Mørkeridt.. Uhyggeligt! {{forumTopicSubject}}

Ja, igår var jeg sammen med en god veninde som bor i den anden ende af byen, og vi havde planlagt at ride en tur, men vores heste står ikke det samme sted og de kan forfærdelig godt li hinanden Nå, men det droppede vi fordi det blev sendt, og jeg skulle også ud til Kimse, så min veninde kom med. Hun spurgte hvad vi skulle gøre med hensyn til at hun skulle hjem? Og fordi jeg er så doven, så sagde jeg at jeg kunne følge hende hjem til hest, for man kan alligevel godt komme ud til hende gennem skoven, så det gjorde vi. Vi havde så GLEMT at det jo bliver mørkt på et tidspunkt, og det blev det desværre da jeg skulle hjem Og jeg mener ikke bare sådan lidt mørkt, nej jeg mener sådan klokken 21:30 mørkt.. Og det tager sådan ca. en halv time til tre kvarter at ride hjem fordi jeg valgte at skridte sammen, fordi Kimse har en irriterende tendens til at bliv meget hidsig i skoven hvilket er okay.. - Nå, men jeg rider så hjem, og jeg kan INTET se, så det er fanme godt at hesten både kan se noget, og selv finde hjem Hahaha! Men lige da det går bedst, og vi NÆSTEN er hjemme, så skal en af de store flokke med hjorte som går ude os os springe ud på vejen.. LIGE FORAN OS!.. Både mig og krikken er ved at SKIDE i tøjet, og jeg tror aldrig nogensinde jeg har redet på Kimse mens hun har været så opmærksom! Hun plejer ikke at blive bange for noget, og det havde hun heller ikke været hele turen, hun havde kun gået og kigget hvor hun kunne gå. Men da alle disse søde (Irriterende) små hjorte havde sprunget over vejen, så ser hesten jo en sten! (Eller en stup?) Og SÅ kunne jeg mærke at hun var LIGEVED at skide leveren ud af røven, og løbe så stærkt som hun kunne, (Men hun er ufattelig lydig, så hun blev hos mig.. Heldigvis!) Hold da k*ft man.. Hesten blev sq bange, og samtidig kunne man høre hjortene gå inde mellem træerne. Hahaha, var lige ved at dø af grin, fordi at jeg samtidig snakkede i telefon med min bedste veninde så det ikke var ligeså uhyggeligt, og hun havde lige lagt telefonen fra sig i to sekunder fordi hun lige skulle tage en trøje af. Det FØRSTE hun hører da hun tager telefonen op til øret er mig som siger: "Nejnej.. Du dør ikke, du dør ikke, bare rolig.." Hahahaha, sådan beroliger jeg min hest, hvilket gik fint. Men vi kom hjem uden skrammer eller noget, og det havde sq gået SUPER godt! Troede ikke hun kunne finde hjem så langt fra, men jeg har lært at jeg aldrig skal undervudere min hest.. Haha!

-Inden i begynder at skrive, så ved jeg godt at det er farligt at ride i mørke, og det kunne ha gået meget værre, men det skete ikke noget! Og vi mødte ikke nogen, ud over den flok hjorte, som ca. består af 8 eller 16stk.