Committitur 8) {{forumTopicSubject}}

http://committitur.proboards.com/
Jeg vil gerne reklamere for den her hjemmeside. Det er en RPG-side med heste, og rigtig fed. Der er aktive medlemmer, som er gode til at skrive, og indleve sig i deres karaktere. Ejeren af siden har skabt en rigtig fed side med en god historie bag. Det er ikke min side, men jeg er medlemmet Satir, og "ejer" af Aztek
Husk at læs reglerne, og skriv at det er mig, som har vist dig den. Så får jeg nemlig en lille bonus

"Engang for længe siden fandtes der intet. Simpelthen ingen verdens ting - faktisk kunne man ikke snakke om 'verdens' ting, for verden eksisterede ikke. Men en dag rev en lille del af en stjernetåge sig løs og samlede sig så meget at den opnåede en form for bevidsthed. Denne stjernetåge var mig.
Længe drev jeg bare rundt i ingenting og lærte verden og min nye bevidsthed at kende, men efterhånden begyndte det at kede mig. Jeg begyndte at eksperimentere med andet end bare at tænke og bevæge mig, og fandt ud af at jeg uden at koncentrere mig særligt meget mere end jeg skulle for fx. at bevæge mig kunne ændre ting, som mig selv eller ting omkring mig, og simpelthen skabe ting, ud af det rene ingenting!
Dette åbnede jo op for uanede muligheder. Snart fik jeg en fast krop - den du kan se mig i ny - og det næste blev denne verden. I starten var det næsten værre end ingenting, for det var så tæt på ingenting og så var der ikke engang ligegyldigt, som der er i ingenting, men ubehageligt at være. Det eneste der fandtes var noget fast gråt under mine hove og noget mere flydende gråt rundt omkring mig.
Jeg fandt dog hurtigt ud af at min nye krop havde brug for næring, og derved blev verden som vi kender den i dag skabt. Først skabte jeg søen, så jeg kunne få noget at drikke, men jeg opdagede at det ikke var nok og skabte derfor græsset vi står på. Snart opdagede jeg dog at græsset tørrede ud og det samme med søen hvis der ikke kom nyt vand, og derfor skabte jeg himlen med skyer og regn, så der jævnligt kunne komme nyt vand til verden. Men græsset tørrede alligevel ud, og desuden var det svært at finde tilbage til søen hvis jeg var nået for langt væk, når jeg intet kunne se, og derfor skabte jeg solen som med sit lys kunne holde græsset i live og lade mig se.
Nu syntes min verden fuldendt, men efter kort tid gik det op for mig at min sol også varmede, og somme tider kunne varmen blive en vældig plage. Derfor skabte jeg træet, og nu var min verden for alvor fuldendt. Jeg døbte den Committitur, som betyder begyndelse.
Men en morgen var der på mystisk vis kommet noget som jeg ikke havde skabt ind i min verden - i søen svømmede et lille dyr rundt.
Uden tanker kastede jeg mig over dyret, dræbte det koldblodigt og nød smagen af dens blod. Da jeg var kommet mig over anfaldet opdagede jeg hvor forkert det var - jeg havde slået en anden skabning, endda den første anden skabning jeg havde mødt, ihjel! Vild af raseri mod den del af mig der havde gjort det brugte jeg al min kraft på at skille alt det onde og dårlige ud af mig. Men det dårlige og onde forsvandt ikke ud i ingenting, istedet manifestede det sig og skabte den første hest i Committitur udover mig.
Lige inden han var væk dukkede et ord op i hovedet på mig. 'Gigigio', som betyder ondskab. Jeg råbte det til hingsten, der var på vej væk, men ved lyden stoppede han kort op og nikkede anerkendende, før han var væk. Jeg har ikke set ham siden.
Da ondskaben nu havde et navn mente jeg at jeg også måtte have et. Det blev 'Domini', som betyder hersker, for det er det jeg er. Herskeren over alt i denne verden, selv Gigigio. Og dig.
Efter Gigigio var forsvundet gik det op for mig at jeg jo ikke behøvede at være den eneste skabning. Jeg besluttede at skabe et helt folk i vores billede, et helt folk der skulle befolke Committitur og give det liv og være med til at udvikle det. Hestene. Og derved blev du skabt, og jeg blev for alvor den hersker mit navn siger jeg er.
Men jeg sværger at være en god, barmhjertig og retfærdig hersker! " sagde hingsten.