Hestens natur. {{forumTopicSubject}}

Jeg fandt denne tekst på nettet, og fik lige lyst til at ligge den herind, og spørger jer - hvad i syntes om den.

Hvad er horsemanship?

Ofte hører jeg, at hesteejere opfatter horsemanship, som noget der kun er til problemheste – altså heste som måske er mere eller mindre farlige for sig selv og deres omgivelser, ikke kan gå i trailer eller som reagerer uforklarligt i bestemte situationer. Måske skyldes vor tilbageholdenhed måden hvorpå horsemanship bliver ”vist frem på”, trænere som hurtigt lige skal ”fikse” en helt rå og uhåndteret hest, så den både kan få sadel og hovedtøj på, samt blive tilredet på ganske kort tid. Nogle trænere har svært ved at forklare meningen med denne træning, så den bliver let forståelig for alle. Godt horsemanship er træning på hestens præmisser, så den mentalt er med hele tiden. Målet er jo netop at blive gode venner med sin hest bygget på tillid og respekt. Godt horsemanship er ikke at knuse hestens psyke, så den ingen modstand kan eller tør gøre. Det er os der skal lære at styre vores indre rovdyr, så hestene tør følge os på lige fod med en anden hest. Hesten skal kende sin plads i forhold til mennesket, uden at den bliver bange eller have behov for at udvise aggressiv eller dominerende adfærd. Det er vigtigt at hesten uanset race, kan flytte sig uden om os og kommunikere med os, uden at blive frustreret eller gå imod presset. Man skal træne hesten der, hvor den er i træningen, og ikke der hvor man synes den burde være.

Lederrollen

Vi mennesker har et personligt rum overfor hinanden, og især over for folk vi ikke kender. Når vi har med hestene at gøre, ser jeg ofte, at hestene mere eller mindre ubegrænset får lov til at overskride denne zone og tilmed flytte os baglæns, uden at vi reagerer på det. Hestene skubber ikke kun til os for at irritere os, de tester os også for at finde ud af om vi virkelig er til at stole på, om vi mener at vi er kompetente ledere?! Flytter man kun hesten ud af sit personlige rum en gang imellem, vil hesten ikke turde stole på os! Hvis ikke vi forstår eller mener hvad vi siger, udstråler usikkerhed eller lignende, så vil hestene hellere gå deres egne veje. Hestene har det bedst, hvis de har en leder, som tager ansvar, beskytter og holder ro! For at opnå denne rolle, er vi nødt til at flytte på hesten i stedet for at den flytter på os! Hesten skal have tillid og lyst til at følge med! Lederskabet skal ikke være diktatur - men mennesket skal altid have det afgørende ord! På denne måde er der ingen grænser for, hvad vi kan lave sammen med hesten.

Sikkerheden

Det vigtigste i vores omgang med hestene er, at vi altid har sikkerheden i orden. Hvis hestene er uopdragne, når vi har dem i hænder, kan disse store dyr være meget farlige at omgås. Hestene er stærkere end vi er, og styrkeprøver med dem kan være svære at vinde. Man bør så vidt muligt undgå vilde konfrontationer, hvis man er urutineret i dette arbejde. De heste, der har mange års erfaring i at flytte på mennesker, kan kræve hver deres ”kode” på at samarbejde – man skal sætte de vigtige grænser, men dette kan gøres på mange måder!

Alle heste skal kunne tolerere visse mængder af pres, så de ikke flygter den dag, man måske er nødt til at tage fat. Det kunne være i forbindelse med en skovtur, hvor hesten pludselig bliver bange og vil løbe. I den slags hændelser skal hesten kunne forstå at den ikke kan ligge sig på et fast træk i grimen, bidet eller hvad der ellers rides med. Også i trailerlæsningen er det en fordel, hvis hestene lærer, at de ikke kan gå på bommen bag sig, når den først er lukket – der skal de trække rumpen til sig, hvis man klapper dem bag i – men her kan der komme andre ting på tale, som man burde træne på inden man overhovedet begynder at køre i traileren!

Det er vigtigt at vi træner hestene gennem et kropssprog med en god timing, som de kan forstå! Man kan godt gøre hesten tillidsfuld, men hvis den ikke respektere grænser og sikkerhedszoner, er arbejdet ikke meget værd. Det er også vigtig at tage op til overvejelse, hvad man indlærer! Lær aldrig din hest at stejle, gå spanske skridt, lave kaprioler osv. før alt andet grundlæggende arbejde er 100 % på plads – hesten må aldrig blive en trussel og den må ikke tilbyde den slags af sig selv på et uegnet tidspunkt! Det er meget vigtigt at have etableret en ”slukke-knap”, så hesten ikke behøver at være i tvivl om, hvornår den skal udføre en øvelse eller ej.

Det stimulerende arbejde

Horsemanship er ikke kun opdragelse – det er ligeså meget at kunne stimulere sin hest psykisk, så den hele tiden udfordres. Dvs. man bruger ikke kun horsemanship til at løse et evt. problem her og nu – man bruger det til at videreudvikle partnerskabet, så det bliver mere og mere stærkt. Jo bedre man er til sine basis øvelser, jo mere kan man gøre sammen med sin hest.

Det er vigtigt at grundarbejdet er godt på plads, inden man lærer hesten for mange tricks. Mange lærer hesten disse tricks uden at få færdigdiskuteret, hvem der er leder. Hestene tilbyder måske derfor kun, når det passer den, fordi vi betragtes som lavere i hierarkiet end dem selv. Når det virkelig gælder, stoler de heller ikke på os, og en farlig situation opstår, hvor vi risikerer at blive løbet ned eller andet. Horsemanship er ligesom børneopdragelse, børn skal også have trygge rammer for at kunne trives, og grænser for at kunne falde til ro – hvis de ikke har disse grundlæggende ting, vil de søge grænserne hele tiden, ikke mindst for at få opmærksomhed – negativ opmærksomhed er bedre end ingen!

Respekt og sikkerhed skal komme i første række. Omvendt kan nogle heste også udvise voldsom adfærd pga. manglende tillid. Det er en broget vej frem, hvor træningen og omgangen med den enkelte hest virkelig må tilpasses rigtigt. Hvad der virker på en hest, virker ikke nødvendigvis på en anden – men finder man den gyldne vej sammen med sin hest, kan man opnå et fantastisk sammenspil, hvor leg bør være den primære indlæringsmetode.

Rovdyrets og flugtdyrets instinkter

Misforståelse af hesten skyldes ofte at vi behandler den på en måde, der går imod dens instinkter, ønsker og behov. Jo mere vi kender til hestens naturlige instinkter, jo lettere har vi ved at forstå dem, og takle de problemer der måtte opstå undervejs i træningen eller i den daglige håndtering. Man må huske på at vi mennesker er rovdyr, hvilket vil sige, at vi er skabt til at jage og spise kød. Vi har et meget skarpt fokus, som vi må lære at kontrollere. Vi har en tendens til at stirre meget på vores heste, og mange heste panikker og optræder nervøst, når vi gør det! Deres instinkter siger dem, at rovdyret gør klar til angreb, og dette kan blive et problem i forbindelse med tilridning eller andre opgaver hvor der kræves stor tillid. Flugtdyrets refleks, når de bliver utrygge og bange, er at løbe. Rovdyret derimod holder fast og slipper ikke igen, hvilket skræmmer hestene! Mennesker kan trods alt godt tænke ud over instinkterne, selvom det for nogle er rigtig svært. Hestene kan godt lære at tænke, før de flygter – de skal lære at se mennesket som sin leder og spørge ham til råds, inden der stikkes af – men det kræver et solidt basis, at nå dertil!

Hestens natur

Naturen er hård, brutal og ubarmhjertig – kun de stærkeste overlever. Hestenes metoder til at holde ro og orden, kan virke meget voldsomme i menneskers øjne. Vi synes de er onde ved hinanden, og ofte skiller vi dem ad. Hvis vi have folde, der var store nok, ville de selv finde ud af det. Alle er nødt til at kende deres plads, så deres overlevelses system kan beskytte flokkens eksistens – der gives ikke mange sekunders betænkningstid, før der uddeles kraftige spark og bid, og sådan har det fungeret i tusinder af år.

Til forskel fra hestene har vi mennesker ofte en ret dårlig timing og den forkerte timing, kan give nogle meget uheldige resultater, hvis vi selv forsøger at gøre som hestene gør på folden! Man må huske på at hestenes interne kropssprog er meget tydeligt, og bare attituden i øjnene eller et vip med det ene øre, kan betyde ”FLYT DIG” – hvis den anden hest ikke reagerer hurtig nok, kan det udløse et heftigt skrigeri og fægtende tænder og ben. Hestene kan ikke læse de samme signaler fra mennesker, og derfor må vi bygge vores signalsystem op på baggrund af den viden vi har fra hestenes eget kropssprog!

Naturen kan også være hård på andre måder. Heste med fx genetisk svage tænder og hove, overlever ikke – i modsætning til heste i menneskets verden, hvor der ofte avles videre på dårlige tandsæt og skæve hove, som vi så er nødt til at holde ved lige, for at hestene kan trives. Det kan være svært at tilbyde hestene det miljø, som de er skabt til at leve under. Heste går fra naturens side omkring 40 km om dagen på varieret underlag og æder omhyggeligt udvalgte græssorter, som indtages i små mængder i størstedelen af døgnets 24 timer. Deres hove og tænder bliver brugt rigtig, så hovene slides i takt med, at de gror, og tænderne så de ikke danner for mange tandspidser.

Hvorfor er horsemanship så vigtigt?

Hestens fysiske tilstand er vigtig at træne på, men hestens mentale tilstand burde være første prioritet. Hvis hesten ikke forstår eller acceptere sin relation til mennesker kan arbejdet blive meget frustrerende! Hvis energien og livsglæden i øvrigt mangler, så mistes hele sjælen i værket! Min holdning er, at et godt forarbejde af gensidig tillid og respekt, etableret først fra jorden siden fra ryggen, gør træningen af den fysiske form langt mere interessant og legende let. Hesten behøver ikke bruge energi på at prøve sin leder af og kan koncentrere sig om sit arbejde.

Godt horsemanship er ikke kun en almen viden om hestens naturlige behov og instinkter. Udstyret er vigtigt at få tilpasset til hver enkelt hest, ligesom pleje af hestens tænder, hove, skellet, muskulatur og foderstand også er en vigtig faktor. Desuden bør man sørge for ordentlige folde og staldforhold. Den mentale kontakt afhænger lige så meget af hvordan hesten fungerer i dagligdagen.