Når det hele bliver lidt for indviklet.. {{forumTopicSubject}}

Jeg har aldrig før talt med nogen om det, så det her er meget grænseoverskridende for mig..

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal begynde, det hele er sådan et rod..


Jeg valgte i sommer at flytte hen til mig far som bor tæt ved København, fra min mor som mor i sønderjylland. Jeg valgte det fordi jeg hver dag hadede at være hjemme. De har et mindre stutteri med mange heste, så der var aldrig andet i mit liv end heste. Det blev for meget tilsidst at jeg aldrig kunne lave andet. Jeg kunne kun være sammen med venner hvis de gad være hjemme ved os, og være ude i stalden. Jeg ville rigtig gerne gå til noget andet, bare en enkelt dag om ugen. Jeg kunne selv betale og cykle derhen, men det måtte jeg ikke fordi jeg skulle hjælpe til i stalden. Altså ikke noget med at jeg ikke gad hjælpe, for det ville jeg rigtig gerne, men nogle gange kan man bare godt få for meget af det gode..
Der var også en pige som red ude ved os. Jeg brød mig ikke særlig meget om hende fordi hun altid ville bestemme over mig, men jeg tænkte at når hun var der til at hjælpe så kunne det være jeg kunne få lov til at gå til noget. Men hver gang jeg 'tog mig af en hest' f.eks. nogle af de heste vi havde i ridning, så gik der ikke ret lang tid før hun ville ride dem - og det fik hun lov til.. Det var fint nok for det var jo ikke mine heste, men da hun fik lov af min mor til at ride Maggie når jeg ikke var der, så fik jeg nok. Der er ikke nogen der skal ride min hest uden min tilladelse. Også fordi hun ikke red min hest særlig pænt fordi Maggie er meget hidsig og gerne vil frem.
Jeg følte tilsidst at pigen var mere min mors datter end jeg var, og det var også en af grundende til at jeg flyttede. Hun spiste tit med om aftenen og nogle gange kørte min mor hende også hjem, selvom hun aldrig gad mig køre nogle steder hen.
Og så var der min papfar. Jeg følte aldrig rigtig jeg kunne med ham, men vi var næsten lige kommet fra min tidl. papfar som drak sig fuld hele tiden, og jeg turde ikke være hjemme.. Min min nuværende papfar kritiserede altid min ridning, lige meget hvad jeg gjorde, og gjorde præcis hvad han bad mig om. Men så igen, hver gang pigen gjorde noget så var det helt okay. Tilsidst red jeg kun Maggie, og kun når han ikke var hjemme.
Jeg havde det til gengæld fantastisk godt i skolen! Havde en masse veninder som også red, og de var tit med mig hjemme og ride. Det år var virkelig det bedste skoleår nogensinde! Savner dem så meget.. Hele sommeren 2011 gik jeg rundt som et vrag fordi jeg var så ked af det.. Jeg kunne ikke snakke med min mor eller se hende i øjnene. Så jeg måtte ringe imens jeg var i sommerhus. Jeg var simpelthen så ked af det fordi jeg havde såret hende, og jeg ville så gerne have snakket med hende om det, men jeg har aldrig været ret god til at snakke med folk, og især ikke de emner.

Jeg valgte så at flytte over til min far. Også for at komme tættere på mine søskende, som jeg aldrig så. Det gik rigtig godt lige i starten, selvom skolen var noget møj. Jeg kunne ikke følge med, og kunne aldrig finde ud af mine lektier som resulterede i en masse ikke-afleverede opgaver. Jeg fortryder inderligt nu at jeg ikke fik noget hjælp. Men alle de aldre lavede det så let, og jeg følte mig utrolig dum når jeg spurgte om noget. Der var heller ikke nogen som jeg kunne rigtig med. Jeg havde aldrig lavet rigtige pige ting, og kunne næsten ikke være med til noget andet, også selvom jeg forsøgte mig. For det meste sad jeg bare alene i klassen og tegnede, imens de andre var ude og spille fodbold. De havde prøvet at lære mig det, men jeg var bare håbløs. Jeg begyndte ikke at kunne falde i søvn om natten så jeg for det meste bare lå til lang ude på natten og tænkte.
I slutningen af november fik jeg endelig Maggie herover. Alt var perfekt indtil hun bare en måned efter stod stokhalt pga. et styrt på folden. Vi ventede indtil i midten af januar med at få hende undersøgt fordi min mor ikke ville betale noget. Min vi fik hende undersøgt først i røgten. De fandt intet men foreslog i scanning fordi det nok var noget med senerne. Min mor ville ikke betale mere så min far måtte betale. De fandt ud af at det var menisken i bagknæet som var flækket. Hun skulle stå i mindst et halvt år, og blev nok aldrig ridehest igen. Hun har nu været igennem 6 måneders behandling, og skal scannes igen så snart vores dyrlæge er hjemme fra ferie. Hun havde egentlig været rengående indtil nu, men nu halter hun så igen. Lige nu er det nok aflivning der står for skud, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre med mig selv hvis Maggie ikke er hos mig. Hun er min drømmepony, også selvom hun ikke er en super fin sportspony. Jeg går nok ned hvis hun skal væk, kan slet ikke klare det..

Nu er det også begyndt ikke at gå godt herhjemme. Min far har fundet ud af det med afleveringerne, og jeg prøver virkelig. Hudløs ærligt - jeg prøver virkelig! Jeg begynder ikke at vil gå i skole, og lige nu må den godt bare slutte. Idag måtte jeg tage hjem fordi jeg ikke kunne holde ud at være derovre. Jeg måtte sige jeg var syg og tage hjem, og ja, pjække.. Men jeg kunne ikke få mig selv til at være derovre, jeg kunne bare ikke..

Jeg er begyndt godt at kunne lide at være ovre ved min mor igen. Om det så er fordi jeg får det i små doser det skal jeg ikke kunne sige. Men pigen er der ikke længere, og min mor begyndt at kunne se det. Så hver gang jeg kommer hjem fra jylland (Er derovre hver anden weekend) så er jeg for det meste glad, og har haft nogle gode dage. Min far er nu begyndt at spørge om jeg savner dem så meget at jeg gerne vil flytte derover igen. Og mit inderste svar er ja, men jeg tør ikke sige det fordi jeg ved at han vil blive så ked af det. Min bedste veninde skal også på efterskole næste år, og det vil bare ikke være det samme uden hende. Jeg synes virkelig det hele er noget rod, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.

Jeg sidder nu hjemme med tårer i øjnene selvom jeg burde være på skolen og have tysk. Men jeg ved at jeg ikke vil kunne ane hvad de snakker om alligevel, så det hele af bare lige meget nu. Jeg glippede chancen..

Nøj for en smøre, er sikker på ingen gider læse det, men jeg vil bare så godt ud med det på en eller anden måde..

Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre længere..