Please hjælp mig! {{forumTopicSubject}}

Hej alle...
Jeg skriver dette indlæg fordi jeg simpelthen er ved at bryde mentalt sammen pga mig og min hest. Jeg kommer nærmest grædende hjem fra stalden hver gang...
Jeg ved godt det er rigtig langt, men håber der er en venlig sjæl der vil tage sig tid. Tusind tak på forhånd!

Jeg har haft min dreng i 5 år og vi har været gennem tykt og tyndt og lavet alt sammen. Han er virkelig bare min trofaste bedste ven. Men for ca. 6 måneder siden, er han begyndt ikke, at ville ride med mig. Jeg havde haft holdt en lang pause pga. Skolearbejde og job. Jeg så ham stadig jævnligt og sagde hej til ham, men jeg tog ham ikke ud, da tiden ikke var til det.
Da tiden så endelig kom for mig til, at ride min dreng igen, stod han fuldstændig imod. Ligeså snart jeg satte mig op på ham, vendte han bare rundt og gik den anden vej, stod imod på tøjlen, hev sig frem og tilbage og var stædig. Altså...EKSTREMT stædig, der var bare intet jeg kunne gøre. Han var lige pludselig blevet dobbelt så stærk.
Så jeg hoppede af og tjekkede om sadlen sad ordentligt, om gjorden var for stram, om min sidepull sad ordentlig, tjekkede hans ben, alt ved ham. Jeg kunne ingenting finde, som skulle være galt. Så jeg satte mig op igen og han blev ved. Jeg besluttede mig for at trække ham hjem, da han måske bare havde en dårlig dag. Jeg tog ham ud igen 2 dage efter, hvor han gjorde præcis det samme. Så jeg trænede ham fra jorden og gik nogle ture med ham i et par uger, hvor han bare var total englebarn. Så jeg tænkte, at nu var tiden måske inde for, at han var klar igen. Så efter nogle uger med en masse jordarbejde, satte jeg mig op igen, men Intet var ændret. Han var ligeså stædig og umulig at håndtere som før.

Og så startede tankerne. Måske var det noget psykisk. Måske var han ked af det eller bange for noget. Men det mærkelig var, at det var KUN MIG han ikke gad at have på ryggen. Hvis andre red ham, var han englebarm. Så jeg prøvede at udøve noget telepati med ham, men han var svær af få kontakt til, så jeg fik lidt hjælp. Jeg fik af vide, at han var ked af det. At han havde manglet mig i lang tid og han havde mistet sin tillid til mig. Han vidste godt at jeg var hans mor og at jeg elskede ham, men han troede ikke på mig mere. Det blev jeg selvfølgelig rigtig ked af at høre, så jeg begyndte at snakke med ham og fortælle ham alt og træne ham i alt, undtagen ridningen..... ugerne gik og han blev bedre og bedre. Han gjorde fremskridt i sin ridning. Vi kunne nu trække ned på ridebanen og ride dernede. Vejen ville han ikke ride på og skoven var slet ikke en mulighed. Jeg accepterede det og gav ham tid. Så vi fortsatte træningen på ridebanen, både jordtræning og ridning. Det fik fint. Efterhånden kunne jeg begynde at rise ham ned til ridebanen.
Men skoven....det kan han stadig ikke. Kun hvis der er nogle der trækker ham, og det er ikke en gang sikkert, at der hjælper. Det er helt ligemeget om andre heste er med på turen eller nogle går ved siden af, han gider simpelthen ikke. Jeg prøvede at skifte mellem trenserne og sadlerne. Men Intet hjalp. Jeg foretrækker at ride uden bid, men bliver i tvivl, om det er en god idé... pisken droppede jeg i en lang periode. Alle "hårde" midler droppede jeg i en lang periode, fordi for at være ærlig, var jeg faktisk bange for, at jeg ville blive for arrig og bruge midlerne imod ham. Fordi jeg har tourette syndrom og tendens til vredesudbrud, turde jeg simpelthen ikke at tage chancen med disse midler, da jeg har svært ved at styre mig selv. Så det gør jeg stadig ikke. Jeg er så ked af at jeg Ikr bare kan hjælpe min hest og hjælpe ham med hans problem, men det er svært, når jeg ikke forstår ham. Han er stadig ikke til at ride i skoven og der er nu gået omkring 6-7 måneder. Jeg er helt lost.... har tænkt over at lave en masse tillidsøvelser. Men der må være mere der kan gøres...

Håber ikke mit problem er for kompliceret og håber nogen kan hjælpe...er desparat...

Knus Bi og Dreki