Ondskabsfuld ? {{forumTopicSubject}}
Heej..
Min veninde skal muligvis have part på den her charmerende pinto.
Men den har stort set ikke været i hænder i 4 år, men inden da kunne den ride med små børn og gjorde det rigtig godt både på spring- og dressur banen..
Jeg var med min veninde ud ved denne hest og hun ville longere den, den forstod INTET, den fes rundt i galop og væltede flere gange. Nogengange stoppede den om med fronten mod rytteren og truede med at rejse sig på bagben..
Når hun så forsøgte at vise den ud i longen løb den direkte ind mod rytteren og truede med at sparke hende ned.
Den forstår signalet "stå" og "bak" nogenlunde når man går rundt med den, men ellers er den hel "rå",
Har i nogen som helst ideer til hvordan og hvor man kan begynde med den hest uden det skal volde skade på rytter og hest..?
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 944 Følgere: 3037 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.798
I skal starte helt andre steder, den skal lære det hele, i kan ikke forvente den bare kan. At den bliver frustreret over i evt presser den og den ikke forstår det føre ofte til de går i forsvar.
I skal starte helt fra bunden med at indlære tingene for den, i dens tempo
jan 2009
Følger: 74 Følgere: 59 Heste: 2 Emner: 151 Svar: 3.093
Det er klart at hesten reagere på den måde den gør, når den er rå. Desuden hvis der er rå, burder i ikke og have longeret den
Start med og lærer den og kende. Strigl den, find ud af hvordan den reagere på forskellige ting, lær den at kende. Så går i videre, til måske og gå en tur. Lav en masse stop øvelser, så hesten har det på plads. Og så kan i langsomt gå videre til longeringen.
Mvh
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
En der har gevaldigt meget forstand på kropssprog og erfaring med aggressive heste. Longering kan lyn hurtigt blive farligt, hvis man kommer til at give det forkerte signal til hesten på det forkerte tidspunkt.
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 27 Svar: 145
Den er ikke i "panik" i longen, den har det der "jeg gider ikke" blik
apr 2006
Følger: 183 Følgere: 282 Heste: 11 Emner: 39 Svar: 2.800
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 944 Følgere: 3037 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.798
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 27 Svar: 145
Men TROR den har haft en meget ubehagelig oplevelse i longen..
Men vil også gætte på det er fordi den bliver stresset, men den prøver jo også vanvittig meget grænser - den har jo ingen grænser haft de sidste 4 år, så det er jo klart den først til at til at lære/forstår/respektere
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 944 Følgere: 3037 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.798
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 27 Svar: 145
Vi ved udemærket hvad vi har med at gøre..
Min veninde har tilredet en masse ponyer for få år tilbage, hun ved hvad hun gør, og jeg ved hvad jeg gør..
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
Heste kan ikke prøve grænser af, beklager og ødelægge det for dig.
" Enhver der interesserer sig for heste bør have kendskab til hestens hjerne, eftersom det hovedsageligt er den vi arbejder med, når vi træner heste. Hestens hjerne vejer ca. et halvt kilo og er højt specialiceret til det, hesten har brug for. Derimod har heste ikke evnen til at ræsonnere, fantasere eller hævne sig.
Hestens hjerne har fra tidernes morgen udviklet sig til at være ekstremt effektiv, fordi den er et meget "dyrt" organ at vedligeholde, hvad foderenergi angår.
For et dyr som hesten, der ikke alene er græsæder men også et dyr der har udviklet sig til at leve i områder der er præget af kulde eller tørke, er der ikke næringsoverskud til at forsyne unødvendige nerveceller.
En højt udviklet pandelap, som hos mennesket er sædet for ræsonnement og abstrakt tankevirksomhed, og som er resultatet af vores egen unikke evolution, findes kun i en vis udstrækning hos menneskeaber og delfiner, ellers ikke hos andre dyrearter. For et dyr der lever af at græsse, er evnen til at kunne ræsonnere for kostbar en luksus, som det ikke har brug for. Der er ikke plads i hestens hjerne til ekstreme følelser som euforisk kærlighed eller indædt had. Der er heller ikke plads til fantasi, glæden ved musik eller poesi, til hævn eller massemord. Der er ikke plads til, og heller ikke behov for, moral eftersom instinkter tjener hesten meget bedre.
Hesten består med glans de eksperimentelle tests, vi adfærdsforskere udsætter den for: dens enorme hukommelse og evne til at diskriminere, dens evne til at vælge den løsning ud af mange forskellige, som resulterer i en belønning, dens evne til at generalisere, at lære ved forsøg-fejl fremgangsmåden, ofte efter kun et forsøg, og at associere signaler eller tegn til bestemte begivenheder.
Ifølge de fleste adfærdsforskere omfatter hestens verden imidlertid ikke evnen til at ræsonnere. Empirisk erfaring viser at hesten kun har lidt indsigt i sin instinktive adfærd, hvilket måske forklarer hvorfor en hest kan være fast besluttet på at ville skade sig selv. Hvorfor forsøger en hest ellers at skade sig selv ved at trække tilbage, når den står bundet til en pæl, at kaste sig voldsomt rundt i en trailer eller bogstaveligt talt at styrte imod solide genstande, lukkede døre og lign.? Det er ikke så mærkeligt at vi ofte mener, at den slags heste er direkte 'gale'. Hestens manglende indsigt er årsagen til, at den ikke har nogen fornemmelse for 'form'. Den kan ikke indse at en lille hvid pony, som den aldrig har set før, også er en hest, eller 'forstå' udseendet af et æsel eller en stor hund. Hestens manglende indsigt er grunden til, at den bliver stående ude i regn og blæst i stedet for at gå ind under det halvtag, du så venligt har bygget til den. Først efter at den ved et tilfælde finder ud af, at det er behageligere at stå inde under det, begynder den at vælge halvtaget for at få læ.
Ikke brug for ræsonnement
Under naturlige forhold har heste aldrig haft brug for evnen til mere kompliceret tankevirksomhed som fx at ræsonnere, fordi, som Budiansky udtrykker det, i modsætning til mus løber græs ikke væk og gemmer sig. Faktisk var moder natur venlig over for græsædende dyr ved ikke at give dem indsigt i deres instinktive adfærd. Under naturlige forhold står heste, zebraer eller wildebeest altid på menukortet. At have indsigt i at det er tilfældet og hele tiden at skulle være bekymret, især hvis du var lidt langsom, hvis du var ung, syg, halt, hvis du havde et føl eller blot det at det var nat, ville drive dig fuldstændig til vanvid. Bob Bermond, som forsker i bevidsthed, udtrykker det endnu tydeligere: at være i stand til at ræsonnerende og at forestille sig noget, sådan som mennesker er i stand til det, har en enorm maladaptiv bagside, idet det gør det muligt for os at projicere og at forstærke vores værste frygt og at udvikle psykotisk adfærd. Han siger, "Forlængelsen af følelser er et velkendt fænomen hos mennesker, og psykologiske forsvarsmekanismer såsom fordrejning, fortrængning og projicering ville fx ikke kunne foregå uden dette fænomen". Selvom det kan forekomme at heste ser spøgelser omkring ethvert hjørne, er det ikke fantasi der spiller en rolle i deres adfærd.
Hjernen delt i tre
Pattedyrs hjerner er det mest fantastiske af alle organer, og deres basale opbygning er ret simpel. Hjerner kan opdeles i tre dele, den basale del, den mellemliggende del og den ydre del. Funktionen af den basale del er hovedsaligt at regulere kroppens funktioner, såsom at regulere indholdet af ilt, vand og næring i kroppen. Mellemhjernen tager sig af instinktiv adfærd såsom fødesøgning, fødeoptagelse, seksuel adfærd, flugtadfærd og socialadfærd. Hesten fødes med et færdigt "program" for alle de instinktive adfærdsmønstre, den vil få brug for igennem hele livet. På en måde har denne del af hjernen en færdiglavet intern struktur af hestens ydre verden. Nervebanerne er forudbestemt.
Hesten fødes med et motorisk program for at gå i skridt, i trav og i galop, for at lave changement, at patte, at blive bange for bestemte former, at være ekstra forsigtig omkring vand, huler og grøfter, og for at parre sig senere i livet. Den ydre del af hjernen, hjernebarken, benyttes hovedsaligt til at lagre indlært information, altså hukommelse, samt til at udføre forskellige processer. Som ethvert hestemenneske ved, har heste en fotografisk hukommelse. Hukommelsen lagres intakt. I modsætning til menneskets hukommelse, som ændres og sløres af lignende hændelser der kan være sket tidligere eller senere, fremkalder hesten kun sin hukommelse, når den samme stimulus (fx et bestemt synsindtryk) er til stede. Af den grund er hestens hukommelse meget mindre udsat for at forvrænges. Hvis noget ændres i landskabet, bliver hesten først mistænksom, derpå vænner den sig til ændringen og til sidst opdaterer den sin hukommelse om landskabet.
De tidlige stadier af hukommelsen (eller rettere de lærte reaktioner eftersom hukommelse hos heste mest består af adfærdsreaktioner) lagres i hjernen som spinkle nervebaner og netværk. Jo mere den samme reaktion gentages i forbindelse med den samme stimulus, desto mere etableret bliver nervebanen. En nervebane er en række af nerveceller der er knyttet sammen med nerveforbindelser (de såkaldte synapser). Ved hver nerveforbindelse findes et utal at andre forbindelser, men når en bestemt forbindelse er veletableret på grund af mange gentagelser, er det denne bestemte forbindelse der altid vælges først. Det er hukommelsen i synapserne der sørger for at en nerveimpuls altid fører hen til de nerver, der giver den ønskede reaktion. Efter et passende antal gentagelser dannes et stabilt adfærdsmønster eller en vane. Hos pattedyr kan indlærte adfærdsreaktioner modificere instinktiv adfærd og derved hæmme eller forstærke instinkterne. At springe til side for noget skræmmende er nøjagtig en sådan reaktion: en adfærdsreaktion der er blevet forst&a "
http://www.hestemagasinet.dk/viden/vis.asp?m1=4&m2=0&id=2242&urlinfo=Andrew+Mclean-S%E5dan+fungerer++++hestens+hjerne
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 944 Følgere: 3037 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.798
Krikken har været så venlig at ligge hele teksten ind, jeg ville råde jer til at læse det, super godt stof.
Bare fordi en har redet en masse heste til betyder det ikke de ved havd de gør, se bare på de fleste beridere i Danmark.
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 27 Svar: 145
Men den tester rytteren..
^Er det et bedre ord?^
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 944 Følgere: 3037 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.798
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 27 Svar: 145
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 944 Følgere: 3037 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.798
I virkligheden er det JER der ikke træner DEN korrekt endnu
Alt hvad hesten gør er reaktion på det mennesket gør.
Jeg har også en snot dum frieser hingst herhjemme, som jeg blev frusteret over intet fattede. Jeg fik hjælp herinde fra, og nu er der intet mere. Jeg var vandt til heste der var lidt 'klogere' end ham her, men det var tydeligt at se folk herinde godt kendte til dumheds syndromet ved friesere.
Jeg kunne også have sagt han prøvere grænser af ved ikke at gøre noget rigtigt, men i virkligheden er det jo mig der ikke trænte ham korrekt
feb 2008
Følger: 1 Følgere: 5 Emner: 20 Svar: 2.875
Mine heste kan også gå med børn, og de gør det rigtig godt både i ridning og kørsel - men de har aldrig været i longe.
Jeg kan da godt forestille mig scenariet, hvis et par vildt fremmede lige pludselig begynder at jage dem rundt i en longe...
Ondskabsfuld ?