{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
612 visninger | Oprettet:

Vores opstillingsfejl {{forumTopicSubject}}

For nyligt er jeg kommet i gang med undervisning igen efter en lang periodes pause (Da den gamle lånehest røg på pension stod jeg pludseligt uden hest at få undervisning på og har først fundet en ny at ride her for nylig).

Nu er jeg endeligt kommet i gang igen og hvor er det FEDT!

Jeg nåede desværre ikke at ride så meget ved min nuværende underviser inden den gamle gik på pension, da han ofte stod skadet den sidste tid jeg havde ham. Jeg var dengang ikke i tvivl om hun var/er kanon dygtig og kunne/kan lære mig meget. Nu er jeg så ENDELIGT kommet i gang med undervisning ved hende igen.

I mange år har jeg KÆMPET med mine opstillingsfejl og hakket mig selv ned for dem. Sagt til mig selv "Du stritter med tæerne, du retter dig ikke op, du sidder forkert med hænderne, du sidder i stolesæde" osv osv osv....

Vil I tænke jer - jeg har fået en kæmpe åbenbaring ved de seneste lektioner! Jeg opdagede hvor mange af mine opstillingsfejl, der har hængt sammen med mit sæde.

Lige nu træner vi intensivt at jeg skal sidde lige på hesten. Jeg har en grim vane/tendens til at falde sammen i min højre hofte (Arbejder meget på det, for er blevet opmærksom på det ikke kun er i ridningen).

Og jeg er dybt overrasket over hvor mange ting denne tilsyneladende "mindre" fejl, faktisk har indflydelse på:

- jeg kommer til at sidde meget skævt på hesten.

- jeg lægger al vægt ud i venstre bøjle (naturligvis - jeg skal jo forsøge at holde balancen - blot på en helt forkert måde) - stritter deraf også med tæerne på venstre fod.

- jeg fører venstre hånd ind over halsen for at holde balancen.

- jeg fører højre hånd ud af volten på venstre volte for at holde balancen.

- jeg har svært ved at ride frem for indvendige ben - især på venstre volte, da jeg ikke kan træde ned i indvendige bøjle, når jeg sidder skævt. Stritter igen med tæerne på højre fod, da jeg ikke får trådt ned i bøjlen.

- jeg sidder krumrygget og falder forover (igen balance).

- jeg har svært ved at bruge højre ben til at holde hestens udvendige side på plads på venstre volte.

Dette er lige de umiddelbare ting der popper op i hovedet på mig - men der er med sikkerhed flere.

Tænk sig - jeg har aldrig været klar over at min lille skævhed i sædet havde så mange følger. Og tænk sig at jeg først efter 16-17 år som rytter får rettet denne fejl (kan se på gamle fotos, at den ALTID har været der).

Jeg priser mig lykkelig for min underviser og kæmper virkeligt for ikke at falde sammen i højre hofte. Når det lykkes, er det en helt fantastisk følelse - så går hesten jo faktisk som den skal og det bliver pludseligt let at ride

Nå må vi så høre - hvad er jeres erfaringer omkring opstillingsproblemer?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vores opstillingsfejl
  • #3   24. sep 2008 Hej

    jamen, sådan skal det være, synd du ikke har fådet ordentligt hjælp noget før, men godt at du nu får noget hjælp der virker.

    held og lykke frem over.

    Anita W


  • #4   25. sep 2008 jeg stritter altid med tærerene, og det gør helt vildt ondt at rette dem lige ud.

  • #5   25. sep 2008 christine:

    hvad gør du for at rette op på opstillingen? jeg har nemlig præcis på samme måde bare til modsatte side af dig, jeg har lige opdaget det og har pt ingen underviser til at råbe af mig...


  • #6   25. sep 2008 UPS - kan se jeg midt i trætheden har skrevet forkert - det er venstre hofte jeg falder sammen i - mindre detalje smiley

    Birgitte - Jeg har jo så fordelen, at jeg har en underviser til at råbe af mig smiley

    Jeg har lagt mærke til at jeg gør det meget i hverdagen også - selv nu når jeg sidder foran computeren, skal jeg lige minde mig selv om at rette mig op og skyde venstre hofte frem. Så en af de ting jeg gør, er at jeg er meget opmærksom på at rette det i hverdagen, så følelsen forhåbentligt engang bliver naturlig smiley

    I ridningen tænker jeg hele tiden - især på venstre volte, at jeg skal skyde venstre hofte frem - det føles i starten som om man sidder helt skævt, men i virkeligheden kommer man jo til at sidde lige - man kender bare ikke følelsen smiley Til hjælp for at få hestens skuldre på plads, så jeg ikke falder i, fører jeg ind i mellem venstre hånd ind i volten (på venstre volte), så dens indvendige skulder kommer på plads - det hjælper mig også med at komme på plads i mit sæde (Hvis jeg tager hånden ind i volten, ville jeg dratte af, hvis jeg også knækkede sammen i hoften - så er al balance jo på en side af hesten).

    Det hjælper også til tider, at kigge til højre side, når man rider - på den måde tvinger man kroppen til at rette venstre side op - det vil sige man drejer sit hoved en anelse til højre smiley

    Når man så langsomt begynder at få føling med tingene mærker man med det samme på hesten, når hoften falder sammen smiley Jeg mærker tydeligt at Kavangos skulder lige falder ud af formen og så har jeg ham liggende alt for hårdt ude i højre tøjle... Så ved jeg straks det er fordi jeg ikke får redet godt nok frem på venstre ben og så er det sandsynligvis fordi min hofte er faldet sammen igen smiley


  • #7   25. sep 2008 okay, ja jeg burde have en til at råbe af mig! det var også ret held jeg opdagede det, det var min unghest der "fortalte" mig det ved skyde skulder osv... men jeg må bare se at komme igang! tak for råd og en god tråd

Kommentér på:
Vores opstillingsfejl

Annonce