LEKTIEHJÆLP!! :( {{forumTopicSubject}}

Hej der ude vil i ikke hjælpe mig med min stil? Ved simpel hen ikke hvad jeg skal skrive nu!

Her er det jeg skulle skrive ud fra:
Hun sider på bænken under kastanjen. I det fjerneste hjørne af skolegården. Tynd er hun, fin som en sommerbrise. Og det vigtigste af alt ved hun ikke. At hun bliver iagttaget. Det er torsdag den tiende april. En af disse dage med solskin. Den ivrige varmebølge har lokket vintergækkerne frem af den sovende jord. Birketræerne glæder sig over deres spæde lysegrønne blade, og snart springer kastanjens knopper ud. Han står bag skolens vestfløj. Han har trukket hatten ned i panden, og hænderne hviler tungt i lommerne på de sorte bukser. Skjorten er som altid opknappet, og han er stadig rød på brystet efter vinterens kulde. Det sker at han tager en T-shirt på under skjorten hvis det er rigtigt koldt, men for det meste gør han det ikke. For det meste går han klædt netop som i dag; sorte gummisko, sorte bukser, en stor skjorte som altid er opknappet, og så hatten. Den sorte hat. Han står og ser på Siri. Det er ikke første gang. Han ved at hun næsten altid går hen og sætter sig under kastanjen når skolen er forbi, men han ved ikke hvorfor. Det er sjældent at hun ser ked ud af det. Snarere ser hun eftertænksom ud. Men nu ser hun netop ked ud af det, og det er derfor han bliver stående. Der er noget der ikke længere er som det plejer.

Her er det jeg har skrevet:
Han overvejer om det skal være i dag, men han tør ikk. Hun sidder der så stille og roligt. Hun er så venlig og sød. Men alligevel er der noget der gør hende ked af det. Hun kigger bedrøvet ned i sandet. Hun rører sin arm, ned over alle de blå mærker. Når hun rører dem kan hun næsten føle slagene, ingen ved hvad der foregår hjemme ved hende. Hun vil ikke hjem, hun er bange. Bange for hendes far. Han er alkoholiker, hende mor er død. Siri skal altid passe hendes to små brøde, og lave alle pligterne der hjemme. Men hendes far skal nok finde noget at slå hende for. Hun er noget hele vejen op ad armen og går videre til hovedet. Hun kommer til læberne og stivner. Hun vil slet ikke tænke på det, det er så væmmeligt. Hurtigt triller tårerne ned ad kinderne.

Jeg ved bare ikke hvad der skal ske nu!! xD