Symptombehandling af rytteren? {{forumTopicSubject}}

*** Advarsel! Emnet kan muligvis provokere. Det er fuldt ud med vilje, for ved at provokere en smule kan man skabe en debat og sætte tankerne i gang ***

Udstyret skal passe hesten. Hjælpetøjler, hjælpeudstyr for at udstyret ligger bedre og andre hjælpemidler er "forbudt" i følge den moderne HG'er.

Vi må ikke bruge glidetøjler og chambon for at hjælpe hesten på vej, og så fjerne det senere. Vi må ikke bruge skarpere bid for at få hesten til at makke ret og gå ordentligt med hovedet. Vi må ikke bruge pads under sadlen for at få den til at ligge ordentligt - heller ikke midlertidigt.
Alt dette skælder og smælder vi over. "Lær at ride ordentligt", "Tålmodighed", "Hesten skal have styrken først og bruge ryggen", "Du skal ikke tvinge den i holdning". "Få en sadelmager ud". Vi er endnu ikke nået frem til mit endelige spørgsmål, men jeg kan afsløre her, at sadler og pads kun er nævnt for at komme med et eksempel. Når det gælder hesten, er hurtige løsninger ikke tilladt. Det skal være den lange, dyre vej til målet.

Specielt sætningen "Du skal ikke tvinge hesten i holdning", som findes i mange afskygninger bider jeg mærke i. Gør man det, så går hesten flot med hovedet. Men som der altid bliver påpeget, så er hesten ikke i selvbæring og den taber bagparten.

Men hvad med rytteren? Her er hjælpemidler og "tvang" af kroppen åbenbart tilladt. Gang på gang ser man at ryttere søger sadler med dybt sæde og stor knæstøtte. Ridestøvlerne skal (mest i dressur) være så stive som muligt.
Hvorfor? Fordi "Jeg smutter ud over støtten" hvis den er for lille, rytteren sidder ikke korrekt, det hjælper til korrekt opstilling. Ryttere savner støtten hvis den ikke er der, de føler at de ikke kan sidde ordentligt. De stive støvler skal til for at man kan holde benet stille.
(Ja, jeg generaliserer; men det sparer ord og gøre det nemmere at skrive )

Men alt dette burde jo ikke være nødvendigt. Sidder man korrekt, med korrekt opstilling, indvirker man jo ikke bare bedre på hesten. Man sidder vel også bedre? Selvfølgelig under forudsætning af, at man sidder selv uden at spænde. Så kan man jo sige "Jeg spænder da ikke selvom jeg har meget støtte i sadlen". Men hvor mange har ikke prøvet at spænde helt ubevidst et eller andet sted? Det finder man først ud af hvis man har gjort det for længe, og dermed får ondt.

Det burde være muligt for rytteren at sidde selv og sidde korrekt. Lige som når hesten skal gå korrekt, er det jo ikke noget man lærer på én dag. Det skal opbygges. Styrken, balancen og teknikken skal bygges op og dårlige vaner fjernes. Dette tager tid. Både for hest og for rytter.
Men støtte og hjælp til rytteren fra sadler og andet udstyr, er det ikke bare at skyde genvej og fremtvinge en god opstilling? Lige som man med hjælpetøjler kan fremtvinge noget der ser godt på på en hest.
Men kikker man så i detaljer og pludselig fjerner hjælpen (på både hest og rytter), så kan hesten/rytteren pludselig ikke gå/sidde så flot og "korrekt" mere. Jeg får i hvert fald fornemmelsen af at det er sådan for ryttere også.

Jeg har selv haft store problemer med at mine fødder stritter. Det har jeg altid haft. Dels på grund af vaner (det troede alle at det kun var) og dels på grund af min bygning. Mine fødder stritter naturligt ud ad i forhold til knæerne, og dermed får jeg faktisk ondt hvis jeg skal bremse med en "plov" på skibakken. Det samme gælder heste, de kan måske ikke være bygget hensigtsmæssigt til dressur. Eks. med for lidt plads ved ganachen.
En tidligere ridelærer, fandt så på det trick at binde stigbøjlerne fast til gjorden en 3-4 gange for at jeg skulle få fødderne ind. Med det resultat, at jeg fik ondt. Jeg fik ondt lige med det samme og spændinger. Men det var jo "bare" en vanesag. Det har senere vist sig at problemet (ud over min bygning) ligger et helt andet sted. Det kunne min skolelærer så fortælle mig. Han har selv været rytter. Det er hele benet der skal drejes ind. Helt oppe fra hoften, og ikke fra knæet. Det kræver teknik og tager tid at lære. Men det går stille og roligt frem ad, og jeg sidder nu mere korrekt. Ikke helt men det hjælper. Lige som med fjordhesten (ingen had, men de er et godt eksempel) har den forudsætninger der gør at den ikke naturligt går så korrekt med hovedet på grund af manglende plads ved ganachen. Men den kan med tid, tålmodighed og teknik rides til at gå mere korrekt. Det skal bare komme et andet sted fra kroppen (bagpart/ryg), og så går hesten mere korrekt med hovedet.

Tilbage til sadlerne, så kan man jo se på disse eksempler. Se hvor lidt støtte de har i sadlerne, og hvor tæt på idealet de sidder. Og please HG: Det var rytteren og ikke hesten denne tråd handler om.
http://zeilinger-pferdesport.de/index.php/en/sales-horses.html Den øverste hest. Generelt rider Rudolf Zeilinger og hans elever i meget flade sadler.
http://www.eurodressage.com/equestrian/sites/default/files/data/images/00_mechelen_zeilinger_livinjo_01.jpg
http://www.globaldressageforumna.com/wp-content/uploads/2012/11/Rudolf11.jpg
(link fjernet) Dette synes jeg specielt ser flot ud

Hvad mener i? Er sadlernes store større bare symptombehandling og hjælpemidler (evt. sidestillet med hjælpetøjler) til rytteren? Er det bare en hurtig og nem genvej til at sidde korrekt og i "balance"?
Kom med jeres mening og holdning. Dette emne har brændt sig fast ved mig rigtig længe, derfor blev det også et meget langt oplæg