{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Få styr på følelserne?
  • #1   8. aug 2013 Den kære pubertet smiley

  • #2   8. aug 2013
    Lad være med og styre dem :o). Og hvis du vil, så find ud af hvorfor du har det som du har det. At gemme det løser sjældent noget, så kommer de som regel bare frem igen med dobbelt styrke næste gang.


  • #3   8. aug 2013 For mig hjælper det altid hvis jeg afreagerer med motion. Det udløser også nogle stoffer i din krop som gør dig mere glad smiley

  • #4   8. aug 2013 Åhh hvor jeg kender det.. Følger lige med. smiley

  • #7   8. aug 2013 Julie F. Møller .:
    Ja "kære" er måske så meget sagt. Det er noget røv alt sammen. Gid man kunne undgå den da :3

    Krikken:
    Jeg kan jo bare heller ikke sætte mig ned og tude alle vegne vel? For jeg tuder over stort set ingenting, og det duer jo heller ikke. Jeg føler mig, som et fjols og et pattebarn, når jeg ikke engang kan holde det tilbage. Jeg har altid været god til at skjule mine følelser, men nu går det bare i spåner... --'

    Johanna Paulsen:
    Jeg motionerer ret meget i forvejen. Men så må jeg jo bare motionerer mere, så kan jeg også få tabt de kilo jeg gerne vil. Jeg vil nemlig bare gerne have kontrollen over mine følelser tilbage igen... Det er frustrerende ikke at kunne styre, hvornår man græder eller griner..


  • #8   8. aug 2013
    Jeg tuder også virkelig let - så min svigerfamilie har hørt mig gå banans i vrede eller stor tude. Sådan er det bare :o).
    Og fred være med det, det er ikke pinligt at vise følelser.


  • #9   8. aug 2013 Mathilde Denning & Pletponyen:
    Godt det ikke kun er mig. Nu føler jeg mig lidt mindre, som et fjols smiley

    #Jackson#:
    Det lyder smart. Altså hvordan gør du det så? For tårende kommer og går bare som de har lyst til herovre :3


  • #10   8. aug 2013 Og ellers må du prøve at lægge en slags strategi for hvordan du har tænkt dig at tackle forskellige situationer, som kan gør dig ked eller vred. smiley

  • #11   8. aug 2013 Krikken ( nu som ponyejer ):
    For mig er det..
    Jeg har altid været helt kold. Har aldrig kunne tude over film, musik eller noget som helst. Før 2013 og 2012, så havde jeg ikke tudet i flere år. Min viljestyrke til at holde det tilbage er ikke-eksisterende.. Jeg føler mig bare svag, når jeg sidder og tuder. Som om det bare bekræfter mig i, at jeg er en endnu større taber end jeg troede.. -_-

    Og den følelse er, at gode grunde, ikke rar. Jeg falder bare helt fra hinanden pt....


  • #12   8. aug 2013 Johanna Paulsen:
    Hver gang jeg er til lægen, så tuder jeg. Men det er fordi, at jeg kun får dårlige nyheder. Det kan jeg ikke styre... Alt uventet gør mig bange, og kan få mig til at tude at skræk. Kort sagt jeg tror, at et eller andet er kortsluttet i mit følelsescenter :3


  • #13   8. aug 2013
    Jeg tuder heller aldrig til film, har grædt til en. Jeg græder ikke når folk dør - ikke familie og ikke dyr. Men der er stadig ikke pinligt og græde.
    Jeg græder lige præcis når det passer mig og jeg bliver sur, lige præcis når det passer mig.

    Det er kun et nederlag og det gør dig kun til en taber hvis du tillader dig det og ser sådan på det :o)


  • #14   8. aug 2013 Krikken:
    For mig er den pinligt. Især når det er på underlige tidspunkter, uden grund, og jeg bare ikke kan tage mig sammen, og stoppe det igen... Det er et kæmpe nederlag for mig, og jeg er en taber, når jeg gør det. Men mine venner - eller dem jeg nu har, som kan kaldes venner - siger også, at jeg er for god til at rakke mig selv ned. Jeg tror gerne på dem, men gør ikke noget ved det, fordi jeg ikke føler, at jeg magter det..


  • #15   8. aug 2013 den nemmeste måde at få styr på sine følelser er at acceptere dem, acceptere at de er der, og når de dukker op, så se på dem, og lær dem at kende.

    metoden kaldes fingerslik og flueben.

    når vreden dukker op så se på den, lær dne at kende (fingerslik)
    accepter så at den er der, sige højt til sig selv nåh er det sådan fat med dig lige nu, det er helt ok. (flueben)

    det samme gør man næsten gang følelsen dukker op. det tager lidt tid men man får ret godt styr på det til sidst, og man lære at sige "nåh okay jeg er sur, glad, vred,ked eller hvad det nu er man er, det er helt okay"

    følelserne er ikke farlige, så lær dem at kende så bliver de nemmere at håndtere.


  • #16   8. aug 2013
    Jeg stemmer i med Rikke :o)
    Kan ikke rigtigt ændre på din måde og tænke på - du har bestemt dig for at du er en taber når du græder, det kan jeg ikke ændre. Det kan du kun selv.


  • #17   8. aug 2013 rikke blume n:
    Det kan jeg ikke med vreden. Jeg har for meget temperament at tøjle, og jeg får bare sagt en masse lort, hvis jeg accepterer den, og lader den være der..
    Og for mig er følelser farlige. Det har de altid været.. Viser man følelser, så er man svag, og det er de svage, som andre tager fat i. Prikker til, stikker til, generer og provokerer. Derfor huer følelser mig ikke. Havde jeg kunne bestemme, så havde jeg ikke en eneste af dem :3

    Krikke:
    Det ved jeg, og jeg forsøger også at ændre på det. Men det er ikke nemt, når man tumler med en hel del i forvejen.


  • #18   9. aug 2013
    Nu lyder jeg sikkert som en sur kælling :o).

    Men hank dig selv op i nakken og vågn op til virkeligheden. Du er teenager og jeg har selv været der, alting kører rundt. Men jeg kan sige dig det ikke er rart, ikke og kunne føle noget. Lad være med og ønske det, det er ikke behageligt eller belejligt.

    Forstå dog at det ikke er et tabu og græde eller vise følelser. Det er menneskeligt. DU skal ændre tankegang, DU skal tage dig sammen, DU skal ændre dig.
    Det andet løser ingenting. Det har aldrig løst noget og sætte sig hen i et hjørne og enten græde eller gemme det hele væk.
    Det løser ikke roden til problemet, det løser ingenting.

    Jeg bliver så evigt sur og frustreret når jeg læser indlæg fra unge, ( ja, jeg er selv ung ) der fortæller om hvor triste de er eller at følelser er noget bæ. At de bliver ved med hårdnakket og benægte og ændre noget som helst.
    Jeg bliver bare så irriteret. Så irriteret over at løse at man kan mene at det er et tabu og vise følelser - det må give et hint om at der er noget galt og noget skal ændres, for det er ikke en sund tankegang. Men det vil folk ski ikke.

    Beklager hvis jeg er hård og sur. Men det gør mig irriteret og læse, at man har det sådan og ikke vil ændre det. Og hvis man ikke kan selv, så søg hjælp også selvom det er grænseoverskridende.
    Man kan ikke altid alting selv.


  • #19   9. aug 2013 man kan hvad man vil også med temperament..... for hver gang du siger "jeg kan ikke" så kan du ikke....

    du skla arbjede med dig selv


  • #20   9. aug 2013 Krikken ( nu som ponyejer ):
    En "ophankning" har jeg ikke brug for lige pt. Fortalte dig gerne om mit problem, men i åbent forum bliver det akavet, det er ikke ligefrem noget man kan råbe ud til verden... Så jeg vælger ikke at læse mere af din "ophankning" smiley

    Rikke blume n:
    Tro mig I try. Men jeg kan dårligt med nye ting, og bliver ret hurtigt panisk. "Jeg kan ikke" sætningen ligger hen over mig, som en sort sky.. Men tro mig jeg prøver. Jeg kæmper hver dag med mig selv, for at komme ud og prøve nogle uventede ting, i håb om, at jeg kan "vænne" mig selv til det smiley


  • #21   9. aug 2013 Krikken:
    Okay jeg blev nysgerrig, og læste det alligevel, og det fortryder jeg nu. For jeg blev faktisk ret såret, og der hjælper undskyld altså bare ikke.. Jeg render ikke rundt og leger forkælet teenager, som ikke vil ændre på mig selv, og som ikke kan se problemerne. Jeg forsøger faktisk at løse mine problemer, men de vokser mig over hovedet..
    Men jeg har det ikke særlig godt, som ung med gigt (ja nu sagde jeg det alligevel i åbent forum, fordi du åbenbart ikke forstår hvad jeg mener. Jeg forventer ikke medlidenhed, og jeg spiller heller ikke "sygdomskortet". Jeg vil bare gerne have, at du skal forstå, hvad jeg er oppe imod).
    Det er ikke sjovt, det gør ondt og sygdommen slider rigtig meget på mig, især psykisk. Derfor forsøger jeg at rette op på en masse ting, men man kan jo - som du sikkert ved - ikke rette op på alt på en gang. Jeg fik, i en alder af 13-14 år, afvide at jeg havde en sygdom, som jeg nok skulle leve med resten af mit liv. Det er ikke særlig rart, for det begrænser mig meget, og der er så mange ting jeg gerne vil, men ikke kan.
    Det ødelagde mine drømme og fremtidige job og meget, meget andet. Jeg forventer ikke, at du skal forstå mig, det er der ikke ret mange der gør, men jeg håber alligevel. For jeg forsøger faktisk. Jeg er ikke en der normalt brokker sig over livet, men nogengange så bliver det altså for meget...


  • #22   9. aug 2013 jeg må desværre sige det samme som Krikken... du er teenager du er helt normal og der er ikke andre end DIG der kan ændre din tilstand.

    og jeg det er skid fustrerende at give råd når man får tilbage meldingen det kan jeg ikke, jeg har prøvet, osv.....

    det er dit liv dit ansvar, du er ikke længere et lille barn der skla have det hele serveret, og det ER svært at være teenager, det er nu du skla til at find eud af hvem du er og hvad du står for. følelser og hormoner er et kaos lige nu, men trop mig det bliver nemmere, med mindre end du vælger at give op sætte dig tilbage og lade stå til og forvente at andre skla bærer dig gennem livet.

    du har fået råd, du kan vælge at slås for det eller du kan vælge at blive en evig jammer kommode..... valget er dit!!!!

    nej det er ikke nemt men det er der ikke ret meget i livet der er, men du modnes, udvikles og lære hele tiden, lige som da du skulle lære at gå, det var svært men nu gør du det bare, så skulle du lærer at cykle, det var svært nu tænker du ikke over det du gør det bare..... sådan er det med alle nye ting, det er svært indtil det bliver automatiseret.

    Du er hverken den første eller sidste der sidder med de følelser du har nu, men du er den eneste der kan gøre noget ved netop dit liv!!!

    og ja jeg kan godt huske hvordan det var at være teenager, at alt var svært, og følelserne virkede store og uoverskuelige.men der er kun en ting at gøre ved det... lære dem at kende og acceptere de er der.

    og jo du finder undskyldninger for hvorfor det lige netop er endnu sværer for dig... ja du har gigt og det her lyder rigtig hårdt... gigt og hvad så!!!!! det er dit lod i livet lev med det, og lær at håndtere det. lær hvilke hensyn du skla tage og lær hvad du kan og få så et liv med dine skavanker..... vi har alle et eller andet, og vi er nødt til at lære at leve med det.

    livet er dit, du har fået det forærende, det er DIT ansvar at bruge det godt og få mest muligt ud af det.........

    jeg kunne sidde her og fortælle dig om mine skavanker, men det får du ikke noget ud af, for det er mine og dem har jeg skulle lære at leve med, lige som du skal dine.


  • #23   9. aug 2013 Gider i godt læse, hvad jeg skriver?
    Jeg beder ikke om at få ting serveret. Jeg siger ikke, at jeg ikke vil prøve. Og jeg siger samtidig, at jeg IKKE vil hører mere på jeres irretesættelser, formaninger osv. Det holder jeg ganske simpelt ikke til...
    Jeg er så træt af, at man spørg i øst og får svar i vest. Lad nu vær med at spille bagkloge, og svar på mit spørgsmål i stedet for. Mit emne handler ikke om teenage-problemer, men om måder at undertrykke følelser på. Så svar på det og intet andet..
    Desuden må du fortælle mig, hvor jeg jamre henne, for i mit hoved, så er "at jamre" en klagende lyd. Jeg skriver faktisk også, at jeg forsøger, men man kan jo ikke rette op på alt på en gang vel?


  • #24   9. aug 2013 Desuden siger i også modsatrettede ting.. Jeg må gerne græde, og skal accepterer det, men samtidig siger i også, at jeg skal tage mig sammen og være voksen. Nu må i da bestemme jer, for det at græde forbinder jeg da netop med at være barn?

  • #25   9. aug 2013 du ksal jo ikke undertrykke dine følelser, du ksla for fanden lærer dem at kende det er den eneste måde at du kan kontrollere dem på.

    voksne græder også, voksne blive rogså bange og vrede, ked af det, glade....

    vi har alle følelser.


  • Løgsovs K
    Løgsovs K Tilmeldt:
    jun 2013

    Følger: 1 Emner: 14 Svar: 55
    #26   9. aug 2013 Du kan få nogle terapilektioner fra appstore der hjælper dig til at komme ud med fortiden og kun ind med det nye smiley har gjort det samme!

  • #27   9. aug 2013 En måde man kan lære at styre dem på er ved at se dem i øjnene. simpelthen stoppe op når du skal til at græde eller er igang med at græde og så spørge sig selv: "Nu er jeg vred/ked af det/fortvivlet - jeg kan enten vælge at reagere på denne følelse eller jeg kan vælge at reagere anderledes" og så simpelthen vælge at reagere anderledes - det er svært og tager lidt tid at lære men er en pisse go' måde (synes jeg) (: Men ja du er nødt til at acceptere at følelserne er der, de kan ikke fjernes og de skal være der! (: det er det som gør os til mennesker (:

    ellers kan du prøve at meditere ^^ det giver en rigtig god ro indeni som måske kan gøre det letter (:

    held og lykke med det (: Det bliver nemmere jo ældre du bliver ^^


  • #30   9. aug 2013 Mit bedste råd er også at lade være. Det kommer nemt til at tage overhånd og så ender du med at være en halv zombie uden følelser fordi du ikke kan lukke op igen..

    Og selvom gigt er frustrerende har jeg lidt svært ved at sætte mig pænt ned og sige at det nok skal gå. Det er et spørgsmål om at ville det nok. Min kærestes hofte sidder godt og vel 6 cm skævt. Han gik til kiropraktor 2 x ugentligt for at kunne stå oprejst da han havde størst problemer med sin ryg.. Havde smertestillende og muskelafslappende medicin, der var så stærkt at det kunne have slået en af vores kære krikker ihjel..
    Han dyrker altså sport og er ikke hæmmet af sin ryg på andet end dårlige dage. Har spillet håndbold i 2. og 1. division for sin årgang..

    Han gør det fordi han VIL det, har lært at leve med det.

    Hans bedste ven har også en grim rygskade, han har danset på højt plan også, men måtte stoppe pga tidsmangel..


  • #31   9. aug 2013
    Jeg ved godt beskeden måske kan være sårende - men når der er en masse informationer skjult er det svært at tage hensyn til alt :o)

    Vil blot sige, at det lyder til du har svært ved at affinde dig med at være syg, hvilket er forståeligt, det er en kamel og sluge. Men når du har så svært ved og tackle det, så er det også vigtigt og finde hjælp så du ikke går og bliver sur og gnaven over det :o)

    Iøvrigt så forhindre det at det er græde, ikke at man er voksen. Ellers så må voksne aldrig græde og det kan voksne sagtens finde ud af.
    Når man er voksen acceptere man sine følelser - dermed har man ikke behov for at skjule dem.

    Du er frustreret over din sygdom og det er okay - det er ikke noget der skal gemmes væk, men håndters.


Kommentér på:
Få styr på følelserne?

Annonce