{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.168 visninger | Oprettet:

HesteGalleri.dk
VIP
HesteGalleri.dk Administrator

Tilmeldt:
28. nov 2003
Følger: 1 Følgere: 159163 Emner: 80 Svar: 457

Hestehoven og dens pleje - guide {{forumTopicSubject}}

<b>Pleje af hestehoven</b>

Hestens hov svarer til menneskets negl og er i princippet opbygget på samme måde. Hoven består af tre dele; væggen, sålen og strålen. Væggen er forhornet, den er meget specielt udformet. Den er ufølsom og meget solid for at modstå det slid, der øves på den. Sålen og strålen består både af forhornet og følsomme dele. Hovens inderside indeholder følsomt væv samt blod og nerver.

Når hoven står på jorden, kan man se væggen, der strækker sig ud fra kronranden øverst på hoven. Som neglen vokser også hoven oppefra kronranden, overgangen til huden, og hornproduktionen sker fra den heriliggende læderhudskrone fra særligt udformede celler. Den vokser herefter ned og danner hornvæggen, således at den egentlige vækst registreres i hovranden, den nederste del af hovvæggen som møder underlaget. Hovsålen dannes fra tilsvarende læderhudsceller på hele sålefladen, men består af horn af en mindre solid beskaffenhed, som skaller naturligt af i blade, hvorimod hornvæggen har trådet horn. Forbindelsen mellem hornvæg og hornsål ses som en få millimeter hvid linje (sømlinjen) lidt indenfor hovranden. Sømlinjen er af yderste vigtighed for skoningen.

Strålen: Den gummiagtige stråle fungerer nærmest som en naturlig stødpude eller skridsikker sål, med en fure i midten, så hesten står bedre fast.
Når hesten bevæger sig, uanset fart og gangart, er det altid ballen, der møder jorden først, så den og strålen tager det meste af vægten.

Hove vokser hele tiden, lige som negle. Det tager omkring 6 måneder for en ny hovvæg at vokse ud.

<b>Ingen hov ingen hest, lyder det kendte ordsprog:</b>
Et ordsprog, der har ganske ret. Hovproblemer fører til halthed, og man kan ikke ride en halt hest. Derfor er det netop afgørende, at alle hesteejere forstår hovens struktur, og ikke mindst vigtigheden af korrekt hovpleje.

Regelmæssige besøg af smeden, er naturligvis vigtigt. Selv hvis hesten ikke er skoet, skal dens hove beskæres. Hvis hesten er skoet, skal beslaget skiftes med passende mellemrum, hvilket efter kunstens regler vil sige ca. hver 4 - 6 uge.
Samtidig skal hovene renses mindst en gang dagligt, to gange er det optimale - det vil sige både før og efter ridning, eftersom der kan sidde sten i hovene fra folden, men også komme sten i hoven under ridning.
Man skal altid holde øje med skader, sten, stiksår og skrammer. Derudover skal man holde øje med revner og sur stråle.

<b>Hovpleje - Tørre sommerhove:</b>
Det er oftest i de tørre perioder om sommeren, hvor hesten i kortere eller længere tid, har tørre hove. Når hovene er hårde og tørre, er hovens naturlige elasticitet nedsat, hvilket ikke er optimalt. Hovene skal være elastiske, da hovene ændrer form under vægtpåvirkning. Samtidig øges risikoen for flækkede og flossede hove, ved tørre og hårde hove.

I perioder med tørre hove er en god hovfedt eller lignende meget vigtig. Der findes mange midler på markedet. Der findes hovfedt, der er lavet specielt til sommerperioden, hvor der tilføres fugt, og denne fugt lagres i hoven, så hovens elasticitet bevares.
Vandklokker er også en mulighed. Vandklokker gøres våde inden brug, og skal sidde på hoven til vandet er væk.
Levertran er også godt til tørre hove. Man kan med stor fordel smøre kronranden med levertran 1 - 2 gange om ugen. Det bevirker en bedre smidighed i hovvæggen.
Husk, det er vigtigt at smøre hovene mens de stadig er våde - på den måde holder man bedre på fugten.

Skrevet af Cecilia Lindahl for HesteGalleri


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hestehoven og dens pleje - guide
Kommentér på:
Hestehoven og dens pleje - guide

Annonce