Kæresten forelsket i veninde {{forumTopicSubject}}

Hej
Jeg søger råd til hvordan jeg skal håndtere dette problem.
Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 1½ år. Vores forhold gik enormt godt de første 5 måneder, men så kom sommerferien og vi blev enormt uenige omkring mange ting (han ville gerne bruge sommerferien på en masse ting uden mig - jeg ville gerne være sammen med ham - han blev stædig og følte sig fastlåst - jeg blev ked af det og "testede" mere og mere hvor meget han var villig til at smide fra sig når jeg krævede det - han blev mere stædig og så kørte den onde cirkel ellers...). Vi snakkede hver dag om vi burde slå op.

Efter sommerferien begyndte hverdagen og vi startede begge på nye studier. Her fik min kæreste meget hurtigt en ny veninde. Jeg kunne fornemme, at noget var galt. Han skrev med hende hele tiden, virkede underlig spændt på når de skulle ses, blev ked af det når hun ikke kom med til noget osv. Han sad og kiggede på hendes facebookprofil hele tiden og når han snakkede med sine gamle venner om sit nye studie, snakkede han altid som det første om den veninde, han havde fået.
Jeg blev meget jaloux, der gik nogle måneder og jeg havde det svært hver gang de skrev med hinanden eller havde aftaler. Skal dog siges at "spændingen" kun havde stået på den første måned sådan cirka, så var det aftaget og han behandlede hende som alle andre.
Han sagde mange gange at der intet var imellem dem og blev helt vildt sur på mig hvis jeg antydede det.
Til sidst - 3 måneder efter han startede på studiet - fortalte han mig så, at han havde været forelsket i hende de første par uger.

Jeg slog op med ham, men vi endte med at give den en chance mere alligevel. Han siger, at han ikke forelskede sig i hende som sådan, mere bare tanken om noget andet, fordi vores forhold gik så dårligt. Og han nu vidste, at man ikke bare skal vælge den lette løsning, men i stedet kæmpe for den, man elsker. Så jeg valgte at give ham en chance mere.

Nu har vi som sagt været sammen snart 1½ år og han fortalte mig det for 8 måneder siden. Alligevel kan jeg stadig blive utroligt ked af det. Jeg ved ikke hvorfor, det ikke bliver bedre. Han har intet gjort, der skulle få mig til at tvivle på, hvor meget han vil mig og kun mig.
Problemet ligger i, at denne her pige han var forelsket i, altså er en del af hans lille vennegruppe på studiet (de er 5 i den vennegruppe), så hun kommer med til de ting de laver sammen når de kun er de fem. Jeg har det enormt dårligt med det selvom han siger at han bare behandler hende som et overfladisk bekendtskab og overhovedet ikke er venner med hende. Men når jeg ser billeder af dem sammen på facebook osv., fordi de har været til fødselsdagsfest eller i byen eller fejret eksamen eller lignende knuser det mig ret så meget og jeg ryger direkte tilbage til hvor elendig og ked af det jeg var dengang. Det er helt forfærdeligt at det stadig gør mig så ked af det når jeg med min fornuft udmærket ved at han ingen følelser har for hende længere. Han spørger mig altid om jeg har det OK med han tager af sted til noget, men jeg vil jo heller ikke begrænse ham... og han siger han ville ønske hun ikke var en del af gruppen og han langt hellere var foruden, fordi hun for ham kun er noget, der besværliggør at han kan ses med sine venner.

Jeg har sagt til ham at jeg er bange for han kigger tilbage om nogle år og tænker han har spildt sine studieår på at undgå at være sammen med sine venner når det er det han gerne ville og det er på grund af mig. Men samtidig er jeg bare tit nødt til at sige nej fordi jeg ved jeg kommer til at sidde og have hjertebanken hele aftenen hvis det er. Han siger også, at han håber det bliver bedre, fordi han snart ikke kan have at det fortsætter sådan her længere (han har jo meldt fra mange ting han gerne ville de sidste 8 måneder).

Jeg har ikke brug for at høre at jeg skal gå fra ham eller andet i den dur. Men i stedet råd og noget der kan sætte mine tanker i gang i en mere positiv retning end hidtil.

Undskyld det blev så langt. Håber virkelig på lidt hjælp fra nogle der kan komme med noget konstruktivt, for det her er bare så frustrerende.