Det er bare så forfærdeligt hårdt.. {{forumTopicSubject}}

Jeg fortæller mig selv, at jeg ikke savner dig.
- Men inde bag, skriger mit hjerte efter dig.
Jeg fortæller mig selv, at jeg har glemt dig.
- Men alligevel minder alting, mig om dig.
Jeg fortæller mig selv , at jeg har glemt den tid vi havde sammen.
- Men alligevel sulter jeg efter at opleve dem igen.
Jeg fortæller mig selv, at jeg ikke elsker dig mere.
- Men alligevel græder jeg ved sangen der minder mig om dig.
Jeg fortæller mig selv at smerten er væk.
- Men alligevel føler jeg smerte i mit hjerte, når jeg tænker på dig.
Jeg fortæller mig selv, at jeg ikke tænker på dig mere.
- Men alligevel ser jeg dig i hvert vindue.
Jeg fortæller mig selv, at jeg er stærk nok til at klare det hele.
- Men alligevel sker det at jeg bryder sammen.
Jeg fortæller mig selv, at du intet betyder mere .
- Men alligevel vil jeg dø, for at være sammen med dig igen.
Forstår du det? Jeg savner dig..!



Idag er det 3 måneder siden min mormor døde.. Jeg savner hende hvert eneste sekund, minut, time..

Det hele startede i April.. Det skulle have været min lykkeligste måned! Jeg skulle konfirmeres, og derefter 1 uge til Island med min bedste veninde.. Men sådan skulle det ikke være. Morgenen inden min konfirmation, 2 timer inden jeg skulle være i kirken, får jeg et opkald. Jeg får at vide at min mormor var røget på hospitalet. Det blev den værste dag i mit liv! Jeg brød fuldstændigt ned, og kom 30 minutter forsent til kirken.. Dagen gik, og da festen var "overstået" tog jeg det første tog med københavn, for at se hende! Der gik nogle uger, og hun kom hjem igen.. Alt var godt, næsten som før.. Men hverdagen manglede stadig en del, som om noget af hende var forsvundet.. De følgende 2 måneder blev nogle af de bedste i mit liv! Min mormor og jeg lavede noget sammen hele tiden! Gik i biografen (Selvom hun hadede stanken af popkorn), gik i teatret, gik til zumba, dansede, tog ture til Norge og meget meget mere! Men i Juni skete det. Hun kom på hospitalet igen.. Ugerne efter var skrækkelige! Hun skiftede hele tiden mellem at være hjemme, og være indlagt. Den 12 juli skulle jeg til Grækenland, jeg ville være blevet hjemme, men jeg blev dog lokket med alligevel.. Jeg sad ved hende hele natten fra den 11. til den 12...Vi havde det SÅ sjovt den nat! Vi fortalte skrækhistorier til hinanden, og talte om alle de dejlige minder vi havde! Den nat lå jeg for sidste gang og puttede hos hende..
Jeg blev slæbt med ud, da der var få timer til vi skulle afsted.. 1 times tid efter vi var ankommet til Grækenland, ringede min mor.. Hun var taget fra os! Den nat lå jeg på altanen i en lejlighed i Grækenland, og skammede mig.. Skammede mig over at jeg var taget afsted, skuffet over mig selv, tænk at jeg gjorde det.. Jeg ved at hun var hos mig den nat! Den nat hvor jeg lå og kiggede på stjernerne, og drømte mig op til dig..

Hun døde af lungekræft den 12 juli 2011 klokken 15..

Jeg savner dig sådan min engel, kigger du på mig?

Mvh
Sofie Larsen

^^ Sorry hvis der er mange stave, og grammatik fejl.. Men sidder stortudende og skriver det sammen med min elskede søster, som bærer den store sorg med mig!

R.I.P! En ny smuk stjerne er nu på himlen! Vi ses søde