Redegørelser (læse? please) {{forumTopicSubject}}

Redegørelser

Redegørelse af Lederens Respekt, dér

Rappere holder liv i det danske sprog

Rappere holder liv i det danske sprog, i den svære overgangsalder. Selvom deres tekster er platte og uden væsentlig indhold, og det værste er at teksterne sædvanligvis er meget påtagende. Det kan have noget at gøre med at de er opvokset i en alt for tryg middelklasse tilværelse for at kunne træde i karakter, og deres sange har for lidt at fortælle den brede befolkning. På trods af dette er rapmu-sikken i dag en vigtig del af sprogundersøgelser. En af de væsentligste grunde til dette, er at rappere for sproget ud på et plan, hvor man ikke ved om man skal grine eller græde, med deres interne hu-mør.
Mens at forfatteren Hanne-Vibeke Holst næsten direkte angriber rapmusikken. Især den 25-årige nordjyde, Niels Ross bedre kendt som rapperen Niarn. Hun mener at han opfordrer de unge til at være mere destruktive, især unge mænd. Hun mener også at han siger en masse ting ud der også opfordrer til vold og man må svine andre folk til. Sat at rappere hentyder til at man skal bruge sine to hænder til, den ene skal man have en kniv og den anden skal være i trusserne på, og er dette mo-ralsk rigtigt?
Der er millioner af mødre der er bekymrede for deres børn, når de bruger ”rapperens sprog”, samt deres gangster lignende attitude. Dette har medvirket at der er kommet nye ordlege og rim blandt børn og unge, men hvor de er skæve. Men der er ikke de samme rim som dem Halfdan Rasmussen og Ib spang Olsen lavede, men disse er mere ”street”, for at de kan være mere troværdige på gaden.

Redegørelse af Anette Dina Sørensens Ryst din røv, so’ – er det sproglig berigel-se?

Hanne-Vibeke Holst har atter opført sig som en gammel tante. Den 45-årige forfatter er anmelderne kæledække. Dog forstår hun sig ikke på moderne kunst sprog. Ifølge Politikken har hun på grund af hendes alder svært ved at forstå sig ikke på rap musikerne seksuelle sprogbrug, samt at hun er alt for feministisk til at forstå at ord som møgso, kælling og luder er kreative armbøjninger for sproget. Jeg blev glad da jeg på toilettet læste hendes arrige udladning i lørdags. Nu var der endelig der hav-de nok nosser til at sige det ikke altid på drenge i en tidlig alder lærer at sige patter og bøsserøv.

Jeg er ganske vist 42, og er ifølge politikken for gammel, i deres begrebs verden, til at forstå tinge-ne. Jeg føler mig støt når der er unge kvinder der siger at jeg er en gammel luder og knægte med anden etnisk baggrund kalder mig so, når de kører forbi mig på gaden, er jeg den eneste der føler mig ydmyget? Selvom Politikken arbejder på at trække en tydelig grænse mellem kunst og den vir-kelige verden. Men også at de tilråb man ofte for, når man går på gaden i de større byer, at dette ikke har noget som helst med rap musik at gøre. Men også at Jokeren og Niarn elsker kvinder og respektere kvinder, betyder luder så noget andet når de siger det, end hvis drenge skriger det efter pigerne i skolegården.
Man kan i rapteksterne se at ord som luder og bøsse bliver forvrænget, men også at kvinder skal lystre mændene, så er vi jo tilbage til tiden hvor det var ”romantisk” at kvinder blev stået i hovedet og trukken ind i hulen af mændene, dog siger Niarn til politikken, at der er mange kvinder der opfø-rer sig på den måde, altså som de kvinder han rapper om. Men det er også ”kunst” for Jokeren bru-ger det, og han er jo kunster.
Mens at der er skolelærer og politikere sidder i Århus, de er bekymrede for udviklingen, derfor har de indført nul-tolerance-pricippet overfor børn og unges sprogbrug, men det sprog de vil forbyde, er de unges sprog. Selv har kvinder brugt diskriminerende ord, for at kunne tage magten, et par ek-sempler er: stodder og mandschauvinist, samt flere, dog er der ingen af dem der har, kunne tage magten. Der er dog et af ordene jeg aldrig har og kunne finde anstændigt, det er ”pikhoveder”. Men der lyder næsten et ramaskrig, når en mand hænges ud, men det opfattes som kunst, når en rapper synger ”ryst din røv, so’”, bliver det betragtet som kunst. Mens min datter på 17 hun siger at det går ind af det ene øre og ud af det andet, og hvis man producere risikere man at få verbale bank, og det er ikke det værd.

Min egen holdning

Ødelægger rapmusikken det danske sprog? – nej det tvivler jeg, det er med til at forny det. Men som Benny Holst skriver i sin sang til sin bedstemors 75 år fødselsdag ”det sprog vi har talt trænger til at fornyes vi må lære det gamle igen” (folkehøjskolens sangbog, syttende udgave, nittende oplag, sang nr. 123, Julies sang af Benny Holst). Det var det første jeg kom i tanke om, da jeg læste de to tekster. Men hvad er det der gør at folk.....

er ikke helt færdig endnu...