Helt forkert reaktion ("horsemanship") Helt forkert reaktion ("horsemanship")

Jeg er stolt ejer af en dejlig hingst på fem år, af temmelig koldt blod, og som altid har haft et lidt specielt adfærdsmønster.

Swoop er til dels ret uopdragen og svær at omgåes, hvis man ikke er vant til ham. Han napper en del, vil have alt i munden, han er meget nærgående og så er han jo også stærk som et tog.

Swoop har dog også en lidt utraditionel opvækst, der sagtens kan være grunden til hans specielle adfærd, da han allerede som få måneder gammel blev adskilt fra sin mor hver morgen, hvor han så gik i en stald med nogle andre føl, for så at blive lukket ind til sin mor og de andre hopper igen om natten (han er avlet på et hestemalkeri)

Som nimåneders kom han så i boks, og fik ikke særlig meget foldtid, men ikke nok med, at han stod næsten hele dagen i sin boks, så stod hans far og hans halvbror på hver sin side af ham og havde deres "magtkamp" igang over hopperne, så oftest sparkede begge hingste på boksvæggene, hvor Swoop jo så stod imellem, hvilket han dog tog med ophøjet ro.

Desværre var hans eneste seriøse kontakt med mennesker (og også utallige gæster der besøgte stedet på samme tid) et hul i boksen, der er beregnet til at putte mad i, så hans eneste kontakt var jo med mulen.

Nå - Men så kom han jo til Danmark, og det var så op til os at opdrage ham. Men uanset hvad vi har haft gjort ved ham, hvad enten det er skæld ud, slag eller citron (og bitterspray) direkte i munden, når han har prøvet at nappe eller tage fat i torv/tøjler eller tøj, har det intet hjulpet.
Vi ved at heste skifter tænder, og Swoop er meget sart, så vi har hestetandlæge hver 3. måned, og han har både legetøj på fold (hvor han går fra 8 morgen til det bliver mørkt) og i boksen.

Med tanke på hans fortid har vi selvfølgelig prøvet at gøre alt for at få ham til at stoppe - Og nu har jeg haft ham i næsten fire år, og det er ikke rigtig blevet meget bedre.

Så vi fik Paradisgaarden ud for i første omgang at hjælpe os med traileren - Og de er rigtig dygtige, og gjorde et godt arbejde - Men de rådede os også til at lave noget jordtræning med ham, med den stick, som jeg ikke er just begejstret for.

Men vi tog selvfølgelig imod deres råd, for hvis et par gange under deres vejledning kunne afhjælpe Swoops nappe/nærheds-problemer, ville mange problemer og frustration i hverdagen (for os alle) jo blive løsnede.

Jeg mener, at han hed Lars, ham der havde fat i Swoop, og som jo er en del af Paradisgaarden, da kvinden (jeg kan ikke huske hendes navn) var gravid, og Swoop er jo en stærk hingst.

Men allerede få minutter inde i forløbet synes jeg, at jeg så ubehagelige reaktioner fra min hest - Første lektion for Swoop var jo at stoppe, når Lars stoppede, og bakke - Og først protesterede han, hvor Lars så bruger den (forbandede) stick, til at få ham til at bakke.
Jeg forstår godt princippet i det, og Lars stoppede da også sine "tap", når Swoop trådte et skridt tilbage.

Men efter bare tyve minutter havde min hest været på bagbenene op til flere gange, vendt det hvide ud ad øjnene og prøvet at flygte - Noget, som man nemt kunne tolke som vrede over, at Lars jo ville tage magten - Men jeg har studeret de få billeder jeg tog, og min hest er faktisk panisk og uforstående, selvom at han viser det på den typiske, stærke hingstemåde med virren med hoved og stædighed.

Efter omkring tre kvarter gik det fremad - Men Swoop var simpelthen så udmattet, at han bare stod med hængende hoved, og så var det jo nemt nok for mig at tage snoren, og under guidelines af Lars, få hesten til at bakke, vende, stoppe osv.

Men bare dagen efter var Swoop slukket i øjnene, han hang med hovedet, og når jeg fulgte op på signalerne, trak han sig fra mig, ville ikke se på mig og han var alt i alt en nem - Men slukket, knækket hest.

Det gik mig bare så meget på, for Paradisgaarden er virkelig professionelle, og jeg er sikker på, at de har meget succes, og de var også virkelig gode med trailerproblemer - Men jeg har altid været imod den dér stick, selvom at jeg da godt nok afstaffer Swoop ved hjælp af hånd, når han krydser grænsen.

Men jeg tror bare, at det er nemt at tage fejl af Swoop, som faktisk er en smule ødelagt, og som måske virker stædig, stærk og selvsikker, men faktisk både er følsom og usikker - Han vidste simpelthen ikke hvilket ben, han skulle stå på.

Er der andre der har oplevet denne reaktion med denne form for "horsemanship"?

Efter næsten to måneder vendte Swoop dog tilbage, og hvis jeg skal være ærlig, vil jeg hellere have hans bidebesvær, end at stå med en "besejret" hest uden gnist i øjnene.

Jeg beklager at det blev så langt - Synes bare det er vigtigt at have hele historien.