{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.021 visninger | Oprettet:

Timing til changement {{forumTopicSubject}}

Hejsa!
Jeg skriver fordi jeg er ved at lære min hest at bytte. Det går lidt 50/50 da han har tendens til at bytte med forbene først. Udover forberedelse osv. sidder jeg også inde i mit hoved og tæller for at skifte ben på det rigtige tidspunkt - hver gang jeg ryger frem og han er fri bagtil siger jeg "nu"... Men det er lidt som om at det bare ikke vil ned i benene...

Til ekstra info skal det lige nævnes at jeg nok sammenlagt har været igang med at lære ham det i 1 - 1 1/2 års tid efterhånden (også med underviser over selvom det ikke altid har været til super hjælp..) i starten løb han i byttet, men ellers var det rent. Han begynder så at bukke og gjorde det egentlig i 1/2 år indtil jeg fik hjælp af en berider. Derefter fik han stille og roligt styr på selve signalet så det sad 100%, men byttede først fortil. Derefter er det virkelig begyndt at være surt for mig. Bare at ride rundt og blive ved med at få at vide at det var urent (især fordi jeg ikke kunne få at vide hvad det var jeg gjorde forkert?). Faktisk gik jeg for det første hen og fik noget der kunne minde om præsentationsangst når jeg skulle bytte til undervisning (det kunne gå nok så fint til træning, men så snart vi skulle ride undervisning kunne vi ikke lave så meget som et eneste byt...) og til sidst blev jeg nødt til at sige at jeg ikke ville øve det længere til undervisning før jeg blev mere dus med det selv fordi jeg var bange for at han skulle blive forvirret. Derudover kunne jeg også bare få det helt ubehageligt inden i, hvis jeg fx havde bestemt mig for at "i dag skal vi træne changementer". Så kunne jeg gå rundt resten af dagen og have det halvdårligt...
Jeg fik så hjælp af en anden underviser hvilket hjalp en del og det begyndte at gå fremad så jeg kunne bytte til undervisning igen og synets det var fint. og nu er det som sagt lidt 50/50 om det er rent eller ej...
Han er en fantastisk 10 års med super grundridning og balance og til træning rider vi alle øvelser til GP (ja undt. serier selvfølgelig...). Han ligger for det meste i toppen i LA og er også blevet kvalificeret til landsstævner (på trods af 4 taller for changementerne...) og det eneste der mangler nu er bare at jeg rammer timingen ordentligt. Som sagt ved jeg godt hvornår jeg skal give signalet, men benene følger bare ikke ordentligt med. Og nu er jeg så også begyndt at tænke så meget over timingen at jeg kommer til at tøve med benene fordi: "Uh er det her nu også det rigtige tidspunkt?"...
Jeg er bare begyndt at syntes at det hele er rigtig træls igen, for jeg ødelægger det bare for mig selv, og jeg vil bare SÅ gerne have det til at fungere, så det er bare rigtig øv at jeg aldrig rigtig syntes at vi fanger det og kommer videre :((
Jeg ved ikke om jeg kommer til at gøre det mere indviklet end det faktisk er? - men jeg vil ihf rigtig gerne høre jer om i har nogen tips? Meget gerne ift timingen!

Mange tak på forhånd!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Timing til changement
  • #1   20. aug 2019 Find nogen, som har en hest der kan det, og få undervisning på den hest indtil du kan det korrekt.
    Fordi hesten kan det korrekt, vil den give korrekt svar på korrekt signal, og så kan du straks mærke, hvordan det føles at gøre det rigtigt, og jo tydeligere "rigtigt" føles, des nemmere er det at genkende og derfor vide, hvad du skal gentage.

    Find en rytter som kan det, og få rytteren på ryggen af din hest og træn det, til hesten kan det korrekt.
    Det er det samme for hesten. Det er lettere for den, at lære det rigtige, når det er tydeligt.

    Det lyder somom I begge to er lidt signalforvirrede.
    Hvis hest OG rytter er usikre på signaler, er det meget svært for jer begge at gøre det perfekt sammen.
    Så øv jer med rutinerede makkere, så er det sikkert lettere at lære signaler korrekt for jer begge.


  • #2   21. aug 2019 Ud fra din beskrivelse tror jeg du skal prøve at komme ud af hovedet og ned i kroppen så at sige. Det lyder til du kan dine ting og kender teorien, du kan tælle men misser alligevel tegnene, jeg vil gætte på fordi du overanalyserer øvelsen i stedet for at "ride" øvelsen.

    Uden at kende din hest, dine undervisere eller din måde at ride, vil mit bedste råd være at du slappet lidt af her og nu og i stedet "leger" med changementer hjemme i træning, lad være med at planlægge at i dag skal det være, men føl i din træning om det er en god dag. Føles hesten helt rigtig og arbejder godt i galoparbejdet, så er det måske den dag du skal prøve et par helt simple changementer. Gør det simpelt, lav changementet der hvor du har gode erfaringer, nogle foretrækker en øgning i galoppen skråt igennem, dog ville jeg ikke ride helt ned til hjørnet, men fx til anden sidste bogstav, og når du når til barrieren og samler hesten ned i "tempo" får du automatisk samling og halve parader, brug så de sidste 20 meter ned af langsiden i kontra, med den forærede samling til at lave changementet når du er klar, om det er når du rammer barrieren, på langsiden eller lige inden hjørnet er dit valg. Det der føles naturligt.

    For andre fungerer det bedre med volte tilbage og så changement på langsiden og andre ved slangegange med skift over midten. Det kan være nemmest i starten ved volteskift da man i et vist omfang kan "tippe" hesten (springchangement) ved retningsskift, gode dressurchangementer kræver selvfølgelig ligeudretning, men lige nu skal det bare blive naturligt for jer at bytte og bytte rent uden at overtænke det hele.

    Start også med at lave changementerne til den gode side for at øge chancen for rent byt. Du skal lære at sige "Pyt" hvis det ikke var rent, ride videre uden drama og prøve igen, og lykkes det så bare vær glad og ros hesten. Lige nu har du for meget pres på sig selv for at det lykkes så brug "Pyt-knappen" til at fjerne det pres. Lige pludselig kan man få en AHA oplevelse hvor tingene så bare begynder at lykkes.

    Prøv også at ride mere med følelsen i stedet for hovedet, teori er godt, men det lyder som om du måske skal prøve virkelig at mærke efter hvor din hest er i springet og hvornår bagbenene går af jorden. Et er at kunne tælle til tre galopspring og changere, 1 halv parade, 2 forberede hjælpere/byt ben og tøjle støt, 3 giv hjælpen så hestens ben skifter i luften. Noget andet er at føle timingen så man rammer det helt rigtige moment i hestens bevægelse.

    Går alt galt er det måske en "specialist" underviser der skal til. Nogle er bare bedre til at hjælpe med visse øvelser eller sværhedsgrader end andre.

    Min AHA oplevelse kom med en underviser der gav clinics. Det åbnede en helt anden verden for mig hvor alting gav mening og hun underviste meget teoretisk, men på en praktisk måde, der blev rettet på opstilling, ridemetoder og hvordan, hvor og hvornår hvilke hjælpere skulle bruges for at øvelser kom til at fungere eller blev mærkbart forbedret. Jeg fik en helt anden hest at ride på og gik fra kun at kunne lave selvlærte springchangementer til at lave rigtige dressurchangementer, rene, på lige linie og kunne leje med at tælle trin til serier på 3-4-5 galopspring.


  • #3   21. aug 2019 Set første jeg tænker når du skriver den laver urene byt er st du ikke rider nok frem. Den er simpelthen ikke nok fremme for schenkelen og på plads for hjælperne som den skal være, og så går det galt i sådan en øvelse.

    Rid frem og tilbage nogle uger i både retvendt og kontra så du får hesten på plads igen og lig de changementer på for hylden for en stund


  • #4   21. aug 2019 Who: vil også rigtig gerne hvis jeg kunne bytte med en equipage som bare kan det, men desværre er der ingen i stalden der kan det, og kender heller ikke lige nogen i nærheden, så lige nu er det desværre ikke muligt smiley

    Sisse: tusind tak for hjælpen!! Har virkelig også prøvet at tvinge mig selv til at sige pyt, men bliver bare ved med at tænke at jo flere "pyt" jo sværere bliver det at lære ham det smiley

    Prinsesse: han er godt med for hjælpen og plejer også at ride lidt frem og tilbage osv inden jeg begynder med changementerne fir at være sikker på at han er på plads. Og derudover fokus på at han er aktiv nok i bagbenene. Men tak for input, vil prøve at tænke på det næste gang!


  • #6   21. aug 2019 Jeg har været udsat for noget af det samme, min hest tog også et par travtrin med bagbenene, det stod på et stykke tid, men blev mindre og mindre, fandt ud af at flytte benene lidt før, det har hjulpet, nu får den hjælpen lidt før og jeg tror de er mere/rene, får ikke undervisning så det er en følelsessag smiley

  • #7   21. aug 2019 Enig med Lisette et stort stykke af vejen.
    Dit changement skal primært komme fra dit sæde og vægtfordeling.
    Lad være med at planlægge din ridning. Du kan sagtens have nogle ønsker til dagens træning, men hvis de ikke ligger lige for, så træn dem en anden dag og føl efter hvad der giver dig den bedste træning lige idag. Positive træningspas er uendelig vigtige.
    Prøv at skrue tiden tilbage og tænk hvad du gjorde da de var rene; han løb skriver du, men det er netop det, der gør det lettere for en utrænet hest. Ikke at den SKAL løbe, men rid frem de sidste 3 galopspring mod changementet. Og tæl! 1-2-3 og din hjælp skal falde i det øjeblik han lander i det sidste galopspring inden. Kommer den først når bagbenene er i luften, kan han ikke nå at reagere før i det næste galopspring. Derfor kommer bagbenene bagefter.
    En god øvelse kan være at ride kontragalop ca 5 m inden for hovslaget. Når du er ca 10-15 m fra hjørnet vender du ud mod hovslaget, og i det øjeblik du begynder at vende rundt i hjørnet, vil det falde hesten naturligt at changere til retvendt galop. Det skal være en stor blød bue, og ikke helt ud i hjørnet.
    Og ja, 1-1½ år er for lang tid at træne det forkerte. Jeg ville også finde en anden underviser hvis jeg var dig og hvis du har brugt den samme i al den tid.
    God arbejdslyst


  • #8   21. aug 2019 Hmm okay må lige tænke lidt mere over sædet!
    Gitte nu vil jeg lige være sikker på jeg forstår det 110%: når du skriver at tælle 1-2-3, mener du så galoptakten eller antal galopspring? Og i galoppen ville man jo "falde" frem når hesten lander på forparten og har bagbenene fri og falde tilbage når den lander bagtil og er fri fortil. Så hvis jeg ikke skal give ham signalet når bagbenene er i luften skal jeg så give det når jeg falder tilbage? Har bare fået at vide at jeg skal give det når jeg falder frem så bagbenene er frie, så vil lige være sikker her?


  • #10   21. aug 2019 Det her har jeg somme tider brugt med mine elever.

    Gå ud i din have en mørk aften og leg hest.

    Galoper på dine egne ben , tæl 1,2,3 byt og så mærk efter i din krop hvornår du kan "flytte" vægten"

    Som flere skriver sidde signalet ikke i benene men i sædet..

    De fleste mennesker som skal lære at bytte vil naturligt prøve at løfte sig fra sædet, fremover hesten. Det er IKKE korrekt. Måsen skal blive i sædet hele tiden.

    Jeg bytter selv altid på anspring 4 altså 1, 2,3 byt.
    Jeg bruger tyngdekraften og centrifugalkraften der opstår i opspringet når jeg timer benet.


  • #11   21. aug 2019 Nu er jeg selv ved at indlære min 6 års chancementet så småt... vi træner det ikke selv, men kun, når min berider er der til at hjælpe. Vi indlærer det ganske langsomt, dvs. tit laver vi bare lige et byt til hver side til undervisning, evaluerer, og så laver vi noget andet smiley Vi "snuser" til det.

    Jeg synes, det er vigtigt ikke at overtræne dem - træner du 10 chancementer i streg, så er det nemt at få en lidt stresset og forvirret hest, der selv spænder op og tænker et vildt forvirret chancement hver gang, du eks. vender skråt igennem. Især hvis man selv ikke altid giver den korrekte hjælp eller hjælpen på det rigtige tidspunkt. Jeg træner selv en masse kontragallop og gallopere skråt igennem, og så træner vi chancementerne til undervisning smiley For os er det vigtigste at få ham til at vente, så han har et svævningsmoment at bytte i - jo mere flad hest, jo mindre svæv, jo sværere byt smiley

    Jeg vil sige det vigtigste overhovedet, når man ikke selv er så erfaren i det: FÅ en dygtig underviser/berider ud! smiley Det er den eneste løsning.

    Og så synes jeg, det er helt OK, at man gerne selv vil lære sin hest chancementerne. Jeg har også en ung hest - 6 år gammel - og jeg har aldrig selv haft muligheden for en hest, der har kunne chancere... har enkelte gange været på nogle, men aldrig fast. Så vi er også i learning-by-doing-fasen. Men vi har besluttet, at jeg gerne vil selv + min berider synes faktisk, det er bedst, vi selv lærer det. Så må det tage lidt ekstra tid. Sætter hun sig op og lærer ham chancementet, så skal jeg stadig selv til at bøvle med at indlære den måde, hun gør det på m.v. Så vi bruger lidt længere tid på det, men så får jeg selv mere føling med det, og så lærer vi det sammen, så vi nøjagtigt kender hinandens signaler smiley Det vigtigste er blot, at det ikke bliver stresset og ikke at få lavet en stresset situation.

    Jeg ved ikke, om det kan hjælpe dig - men det er i hvert fald lidt erfaring fra en anden i lidt samme situation. Det er HELT OK at være uerfaren og selv ville lære det... man SKAL altså ikke opgive alt og lade beriderne lære hestene det hele. Vi skal jo da for fanden selv lære at uddanne dem på et og andet tidspunkt smiley Og jeg starter nu med min egen... sådan er det smiley Og så under observation af min underviser. Chancementer er sgu ikke sværere, end vi gør det til... man skal bare have en god kvalificeret hjælp og så væbne sig med tålmodighed. Det skal nok lykkes, og det er en følingsfornemmelse, så jeg tror ikke, der er andet at gøre end at træne det og få hjælp.. så sidder det der pludseligt smiley


  • #12   21. aug 2019 Lisette når du siger "svæv" mener du så når hesten er fri med for- eller bagbenene??

    Anna: enig! Har også flere gange overvejet om jeg skulle overgive mig og smide ham ud til en der kunne lærer ham det... Men som du siger, ændrer det jo ikke på at jeg så stadig mangler at få det lært og det bliver jeg jo nødt til! Men tror også at jeg kommer til at gøre det langt svære end det er!
    Det er også ofte sådan at på den halve time vi rider undervisning starter vi nærmest bare direkte ud i at skulle bytte og føler efterhånden at det mere eller mindre bare er det vi øver resten af timen... Og de første flere byt går også glimrende, men når vi så lige pludselig skal til at lege med serier og blive ved tror jeg bare det bliver for meget af det gode, og så går der bare kludder i det! Så der tror jeg simpelthen at jeg skal lære at sige fra og sige at vi skal stoppe imens legen er god. For når jeg rider selv plejer jeg kun at tage 1-2 rene på hver side afhængig af hvordan det lige går og sådan...


  • #13   21. aug 2019 Astra: Vil du lige præcisere den sidste besked.

    Laver i rene byt når i starter ud???
    Laver i rene byt når du rider hjemme og holder det kort??
    Hvor laver du dine changementer, på lige spor eller ved volteskift??

    Og så virker det som en helt forkert måde changementerne gribes an i din undervisning.
    - I bør ikke påbegynde changementer lige ud af en opvarmning når det er en problem øvelse.
    - I bør ikke terpe changementer i en hel lektion, og slet ikke når det er en problem øvelse

    Der bør fokuseres mere på forberedende øvelser som vil hjælpe med at gøre hesten klar til changementer. Du træner jo heller ikke piruetter ved bare at gå efter en centreret vending i galop fra dag 1 lige ud af opvarmning. Du bruger evigheder på at lave øvelser som forbereder, aktiv galop som kortes mere og mere ind på lige spor eller volter, bøjninger, smidighed, lydighed for ben, store volter hvor du flytter for- eller bagpart lidt ind som bliver til store arbejdspiruetter.

    Din undervisning burde være at starte med nogle positive øvelser, gerne noget der også fokuserer på at gøre klar til et changementer fx at du i galoparbejdet rider mange overgange i galoppen, kontragalop, overgange skridt galop skridt (på lige spor) så dine hjælpere for retsidigt anspring sidder der hver gang. Først herefter burde i prøve med changementer, og når i har fået et par stykker igennem så skift til noget helt andet, går det også godt kan man evt prøve med et par changementer igen. Det er som regel en dårlig ide at ligge og terpe det samme en hel lektion, det bliver både rytter og hest trætte af og så kommer fejlene.
    Forstil dig hvis du selv skulle træne en halv time og din træner satte dig til at lave squats de fulde 30 minutter, mit gæt er at du ville syre til med det samme og ikke kunne gennemføre, hvilket så føles som et nederlag. Men laver du skift i træningen og arbejder med forskellige muskelgrupper og konditionsøvelser kan du godt gennemføre 30 minutters træning og så bliver det en succesoplevelse.


  • #14   21. aug 2019 Ja altså de første måske 6 stykker eller sådan noget sidder egentlig fint og langt størstedelen af dem er rene. Og derefter går det bare lige så stille galt. Den anden underviser jeg kommer til en gang imellem sagde også at jeg ikke behøvede at bytte så mange gange, men bare sikre mig at jeg fik nogen rene og så holde med det for at få så få "fejl" som muligt indtil de er sikre. Og det er lidt der den går galt for den underviser jeg rider ved fast...
    Når jeg selv rider til daglig plejer jeg ikke at lave mere end 1-2 til hver side efter jeg har lavet en del temposkift, overgange osv. i galoparbejdet for at sikre at han er godt med mellem hjælpen. Og så går vi i gang med noget andet igen.
    Hmm det er meget forskelligt hvor jeg ligger dem, det kommer lidt an på hvordan han lige er. Ofte på lige spor fx skråt igennem (enten fra ret til ret eller kontra til kontra) eller volte tilbage og bytte inden hjørnet; ligesom i MB0. Hvis der er lidt for meget fut i ham kan jeg også finde på at ride lidt inden for hovslaget, schenkelvigning/travers og så bytte for lige være sikker på at han bliver ved med at sætte sig


  • #15   22. aug 2019 Det lyder til at du kan placerer dem mange steder så det er ikke her problemet som sådan ligger.

    Udover din egen stress over at changementerne ikke sidder og du måske så kommer til at spænde op eller rode rundt i hjælpen så tror jeg dit største problem har været at overdrive, nok især i undervisning.

    Jo flere changementer kort efter hinanden jo mere træt bliver din hest i de muskelgrupper der skal bruges og når hesten syrer til kan den ikke gøre det rigtig og så begynder en ond spiral hvor i får flere og flere dårlige eller urene changementer.

    Jeg tror måske ikke du skal overtænke dine hjælpere lige her og nu men i stedet fokusere på hvordan du træner. Det skulle ikke give problemer at du laver changementer løbende i dit galoparbejde som 3-4 øvelser højre volte, retningsskift med enkelt changement og så 3-4 øvelser venstre volte. Det lyder, som om det ikke burde volde jer problemer.

    Skal du lave egentlig changement træning så sig maks 2-3 til hver side i et kort pas og så skridtpause, og så videre til andre øvelser.
    Skal du begynde at kigge på serier er det samme vej, kan du changere nogenlunde på langsiden til begge sider så lav et changement tidligt på langsiden tæl til 5 eller 6 og prøv igen, kun for at vænne dig til at tælle og forberede. Igen kun få gange bare for at prøve og så videre til noget helt andet.


  • #16   22. aug 2019 Det lyder rigtig fornuftigt! Må prøve at få sagt lidt fra til undervisning så det ikke bliver noget terperi! For hesten er virkelig en pleaser og vil det rigtig gerne, men det gør også at han godt kan blive rigtig frustreret når der er noget han ikke forstår eller han ikke føler st han kan følge med... Kunne ihf. mærke på ham i dag at undervisningen fra i tirsdags stadig sad lidt i ham :(( så det skal bare ikke ske igen!

  • #17   22. aug 2019 Jeg har haft samme problem. Er springrytter og derfor aldrig lagt vægt på rene byt. Jeg red for nogle år siden på dressurstutteri og sku jo derfor os changere. Jeg fandt ud af jeg gav hjælpen for sent. Jeg talte os galopspring og gav hjælpen på 3. Det der hjalp for mig var a gi hjælpen på “2,5” så kom de rene stort set vær gang smiley

  • #18   22. aug 2019 Julie: så du begyndte at flytte dine ben på to eller hvordan? Så i stedet for at sige 1-2-3-signal for hver gang du falder frem, siger du 1-2-3-flytte ben og sæde?

  • #19   22. aug 2019 Ja jeg gav hjælpen lig inden 3

  • #20   23. aug 2019 Okay tak, det må jeg lige prøve :))

Kommentér på:
Timing til changement

Annonce