg plukkede lidt flere blomster og lagde dem alle, inkl påskeliljer fra i går, under hendes man, så de ikke faldt af når hun blev hentet.

Kiggede i gamle fotoalbum med hende.

Og sad så bare og ventede ved vinduet, hvor man kunne se ud til pressingen. Ventede på den sidste kørertur.

Var lige ude og se den afklippede man. Der er ikke meget. Så jeg havde lidt lyst til at gå ude endnu en gang og klippe mere af. Men hvad nytter det? For jo ikke min pony tilbage af den grund. Hun må hellere have den med sig i himlen.
Vil have lavet et smykke af det jeg har klippet af.

kl 15:53 kom bilen.
kl 15:56 kørte den med min piges krop. Hendes sjæl vil forevigt blive en mit hjerte.

Min far sagde at vognmanden havde sagt. "hun ligner en der har fortjent at få de blomster med, så det må vi heller sørge for" Det er min far der har fortalt det. Jeg begravede mig hos min mor og ville ikke kigge på hendes sidste kørertur. Det gippede i mig, da bilen kørte igen...
Skal ALDRIG se min pige mere...

Var ude og longere Luna bagefter, min mor tog Robin. Kæft efter 15 min var jeg total smadret. Hele min krop er død. Har brækfornemmelse og er helt spændt i alle muskler.

d. 20 maj 09
Når man tager en beslutning om at det er slut, så er det slut. Og det kan ikke ændres, selvom det er hårdt. Så kommer man over det.