{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
981 visninger | Oprettet:

Prøver han virkelig at glemme hende?... *Forældre..* {{forumTopicSubject}}

oka måske er det her et mærkelig emne at ligge på HesteGalleri.. men nu må jeg bare ud med det..

Min mor døde i 2005, jeg har altid været meget knyttet til min mor, men hun fik kraft, og det gik så stærkt at de ikke nåede at finde ud af hvor i hendes krop det var.
min far og mor var blevet gift, året før hun døde.

Nu er jeg en pige på 15 år, og har hovedet fyldt med tanker.. jeg bor hjemme ved min far, alene.. han har en kæreste..

Jeg har to større søskende som min far har smidt ud, min søster da hun var 18 og min bror da han var 16 år gammel. (Fordi de fik en kæreste..-.- )
Det giver ikk mening, og det ved jeg os godt.

Nå men.. Min far han er virkelig sur hele tiden, han vil ikke snakke om min mor, og jeg har det virkelig svært ved det, da det jo er min mor..
han glemte at købe en buket blomster iår, den dato hun døde. og han sagde først en uge efter "ej, vi har da glemt at købe blomster til mor.. Nå det går nok hun ser dem ikke alligevel"
Der blev jeg utrolig gal, ked af det og splittet, SELVFØLGELIG SER HUN DEM!..

Nå men, her på det sidste er jeg begyndt at snakke meget om mor, han siger at vi er kommet videre, men det er jeg overhovedet ikke... måske er det længe siden hun døde, men jeg husker tydeligt hvordan jeg låste mig inde på mit værelse dengang, spiste ikke i en uge, og allerede dengang, begyndte jeg at cutte.. De havde lovet mig at hun nok skulle overleve.. men det gjorder hun ikke.. HVORFOR LØG DE?!


I synes nok det er et plat emne.. men det betyder bare meget for mig.. det betyder meget for mig at jeg ved at han faktisk ikke har glemt hende...

Min far er meget sjælden hjemme, da ham og hans kæreste er ude og drikke..

her i mandags fx. var min bedste veninde herhjemme, og min far og hans kæresste ville ud og trille med campingvognen, indtil onsdag. da de var på vej ud af døren, spurgte jeg om penge, hvor min far sagde "Hvad skal du bruge penge til?!" i en hård tone, og jeg sagde så, "Mad..?"

Vores køleskab var der kun ost, leverpostej, og lidt mamalade. Ingen mælk eller andet at lave mad ud af.
Jeg fik ingen penge, og vi blev derfor nød til at bruge min venindes penge.. ikke noget med at min far så gav hende penge for at ha givet mig mad.. ikke engang et tak!


jeg er virkelig ved at være træt af at bo her, og har været ved kommunen, men de vil intet gøre...


Skullle bare ud med det her ...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Prøver han virkelig at glemme hende?... *Forældre..*
  • #1   19. okt 2012 Åh det er synd for dig. Ved desværre ikke hvad jeg skal skrive. :S

  • #2   19. okt 2012 wow. Det lyder som en virkelig hård situation. Jeg er med dig, når det kommer til din far.. synes han har en underlig opførsel. Hvad med simpelthen at konfrontere ham med det? At du ikke synes, det er ok, han "glemmer" dig, og at du ikke er kommet over din mor. Vil han så bare blive tvær og konfliktsky?
    Hvad med at snakke med en psykolog ellers? Det har hjulpet mig meget mht mit forhold og mine følelser til min far. Det kan også være de kan hjælpe med at snakke med din far el. Hvis du ikke har råd til det selv, så prøv at kontakte din læge, han kan sikkert give dig en henvisning, hvis du siger, du har brug for det.


  • #3   19. okt 2012 omg! få din lære eller en voksen til at hjælpe dig med at komme væk fra din, for det er bestemt ikke sundt for dig, at blive efterladt alene hjemme i så lang tid når du kun er 15 år, din far har stadig et ansvar for dig, også selvom at han har fået en ny kæreste, og han skal da også sørge for mad til dig, har sku virkelig ondt af dig, håber virkelig at du kommer væk fra ham, også selvom han er din, har sku ondt af dig, først miste din mor på sådan er en måde er virkelig ikke sjovt, har du ikke fået noget psykolog hjælp? for det burde du virkelig, du skal have hjælp til at komme over det smiley

  • #4   19. okt 2012 Vicki. Tak.. eller hvad jeg nu kan sige. :s

    Tenna. Jeg har snakket med min far om det, han siger at han nok skal ændre det, hvilket der bare aldrig sker..
    Jeg har været rundt til næsten alle de pskologer der er herude omkring, de har hjulpet mig lidt, men ikke langt nok..


  • #5   19. okt 2012 Prins Pyller Pjok.
    Jeg er ikke på talefod med mine lærere.. Ikke lige i øjeblikket ihvertfald, så vil helst ikke at de blander sig.
    Og tak..;s


  • Kris H
    Kris H Tilmeldt:
    nov 2011

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 46
    #6   19. okt 2012 wow - stort emne.
    Jeg har selv haft kræft, men er "rask" nu. Gennem mit forløb mødte jeg flere der ikke klarede den, og deriblandt også børn.

    På baggrund af min viden om dette, vil jeg stærkt anbefale dig at ringe til kræftens bekæmpelse. De har det de kalder Sorg Grupper for Børn og Unge, hvor man får gratis hjælp på mange måder, og også bare kan møde andre der har det på samme måde.

    Se på dette link:
    http://www.cancer.dk/omsorg/sorggrupper+boern+unge/

    De forstår din situation, og kan lytte til dig for at finde ud af hvad der måske skal ske for dig, før du kan begynde at bearbejde den sorg der knuer dig.

    En ting jeg har lært, er man ikke må ha forventninger til hvordan andre behandler deres sorg. Det lader til din far ikke har fået behandlet sin, siden hans humør er som det er. Måske kunne det inspirere ham lidt, hvis han så du fik det bedre ved at tale med Sorggruppen. Der er også hjælp til ham, der er ingen aldersgrænse smiley

    Jeg håber du kontakter dem. Du kan lige så godt lære af andres erfarring, i stedet for at gøre dig de samme helt alene. Det går noget bedre i flok smiley

    Lige meget hvad du vælger, så held og lykke med det.


  • #7   19. okt 2012 hvad med en onkel eller tante der kan hjælpe dig?

  • Kris H
    Kris H Tilmeldt:
    nov 2011

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 46
    #8   19. okt 2012 Ellers kan du altid bare ringe til dem
    (Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning: Tlf. 80 30 10 30)

    Hverdage 9.00 - 21.00
    Lørdag - søndag 12.00 - 17.00
    Helligdage lukket

    Nogle gange henviser de til en med speciale i det du lige sidder og har det svært med, og de er der ikke altid, men de ringer altid tilbage til dig når de kommer på arbejde. Der er ingen der glemmer noget hos dem


  • #9   19. okt 2012 Blev dine søskende 'smidt' ud, altså han bedte dem om at flytte, eller valgte de det selv?
    Kan godt se det er svært, but stay strong!


  • #10   19. okt 2012 UHUH!
    kom lige til at tænke på noget. Min far flyttede også fra sin mor da han ikke kunne enes med hans mors kæreste, og det var i din alder, så hvis du har nogen og self. får lov .. :-).


  • #11   19. okt 2012 har onde af dig/jer
    Men det skal prof. hjælp til skole/kommune hvad ved jeg
    VH
    Annette


  • #12   19. okt 2012 Jeg tror ikke han har fundet ''fred'' fra sorgen.. Tror at stadig er utrolig ked af det og måske skuffet eller sur fordi hun døde.. og så er det hans måde at vise det på.. Desværre.. Selvom det er for dårligt at han svigter dig på den måde...

    Hvad er dit forhold til hans kæreste?

    Hvad med bedsteforældre? kan du ikke tage til dem..

    Håber du finder ud af det, men som de andre siger find en person der kan hjælpe dig med at ''åbne'' hans øjne for hvad du føler, og sige det ikke er nogen skam at tale om hende...


  • #13   19. okt 2012 psykolog er den eneste ting jeg kan sige i den her sag smiley

    håber på det bedste for jer smiley


  • #14   19. okt 2012 Åhh hvor gør det ondt, helt ind til benet at læse.. smiley Kan ikke forstå der kommer svigt ind i billedet. Men når det er sagt, så tror jeg måske at din far lider under tabet af din mor. Nogen ønsker ikke snakke om det. Men jeg synes at når der er børn i billedet så SKAL man da snakke om tankerne der køre i hovedet på en. Det er et frygteligt savn at miste en forældre.

    Jeg mistede min søster i april 2010, til en modbydelig kræft sygdom, hendes organer kunne desværre ikke mere. Så kender alt for godt, at man har en hulens masse tanker. Min søster efterlod sig sine små to drenge og hendes mand. Men i deres hverdag snakker de stadig om min søster dagligt. Det har drengene brug for, netop fordi de naturligvis savner deres mor. Min svoger har altid sagt, at finder han en ny kæreste. Jamen så skal hun acceptere at der stadig bliver talt om drengenes mor, og sådan er det bare.. smiley

    Derfor gør det mig rigtig ondt, at din far ikke støtter og hjælper dig, når du tydeligvis har det svært.. Ved desværre ikke hvad jeg skal råde dig til. Hvis du har et stærkt bånd til dine søskende, så snak med dem, og hvem du nu ellers er tryg ved.. smiley


  • #15   19. okt 2012 Jeg ved vil ikke kommentere det med din far og det, men jeg ved noget om hvad læger siger og hvorfor.

    Min gudmor døde af kræft i 2010. Efter at have kræft i 10 år, hun har fortalt mig rigtig meget omkring emnet, for hun vidste godt, at hun måske ikke ville være her til jeg blev gammel, og jeg skulle ikke stå tilbage med spørgsmål.

    Lægerne har højst sandsynligt ikke løjet, i hvertfald ikke medvilje. De kan have troet det ikke var slemt, måske det har udviklet sig mere end de havde forventet det ville.

    Jeg er stadig ikke kommet mig over min gudmor, det tror jeg egentlig hellere ikke man gør. Selvfølgelig skal du snakke med nogle omkring det, nogle du selv har lyst til at fortælle det til, måske nogle der kan svare på de spørgsmål du må bære inde med.

    Jeg tror egentlig at din far savner hende, og selv er ked af det. Men det kan jeg ikke svarer på. Men jeg kan fortælle dig, du er nødtil at finde en at snakke med omkring det, det er ikke noget du skal gå og blive mere og mere ked af det. Det er ingen tjent med!


  • #16   19. okt 2012 Jeg mistede min farfar sidste år, af kræft også, selvom jeg snakkede meget med ham om det..

    Jeg er blevet spurgt om jeg vil flytte hjem til min faster, hvilket jeg stadig tænker over, for jeg skal have min hest med, svigter jeg den lille pony vi har, som jeg ikk må få med..

    Jeg har det virkelig dårligt med min fars kæreste, fordi hun behandler mig som... møg?
    jeg skal passe hendes lille pony, hun gør aldrig selv noget ved den.


    For at fortsætte lidt længere ud, så her i onsdags tog jeg med min veninde hjem, og havde self. fodre dyr og ordnet hestene og kaninerne.
    jeg skriver så og spørger min far Torsdag om jeg ikke må blive en dag længere, hvor han svare 'Kom hjem og pas dine grimme dyr! NU!'
    jeg svare at jeg kommer efter vi har spist, og min veninde og hendes bror køre mig hjem, hvor de hjælper med at fordre og sådan. Vi kommer så ned i stalden, og ser at han IKKE har fodret hestene eller kaninerne, og hestene havde ikke engang været ude den torsdag, det var tydlig at se!
    jeg blev så gal, at jeg græd, og gik op, og stod og skreg min far ind i hovedet, om hvad fanden i hele hule helvede han havde gang i.! Jeg kan godt sige jer, at jeg aldrig har været så skide vred som jeg var i torsdags!
    min veninde og hendes bror kommer så op og høre vores skænderi, (min veninde er 19, og hendes bror 17)
    jeg valgte at tage med dem hjem igen, og kom så hjem idag, og det samme vaar sket, ingen pasning ved mine dyr!
    Der plejer ALDRIG at være problemer med lige det! nå men, hestene blev så lukket ud, og de NØD det! så mugede jeg ud i boksen ved min hest, gav frisk vand, og en masse mad! og så noget halm og hø!



    Jeg FATTER VIRKELIG IKK HVAD DER SKER I KNOLDEN PÅ MIN FAR!
    men han skred så da jeg kom ind, det tror jeg os er fint nok for ham.


  • #17   19. okt 2012
    Din far håndtere sorgen på en helt anden måde og en måde der er knap så god for dig. Han lukker sig helt inde og vender vreden ud ad.

    Du kan desværre ikke gøre så meget, men syntes ikke du skal være sur på ham - selvom jeg sagtens kan forstå hvordan du har det, det må ikke være rart.
    Men jeg tror ikke din far gør tingene i ond mening.


  • #18   19. okt 2012 Puha det var en svær en.. Jeg kan ikke hjælpe dig med din far :/! Har virker til at gå i sin helt egen nøddeskal..

    Men for at tage noget andet op. hm så gør jeg det..

    Hmm føler ikke godt for at du cutter - hvis du stadigvæk gør? - Jeg har selv gjort det i lidt mere end 2 år nu.. Og hvis du mangler en at snakke om det med , så er jeg der! Jeg har hjulpet et par stykker med det, trods min alder. Men skriv vis det er! Og skriv endelig privat hvis det er!

    Håber at du kan bruge det :-)!


  • #19   19. okt 2012 Jeg gør det.. nogle gange.. Og tak, det skal jeg nok

  • #20   19. okt 2012 Super! smiley

Kommentér på:
Prøver han virkelig at glemme hende?... *Forældre..*

Annonce