{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
553 visninger | Oprettet:

Opbygning af selvtilliden {{forumTopicSubject}}

Jeg har det sidste lange stykke tid fået værrere og værrere selvtillid/selvværd. Jeg har det generelt bare dårligt med mig selv og er blevet en skygge af mig selv.

Jeg har mine dage(uger... halve måneder) hvor jeg har det okay men de sidste uger så har jeg virkelig været nede.. Jeg har græt 3 dage i streg samt flere gange i sidste uge.. Jeg plejer at være en stærk smilene pige men alt er væk...

Jeg kan ikke overskue noget som helst og jeg har ikke lyst til andet end bare at græde... Det er lidt en længere historie, men jeg føler mig bare ensom.. Jeg har aldrig været glad for at skulle være 'vild'. Jeg er en meget 'fornuftig' pige så jeg har bare svært ved at være en del af klassen.

Jeg har derfor overvejet at starte til psykolog. Det har jeg prøvet før, ikke at det hjalp noget for det var slet ikke længe nok, men det hjalp en smugle at få snakket om det.

Kender i nogen der kan hjælpe med at opbygge selvtilliden og hjælpe mig med at komme tilbage og blive mig selv. Jeg vil have en prof... ikke bare en veninde for det kommer aldrig ordentligt til bunds i problemet.

Ja jeg har snakket med mine forældre. Jeg er så langt nede at jeg ikke ser nogen udvej på noget som helst.. Jeg har brug for proff hjelp..

Jeg er fra vejle så det ville være dejligt hvis det var tæt på. Og ikke kostede en hel masse


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Opbygning af selvtilliden
  • #1   27. maj 2013 Jeg kan huske du skrev at du skulle starte i gym i et andet emne. Jeg ved at rødkilde i hvert fald har psykolog tilknyttet, og hun er rigtig rar at snakke med smiley

  • #2   27. maj 2013 jeg skal starte på rosborg.. det var der jeg følte mig bedst tilpas og så har jeg kun en km. der over hvor rødkille er i den anden ende af byen. smiley

  • #3   27. maj 2013
    De fleste gymnasier har en psykolog tilknyttet :o)
    Men her på Fyn deles alle gymnasierne om samme psykolog, så der er laaaang tid imellem samtalerne og de var ikke gode syntes jeg.

    Så vil nok mest råde dig til at få fat i en privat :o)


  • #4   27. maj 2013 Jeg har PRÆCIS det samme problem.

    Jeg har snakket med min lærer en gang,
    derefter var alle pigerne fra klassen inde ved skolepsykologen og vi fik snakket om det hele. Det hjalp, dén dag.

    I morgen skal jeg ind og snakke med min lærer igen.
    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har det præcis som med dig, ikke lyst til at være vild, og er fornuftig. Psykologen beskrev den sådan at jeg ikke ville gøre noget som helst forkert, og det var svært i min alder, fordi alle andre prøver grænser og sådan.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det er svært bare at få et falsk smil på.
    Kan ikke rigtig hjælpe dig, kun jeg kender følelsen.
    Men en psykolog vil nok ikke gøre noget skidt..


  • #5   27. maj 2013 Jeg har altid været lige midt i alt mulgit. På min gamleskole minder jeg mest om dem på den skole jeg går på nu. På den skole jeg går på nu minder jeg mest om dem på min gamle skole...
    jeg går i en klasse der er meget udadvent hvilket jeg plejer at være men da jeg skiftede skole gik det ligsom galt da jeg træk mig.

    Og det er jo ikke fordi jeg ikke vil prøve grænser af.. For det vil jeg.. Men det er i en anden retning end hvad dem fra min klasse gør. Dem fra min klasse fester måske lidt mere hvor jeg vil pierces og have mit hår farvet
    jeg har prøvet at snakke med mine læree om det.. det har hjulpet i max 2 uger og så har det været det.. Slut tilbage til at være røv træt af alt


  • #6   27. maj 2013 Rosborg har hende vidst også tilknyttet, smut ned, snak med studievejlederen og han eller hun kan så hjælpe dig til at få fat på hende smiley

  • #7   27. maj 2013 For bare et halvt år havde jeg det på PRÆCIS samme måde.
    Jeg blev mørkere og mørkere i tankerne og jeg mistede alt mit selvværd.
    Jeg lukkede mig inde på mit værelse så snart jeg kom hjem og så blev gadinerne rullede ned, og dér sad jeg med en computer i mørket!
    Min mor blev så bekymret tilsidst at hun også overvejede psykolog. Hun er det selv, men jeg ville ikke snakke med min mor om det da det også omhandlede hende.

    Jeg havde et par super gode venner på det tidspunkt som både var bekymrede og trætte af at jeg var så nede. Den ene sagde til sidst til mig at jeg altså måtte til at komme videre i mit liv. Det nyttede ikke noget det der. Jeg ved ikke hvad der skete men pludselig sagde det bare klik, og så.. ja, så kunne jeg ligesom se hvad jeg egentlig havde gjort.
    Dagene gik og jeg blev mere smilende og glad igen.
    Der gik et halvt år før den periode var slut og jeg var som landet i et sort hul.
    Ingen vidste noget til det bortset fra min ven som bad mig komme videre.
    Før det skete var jeg en meget social pige som sad med alle de andre i klassen hele tiden - folk kom endda gerne hen til mig for at snakke mm. men pludselig var det bare slut og så sad jeg dér i et hjørne for mig selv - uden at ville gøre noget ved det.
    Jeg gik i den periode og kaldte mig selv for grim, og fandt millioner af fejl på mig selv. Jeg havde det SÅ dårligt. Tilsidst havde jeg ikke lyst til at leve mere - jeg synes bare det hele skulle overstås... Tænk at tænke sådan til sidst? Jeg tænkte ikke på selvmord men jeg gik da og tænkte at livet bare var noget der skulle overstås...

    Idag er mit sociale bedre - ikke helt så godt, og jeg har stadig perioder hvor jeg går lidt ned, men idag ved jeg idét mindste hvad problemet er. Mine forældre blev nemlig skilt 2 år før - og i de 2 år snakkede jeg ikke med nogen om det selvom det tog meget hårdt på mig. Det var virkelig virkelig nogle hårde år uden at jeg tænkte over det..

    Please! Du må finde en psykolog som kan hjælpe dig! Det er virkelig træls at ende som jeg gjorde, og bestemt ikke nogen rar oplevelse. Jeg er stadig ikke kommet hundrede procent over det, men har det ikke så hårdt længere. Jeg har fået talt om det..

    Men ja... Lagde også og grad nærmest hver aften... Det var en virkelig virkelig hård tid!! smiley


  • #8   27. maj 2013 Kailie
    En psykolog er en sindsygt god ting når du kommer derud hvor din manglende selvtillid er decideret nedbrydende smiley


  • #9   27. maj 2013 Kailie: det er sq svært når jeg har svært ved bare at komme ud af sengen om morgenen.. Som sagt er jeg så langt ude at jeg intet positivt ser i andet end min dyne.
    Jeg er personligt en af dem der ikke snakker.. Overhvovedet. Jeg kan godt nævne at jeg syntes det hele er noget lort og når jeg så endelig har fundet en der gider høre på mig fejer jeg det af og siger at det er lige meget... JEG er en af dem der har godt af at blive 'presset' til at snakke om mine problemer


  • #10   27. maj 2013 Det er vigtigt at du bruger en person som kan give dig nogle værktøjer til at håndtere de situationer dig rammer dig, ikke bare en man kan læsse af på.

  • #11   27. maj 2013 Kallie:
    Så er det godt nok nogle dårlige psykologer du kender.
    Min mor er selv psykolog og hun er fandme dygtig!! Hun får mange klienter og hjælper dem også godt videre - ligesom hun forsøgte at hjælpe mig!! smiley


  • #12   27. maj 2013 Kailie
    Fordi de tror det er meget værre end det er? Du har ret i at folk godt kan få sig selv tænkt rigtigt syge, men så er det jo lige netop vigtigt at komme afsted før de tænker sig selv døde. Så kan det godt være deres problemer ikke er af "alvorlig" karakter, men det forhindre dem ikke i at have det superskidt smiley


  • #13   27. maj 2013 Ja, men jeg har haft samme tankegang som dig. Og hold kæft hvor kan jeg blive sindsyg på piger der er ved at tage deres eget liv fordi deres hest er død.. Jeg står lidt der og mangler min far og er sådan set ikke ved at dræbe mig selv af den grund, og jah, føler faktisk at jeg gør noget forkert ved ikke at være så ked af det. smiley

  • #14   27. maj 2013 Det er "sundt" at være ked af det. Altså at komme ud med det hele istedet for at gå med det for sig selv. Derfor er det vigtigt at have en at betro sig til - en ven eller måske psykolog?
    Det hjalp mig.. smiley


  • #15   27. maj 2013 Heiwa: Jeg har en veninde uden for skolen der er der for mig.. Dette løser dog ikke problemet da jeg simpelthen har givet op i min skole.. jeg er ikke med i klassen og har ikke været det siden jeg startede for snart 3 år siden


  • #16   27. maj 2013 Jeg synes du skal sige til dig selv, at du snart er færdig, overleve de sidste par uger, og så starte på en frisk i gym. smiley
    Hvis problemet stadig er der i gym, så smut til studievejlederen og fortæl at det her altså giver dig problemer i forhold til din arbejdsmæssige indsats, og så kan vedkommende henvise dig til skolespykolog smiley


  • #17   27. maj 2013 Emma: Sådan har jeg det også, dog bare i et halvt år... Der var heller ikke rigtig nogen at snakke med for mig. Min mor var ikke til at snakke med da jeg kendte hende enormt godt - og det samme med mine veninder. Ved det lyder skørt men ville egentlig bare snakke med nogen der ikke kendte mig så godt på det tidspunkt.. smiley

  • #18   27. maj 2013 Dokie: ... Nåh ja det ville det abselut.. men jeg skal sq nok lige lige have styr på mig selv inden jeg prøver på alle mulige andre. Jeg har ikke mentalt overskud til andet end min anden næse

  • #19   27. maj 2013 Dokie - Det havde jeg i den periode, men det hjalp altså ikke så frygteligt meget desværre. Han støttede mig, men så heller ikke nok til at det hjalp ret meget.. smiley
    Men jeg var også ret uheldig, fordi han fortalte mig at han var blevet forelsket i en anden i den periode jeg havde det værst (han vidste det ikke rigtig, da jeg egentlilg ikke selv var ret klar over det på en måde) og så blev det rigtig træls.


  • #20   27. maj 2013 Jeg kender da mange som har et seriøst forhold, og jeg tog det også meget seriøst (har også fået afvide at jeg er meget moden af min alder... Folk forveksler mig med en 16-17 årig... -.-) og så er det bare utroligt hårdt når den man elsker bare siger at personen elsker en anden..... Jeg hader ham utroligt meget for det han gjorde... Senere hen, blot et par uger, får han en ny kæreste som er den kæreste han stadig har idag, samtidig med at han stadig er forelsket i min veninde. Jeg er så sur og skuffet over ham... Åååårh han skuffede mig!! smiley

  • #21   27. maj 2013 Nej, det har du helt sikkert ret i, og jeg føler mig meget dum over ikke at have gennemskuet det.. Men sådan er han bare? Han er bare personen der vil have kæreste på hele tiden og så mener han det ikke 100% seriøst igennem det hele. Jeg er så sur på ham!!
    Det har virkelig gjort noget ved mig - især fordi jeg virkelig gjorde hvad jeg kunne og gik 100% ind i det. Vi var meget åbne overfor hinanden... Eller jeg var. Jeg ved jo ikke rigtig om alt han har sagt passer... Årh gud han er bare for meget...


  • #22   28. maj 2013 Jeg vil faktisk give ret i at en kæreste kan stive en rigtig meget af, men hvis det ikke er noget man har overskud til, skal man ikke gå ind på det.. Og man får det ikke godt af at jagte fyre og blive afvist smiley

  • #23   28. maj 2013 jeg har på ingen måde selvtillid nok til at 'jagte' fyre.. Og det har jeg aldrig haft.. Helt sikkert ville det give noget men jeg vil ikke ud og finde en eller anden random fyr bare fordi det måske kunne hjælpe lidt

  • #24   28. maj 2013 En psykolog kan være guld værd.
    Du, TS er i en "vanskelig" alder:-) Der sker en masse i kroppen og tankerne ændre sig fra barn til mere voksne tanker..
    Jeg er ikke psykolog eller andet klogt uddannet, men jeg ved at det kan hjælpe at tænke positivt - ja det lyder banalt, men det hjælper.
    Derudover er det nødvendigt at gøre en indsats, kan læse du skal skifte til gym - det bliver godt! evt gå til noget sport, hvor du møder nye mennesker osv..
    Ang fyre, så pas god på, du er pt et let offer for manipulerende og knapt så gode kærester..
    Jeg ville få lidt mere styr på "mig selv" inden jeg ville springe på en fyr;-)
    Igen banalt - du skal elske dig selv før du kan elske andre:-)


  • #25   28. maj 2013 Jeg går til sport.. Jeg både rider og svømmer. Svømningen er mit pusterum fra alt det lort der er i min hverdag. Jeg slapper utrolig meget af i svømmehallen. Lyden af vandet der risler forbi mine øre når jeg svømmer er utrolig beroligende på mig. Ridningen er også lidt noget lort pt. der skulle dog snart komme ro på der også..

    Grunden til jeg netop vil ha styr på mig selv nu er fordi jeg så (forhånetlig) kan slappe af og bare være mig selv de 3 år på gymnaciet..


Kommentér på:
Opbygning af selvtilliden

Annonce