{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.090 visninger | Oprettet:

Kritik af annonce {{forumTopicSubject}}

Hejsa, indenfor det næste års tid skal Cherie sælges og da det er vigtigt, at hun kommer det rigtige sted hen og en handel ikke pludselig skal hastes igennem, regner vi med snart at slå hende op på internettet.
Så er der evt. nogle, som vil læse udkastet til annoncen igennem, før den smides på nettet komme med en kommentar på den? Beskriver den det, den skal? Er den for lang = er der nået uvæsentligt, som bør skæres væk? Er der for mange pæne tillægsord, så den bliver irriterende/useriøs at læse? Er prisen desuden fair?

<b>Lige lidt baggrundsinformation</b>
Vi regner med at sætte hende til 40.000, hvilket desværre er noget af et tab ift. køb i 2007, hvor priserne dengang var relativt høje, men sådan er det jo med de tider, der er nu - men har vi reguleret den nok ned sammenlignet med markedet nu, eller skal den endnu længere ned?

Hun har ikke startet stævner, men er redet seriøst i dressur med undervisning ved beridder 2 x ugentligt. Jeg har tidligere selv redet hende, hvor hun blev trænet i øvelserne til de nemme LA-klasser, men min lillesøster overtog for 2 år siden, da jeg skulle starte på studierne og hun kan ikke øvelserne, så dette er hun ikke trænet i de sidste 2 år.

<b>Annoncen:</b>
- Født: 2002
- Stang: 166 cm
- Dressur: L-niveau
- Temperament: Rolig/Opmærksom
- Trafiksikker: Komplet

Cherie er en rigtig harmonisk, ligevægtig, nem og ukompliceret hest med et fantastisk sind og et hjerte af guld i alle henseender. Samtidig er hun en super flot sort hest med en dejlig udstråling! Hun har 3 gode gangarter med naturlig god bæring, afskub og indundergriben. Især hendes galop er fantastisk; dejlig rummelig med flot svæv, samling og virkelig opad bakke.

Hun er en dejlig dressurhest og er meget arbejdsvillig med en passende gnist og vil gøre alt for at tilfredsstille sin rytter, hvor hun kan tændes og slukkes efter rytters behov. Uddannelsesmæssigt har fokus været på en hest, hvor grundridningen er fuldstændig på plads. Grundridningen er helt på plads, hvor Cherie er redet for sæde og ben for lette signaler med fokus på den korrekte bæring og brug af ryg og bagpart før øvelserne påbegyndes, da grundtanken i hendes træning har været, at når grundridningen er helt på plads, kommer øvelserne af sig selv.

Hun er med tidligere rytter trænet i øvelserne til de første af LA-klasserne, dvs. schenkelvigning i både skridt og trav, bagpartsvending, forpartsvending, tilbagetrædning, anspring fra skridt og kontragalop, hvor hun var utrolig lærenem og flytter sig nemt for hjælperne, så sidebevægelser kom helt naturligt første gang, dette blev prøvet.
Dette kan desværre ikke vises ved nuværende rytter, der ikke selv er så langt uddannelsesmæssigt, så Cherie er det perfekte emne for rytteren, som vil have en korrekt redet hest, men som selv vil udvikle sig med hende og lære øvelserne sammen.

I terrænet er hun nem og nyder det som afveksling til den daglige træning, hvor hun nemt både rides ud alene, selvom foldkammeraten kalder og med andre, hvor hun også gerne går forrest.
Cherie er desuden den type hest, der ikke bliver hidsig eller træls af at stå nogle dage, men er stadig super lydhør og opmærksom på sin rytter.

I den daglige håndtering er hun helt ukompliceret; læsses lige i trailer af en person, bliver i boksen med lågen stående åben, bliver stående på staldgangen, hvor hun får besked på uden at stå bundet, ligeglad med vandslange, hesteklipper osv.
Hun er desuden en kæmpe kælepotte, der altid kommer, når man kalder og vil gøre alt for at blive strøget på halsen.

I den tid vi har haft hende (købt sommeren 2007) har hun ikke haft en eneste sygedag eller været halt. Så vidt vides har hun heller ikke fejlet noget hos tidligere ejer, der havde hende fra føl af.

Hun har blå hestepas og er oldenborger af afstamning, hvor hun mangler ét led for fuld stamtavle, så eventuelle føl vil kunne få bordeaux hestepas. Vi har dog ikke fået hende kåret pga. manglende erfaring på området, men det burde ikke være noget problem for ny ejer at få gjort, hvis det ønskes.
F: First Class af Hvarre OLH 745 DK Oldb.
M: Celina Oldb.
MF: Thor OLH 659 DK Oldb.

Hun er passet med vaccination, smed (går uden sko), ormekur osv.

Hun sælges udelukkende pga. rytters fremtidige flytning efter videreuddannelse.

<b>På forhånd mange tak for hjælpen :-D</b>
Det kan jo være svært at beskrive egen hest, som i ens øjne jo altid er den perfekte øjesten ;.)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kritik af annonce
  • #1   26. sep 2011 Synes det er lidt for rosenrødt smiley Jeg blev lidt træt af at læse det fordi det virkede useriøst smiley

    Der er rigtigt mange unødvendige tillægsord. og går ud fra at din annonce vil indeholde billeder, ergo behøver man nok ikke vide at hesten er stopfyldt med udstråling smiley for det ville man evt. kunne se på dine billeder af hende smiley


    Jeg ville synes at det kun er det mest basale der er vigtigt i din annonce, altså
    - basisinformationer, navn, stg, race, alder
    - hvad kan hesten på nuværende tidspunkt?
    -hvad har hesten kapacitet til at kunne?
    -Hvordan er hestens sind? - overfor andrre, rytter, under ridning, på staldgangen and so on.
    - stamtavle?

    Sådan nogle ting.


  • #2   26. sep 2011 Tak for de gode konstruktive og ærlige råd - og du har jo helt ret. Jeg har prøvet at skære lidt pæne ord fra og det første afsnit, som du jo har ret i er overflødig smiley Men er det stadig for meget/for langt?

    <b>Annonce vers. 2</b>
    - Født: 2002
    - Stang: 166 cm
    - Dressur: L-niveau
    - Temperament: Rolig/Opmærksom
    - Trafiksikker: Komplet

    Cherie er primært brugt til dressur og er en dejlig arbejdsvillig hest med en passende gnist, hvor hun kan tændes og slukkes efter rytters behov. Hun har 3 gode gangarter med naturlig god bæring, afskub og indundergriben. Uddannelsesmæssigt har fokus været på, at grundridningen skal være fuldstændig på plads før øvelserne påbegyndes, så hun er redet for sæde og ben med lette signaler, hvor den korrekte bæring og brug af ryg og bagpart er blevet prioriteret højest.

    Hun er med tidligere rytter trænet i øvelserne til de første af LA-klasserne, dvs. schenkelvigning i både skridt og trav, bagpartsvending, forpartsvending, tilbagetrædning, anspring fra skridt og kontragalop, hvor hun var utrolig lærenem og flytter sig nemt for hjælperne, så sidebevægelser kom helt naturligt første gang, dette blev prøvet. Dette kan desværre ikke vises ved nuværende rytter, der ikke selv er så langt udannelsesmæssigt, så Cherie er det perfekte emne for rytteren, som vil have en korrekt redet hest, men som selv vil udvikle sig med hende og lære øvelserne sammen.
    I terrænet er hun nem og nyder det som afveksling til den daglige træning, hvor hun både kan rides ud alene og med andre og er vant til trafik. Cherie er desuden den type hest, der ikke bliver hidsig eller træls af at stå nogle dage, men er stadig lydhør og opmærksom på sin rytter.

    I den daglige håndtering er hun ukompliceret; læsses lige i trailer af en person, ingen unoder i stalden, ligeglad med vandslange, hesteklipper osv.

    Hun har blå hestepas og er oldenborger af afstamning, hvor hun mangler ét led for fuld stamtavle, så eventuelle føl vil kunne få bordeaux hestepas. Hun er dog ikke kåret pga. ejers manglende erfaring på området.
    F: First Class af Hvarre OLH 745 DK Oldb.
    M: Celina Oldb.
    MF: Thor OLH 659 DK Oldb.

    Hun er passet med vaccination, smed (går uden sko), ormekur osv. I den tid vi har haft hende (købt sommeren 2007) har hun desuden ikke haft en eneste sygedag eller været halt. Så vidt vides har hun heller ikke fejlet noget hos tidligere ejer, der har haft hende fra føl af.

    Hun sælges udelukkende pga. rytters fremtidige flytning efter videreuddannelse.


  • #3   27. sep 2011 Det hjalp en del, men der er stadig meget overflødig tekst smiley

  • #4   27. sep 2011 synes den nye annonce hvor du har fulgt Kias råd er meget god, dog ville jeg ikke mene at du ville behøve at skrive alle øvelserne der er i en LA, men måske evt. skrive noget med om hun lærte dem nemt eller om der skal påregnes tid til at lære hende nye øvelser smiley

  • #5   27. sep 2011 P.S. læste lige lidt fra din profil, jeg gik på Vittrup Efterskole sidste år, og min ene pony Emil tilhørte Laura Overvad Rasmussen som også går på HURK. Måske du kender ham?:D

  • #6   27. sep 2011 Du har helt sikkert ret, da folk gider ikke læse så meget, men jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal korte ned, da jeg egentlig synes det hele er med til at beskrive hende smiley
    Men rigtig mange tak for, at du har taget dig tid til at læse og give gode svar her i de sene timer på døgnet smiley Så kan det jo være, at der i morgen er nogle, som har kommentarer til version 3 smiley

    <b>Annonce vers. 3</b>
    - Navn: Dragshøjs Cherie
    - Født: 2002
    - Stang: 166 cm
    - Dressur: L-niveau
    - Temperament: Rolig/Opmærksom
    - Trafiksikker: Komplet

    Cherie er primært brugt til dressur og er en dejlig arbejdsvillig hest med en passende gnist, hvor hun kan tændes og slukkes efter rytters behov. Hun har 3 gode gangarter med naturlig bæring, afskub og indundergriben.

    Uddannelsesmæssigt har fokus været på, at grundridningen skal være fuldstændig på plads, før øvelserne påbegyndes. Hun er redet for sæde og ben med lette signaler, hvor den korrekte bæring og brug af ryg og bagpart er blevet prioriteret højest.

    Hun har ikke startet stævner pga. rytters manglende interesse, men er redet seriøst med træning ved beridder 2 gange ugentligt.

    Hun er med tidligere rytter trænet i øvelserne til de første af LA-klasserne, dvs. schenkelvigning i både skridt og trav, bagpartsvending, forpartsvending, tilbagetrædning, anspring fra skridt og kontragalop.
    Dette kan dog desværre ikke vises ved nuværende rytter, der ikke selv er så langt uddannelsesmæssigt.

    Hun bruges desuden også som skovturshest som afveksling til den daglige træning, hvor hun både rides ud alene, med andre og er ligeglad med trafik. Cherie er desuden den type hest, der ikke bliver hidsig eller træls af at stå nogle dage, men er stadig lydhør og opmærksom på sin rytter.

    I den daglige håndtering er hun nem og ukompliceret; læsses lige i trailer af en person, ingen unoder i stalden, ligeglad med vandslange, hesteklipper osv.

    Hun har blå hestepas og er oldenborger, hvor hun mangler ét led for fuld stamtavle, så eventuelle føl vil kunne få bordeaux hestepas. Hun er dog ikke kåret pga. ejers manglende erfaring på området.
    F: First Class af Hvarre OLH 745 DK Oldb.
    M: Celina Oldb.
    MF: Thor OLH 659 DK Oldb.

    Hun er passet med vaccination, smed (går uden sko), ormekur osv. I den tid vi har haft hende (købt sommeren 2007) har hun desuden ikke haft en eneste sygedag eller været halt. Så vidt vides har hun heller ikke fejlet noget hos tidligere ejer, der havde hende fra føl af.

    Hun sælges udelukkende pga. rytters fremtidige flytning efter videreuddannelse.


  • #7   27. sep 2011 Ditte: Tak for kommentaren smiley Det kunne være, jeg skulle slette øvelserne, det var primært for at forklare, hvilke øvelser, hun har været trænet i, som nemt burde kunne trænes op igen, da hun pt. ikke er på det niveau smiley Ja, jeg kender skam godt Emil smiley Dejlig pony smiley

  • #8   27. sep 2011 Var skam så lidt.
    - Ej hvor sjovt. Ja han er skøn, og stadig fuld af energi smiley


  • #9   27. sep 2011 Uhh, USA, elsker at rejse i det land smiley Hvorhenne og hvor længe? Det må vil være tæt på østkysten, da den kun er 15.30 på vestkysten pt smiley

  • #10   27. sep 2011 Synes den er MEGET bedre nu smiley

    Mere overskuelig, man får de nødvendige informationer og det er ikke "rosenrødt" det hele smiley

    Held og lykke med salget, håber du finder det bedste hjem til hende smiley

    Og med hensyn til hjælp, så var det skam så lidt smiley


  • #11   27. sep 2011 Florida - Naples. Rejser hjem imorgen hvor jeg så har været her i to uger. Anden gang jeg er her, den her er gang er det dog for min uddannelses skyld. Skal flytte herover efter gymnasiet og så videre på pilot uddannelse, så der var lige nogle sager der skulle ordnes. Men ja, det er super dejligt her!:D

  • #12   27. sep 2011 Kia: Tak, så må vi se, om det giver pote i sidste ende smiley Og vi finder helt sikkert det rigtige hjem, når vi har et helt år til det og prisen er bestemt ikke det afgørende for os smiley

    Jeg har lige rettet det med øvelserne, da Ditte har ret i, at det burde sige sig selv, ellers kan man jo spørge ind til, hvilke øvelser, hun har været trænet i smiley
    Så den (forhåbentlig) endelig og fjerde version:

    <b>Annonce vers. 4</b>
    - Navn: Dragshøjs Cherie
    - Født: 2002
    - Stang: 166 cm
    - Dressur: L-niveau
    - Temperament: Rolig/Opmærksom
    - Trafiksikker: Komplet

    Cherie er primært brugt til dressur og er en dejlig arbejdsvillig hest med en passende gnist, hvor hun kan tændes og slukkes efter rytters behov. Hun har 3 gode gangarter med naturlig bæring, afskub og indundergriben.

    Uddannelsesmæssigt har fokus været på, at grundridningen skal være fuldstændig på plads, før øvelserne påbegyndes. Hun er redet for sæde og ben med lette signaler, hvor den korrekte bæring og brug af ryg og bagpart er blevet prioriteret højest.

    Hun har ikke startet stævner pga. rytters manglende interesse, men er redet seriøst med træning ved beridder 2 gange ugentligt.

    Hun er med tidligere rytter trænet i øvelserne til de første af LA-klasserne, hvor hun var meget lærenem og flytter sig let for hjælperne, så sidebevægelser kom helt naturligt første gang, dette blev prøvet og var stærk i øvelserne i sin tid.
    Dette kan dog desværre ikke vises ved nuværende rytter, der ikke selv er så langt uddannelsesmæssigt, så Cherie er på nuværende tidspunkt ikke på dette niveau, men burde relativt hurtigt kunne få genopfrisket øvelserne.

    Hun bruges desuden også som skovturshest som afveksling til den daglige træning, hvor hun både rides ud alene, med andre og er ligeglad med trafik. Cherie er desuden den type hest, der ikke bliver hidsig eller træls af at stå nogle dage, men er stadig lydhør og opmærksom på sin rytter.

    I den daglige håndtering er hun nem og ukompliceret; læsses lige i trailer af en person, ingen unoder i stalden, ligeglad med vandslange, hesteklipper osv.

    Hun har blå hestepas og er oldenborger, hvor hun mangler ét led for fuld stamtavle, så eventuelle føl vil kunne få bordeaux hestepas. Hun er dog ikke kåret pga. ejers manglende erfaring på området.
    F: First Class af Hvarre OLH 745 DK Oldb.
    M: Celina Oldb.
    MF: Thor OLH 659 DK Oldb.

    Hun er passet med vaccination, smed (går uden sko), ormekur osv. I den tid vi har haft hende (købt sommeren 2007) har hun desuden ikke haft en eneste sygedag eller været halt. Så vidt vides har hun heller ikke fejlet noget hos tidligere ejer, der havde hende fra føl af.

    Hun sælges udelukkende pga. rytters fremtidige flytning efter videreuddannelse.


  • #13   27. sep 2011 Spændende med uddannelse i USA smiley Ja, Florida er helt sikkert lækkert - har selv boet på Østkysten i 2 år (Boston), så har været lidt på ferie i Florida, da vi havde familie der, som vi boede ved - dejligt område. Somrene er til gengæld også ulideligt varme og desværre er der jo også risikoen for orkaner og tornadoer så langt nede smiley
    P.t. bor min far på Vestkysten tæt på San Francisco og der er også helt utroligt smukt smiley
    Skal du bo derovre, så vil jeg råde dig til at tjekke, hvornår der kommer omrejsende cirkus (Ringling Brothers el. circ de soleil) og tage ind og se det. Når først, man har set amerikansk cirkus, så gider man ikke i danske igen - det er helt fantastisk med 3 scener, hvor der foregår noget på min. 2 af scenerne af gangen. Det er så overvældende, at man næsten ikke kan følge med smiley (SeaWorld, Disney, NASA rumstation, aligator klapning osv. som hører til i Florida kommer nok helt af sig selv).


  • #14   27. sep 2011 Ditte; Jeg har da også startet stævner mod din søster, Diana på Montana for maaaange år siden, hvor jeg red på Melissa (skimmel/stort set hvid pony), så kender dig faktisk godt, fra når du var med smiley Selvom du ikke var ret stor dengang, hihi, lidt pudsigt smiley

  • #15   27. sep 2011 Har skam været i både Seaworld, NASA, og har også set aligator klapning, samt Universal Studios og Howl-o-scream night.
    Ja der var udsigt for orkan i løbet af de sidste to uger hvor jeg har været her, men vi har intet mærket. heldigvis! Men ja her er virkelig varmt! og klistende, lidt uheldig tid på året jeg er her. sådan var det også i den sommerferie vi var her.

    - Haha hvor pudsigt! Ja jeg har sgu været en bette skid engang, er jeg skam også stadig forhold til andre på min alder, men er nok groet en del siden smiley Haha, jeg Montana damen har vi skam også endnu i fineste forstand!:) Hmm kan ikke helt huske Melissa, men det kan min søster nu nok smiley og ja det var da ret tilfældigt at vi lige skulle træffes igen smiley


  • #16   27. sep 2011 Nu har jeg ikke læst den, men nogle af de ting jeg bider mærke i, er når folk overdreiver om hvor perfekt deres hest er (Den er IKKE perfekt, når i vælger at sælge den)... og tror deres hest har kapacitet til ih og åh så meget...

    Så forleden en der havde en military hest tilsalg, som efter sigende skule være danmarks top 10 bedste (påstod hun) og have kapacitet til at komme lidt længere - hun ville sælge den fordi hun SELV vil længere... og her tænker man så, hmm jamen du har lige selv sagt at dine gen hest godt kan komme længere endnu, hvorfor rider du den så ikke det længere??

    så ja undgå sådan noget ^^ smiley


  • #17   27. sep 2011 Nu får du lige et meget kritisk indlæg fra min side af, håber det er okay.. Jeg har taget udgangspunkt i din sidste annonce..

    Jeg kan ikke lide din liste start, som jeg gætter på, stammer fra HN?

    - Navn: Dragshøjs Cherie
    - Født: 2002
    - Stang: 166 cm
    - Dressur: L-niveau
    - Temperament: Rolig/Opmærksom
    - Trafiksikker: Komplet

    Og INGEN hest er komplet trafiksikker ;), men du nævner hendes trafiksikkerhed i annoncen også, altså en unødvendig gentagelse, det samme gælder hendes uddannelsesniveau ig temperrament..
    Jeg vil hellere se et flow i teksten, synes simeplthen ikke, det er pænt og sjældent helt korrekt, men det første man læser og dømmer på..

    "hvor hun kan tændes og slukkes efter rytters behov", denne sætning, ville jeg rigtig gerne omformuleret, en hest kan ikke tændes og slukkes som en kontakt, men den kan evt tilpasse sig sin rytters temperament..

    "Uddannelsesmæssigt har fokus været på, at grundridningen skal være fuldstændig på plads, før øvelserne påbegyndes. Hun er redet for sæde og ben med lette signaler, hvor den korrekte bæring og brug af ryg og bagpart er blevet prioriteret højest."

    "Hun er med tidligere rytter trænet i øvelserne til de første af LA-klasserne, hvor hun var meget lærenem og flytter sig let for hjælperne, så sidebevægelser kom helt naturligt første gang, dette blev prøvet og var stærk i øvelserne i sin tid.
    Dette kan dog desværre ikke vises ved nuværende rytter, der ikke selv er så langt uddannelsesmæssigt, så Cherie er på nuværende tidspunkt ikke på dette niveau, men burde relativt hurtigt kunne få genopfrisket øvelserne."

    Den kunne kortes og give bedre flow:
    Hun er redet for sæde og ben med lette signaler, hvor der er lagt vægt på en solid grundridning med korrekt bæring, samt brug af ryg og bagpart.
    Hun er ved tidligere rytter trænet i øvelser til LA-niveau, og var meget stærk i sine øvelser. Nuværende rytter er dog ikke så langt i uddannelses-niveau, så det er ikke vedligeholdt, men burde relativt hurtig kunne genopfriskes.

    Så ville jeg gerne have den med berider osv ind her smiley

    "Cherie er desuden den type hest, der ikke bliver hidsig eller træls af at stå nogle dage, men er stadig lydhør og opmærksom på sin rytter."

    Kunne man finde et lidt mere charmerende udtryk, end hidsig eller træls? Evt skrive, at hun stadig er den samme, selvom hun står nogle dage?

    Og så mener jeg personligt, at hvis hesten skal koste 40.000,- så er dette irrelevant info:
    Hun er passet med vaccination, smed (går uden sko), ormekur osv.

    Håber ikke, jeg er for hård i min kritik, mine egne annoncer og jo ikke bedre, men det er altid nemmest at rette andres ikke smiley



  • #18   27. sep 2011 Synes egentlig den sidste annonce ser fin ud men kan godt følge MiTho's heste i at der måske skal omformuleres lidt i et par ting for at få flowet og så ville jeg med en hest der ikke er startet og altså ikke har nogen brugbare resultater, få en udtalelse af berider, underviser, evt dressurdommer eller lign.

    Prisen skal selvfølgelig sættes på den endelige annonce og mht til pris er 40.000 måske stadig i overkanten og dette er udelukkende baseret på markedet her og nu. Priserne var ekstremt høje for et par år siden som du også selv nævner og personligt synes jeg hestene faktisk skal sælges langt "under" pris og man nærmest skal forære dem væk i dag. (Altså i min mening bliver nogle heste solgt for billigt.) Men med udgangspunkt i at jeg selv sælger en hoppe der på flere områder minder om din som står til 50.000 og den får jeg dårligt henvendelser på og nogle af de bud jeg har fået hedder 35.000 (hvilket jeg ikke sælger den for). Som sammenligning er min også hoppe, f. 2001 og 167 cm stg. den bliver startet på distriktsplan i LA1 og LA2 og springer lideledes LB med rutine og påbegyndt LA. Har gennemført distanceridt og trænet i terrænspringning. Så min er "mere" værd som stævnehest (læs objektivt, intet ondt ment) til gengæld lyder din lettere at håndtere og er uden hoppemanerer, altså scorer din højere her. De minder om hinanden, idet min er oldenborg blanding men ligner oldenborg mest. Din har så lidt bedre stamme idet afkom kam få bordeaux pas. Det er udelukkende ment som at du får noget at sammenligne med og give dig indblik i hvordan markedet er for sælger.

    Når du skal til at sætte billeder på en annonce vil jeg råde dig til at tænke meget over at få nogen med stort overtræd og vægten på bagparten. Eftersom det er det du skriver der er lagt meget vægt på i hestens træning, men på dens profil er der faktisk kun et rigtig godt billedet hvor den er godt op ad bakke og ser energisk ud. Flere af de andre kan jeg godt se den har et stort overtræd men på et ser den ud til at gå på 3 spor og andre virker den bare ikke særligt musuløs og rundet gennem hele overlinien. Igen som konkurrencerytter, skulle jeg købe ville jeg hurtigt sortere den fra hvis ikke billederne viser den gode grundridning gennem muskler og umiddelbar bæring.

    Håber du kan bruge det til noget smiley


  • #19   27. sep 2011 Nu ved jeg godt at det er to vidt forskellige heste, og dermed to vidt forskellige kundegrupper vi to henvender sig til.
    Men prøv at se min annonce, kort og kontant, men stadig med al den information en evt køber har brug for. Nemt og overskueligt, og hvis man vil vide mere kan man ringe.
    Igen ved jeg godt at det er meget forskellige heste og forskellige købere. Men synes at enkelthed er på sin plads i denne sammenhæng.


  • #20   30. sep 2011 Calla: Jeps, jeg er helt enig - og synes virkelig jeg forsøger at beskrive hende som hun er.

    Mitho's heste: Hold da op! Mange tak for rettelserne! De vil helt sikkert blive taget med - dog kan jeg godt lide punkterne (som helt korrekt stammer fra HN), da det giver eventuel køber mulighed for hurtigt at overskue om det nogenlunde er det de leder efter, før de behøver gå i gang med at læse teksten smiley

    Sisse J: Tak - det giver helt sikkert noget at gå ud fra - jeg ville være træt af på nuværende tidspunkt at sætte hende under 40.000, når vi også har et helt år til at finde den rigtige - og ja hendes kæmpe ulempe er, at hun ikke er startet, hvilket er synd, da hun sagtens kunne gå de mindre LA'er til gode procenter, da jeg red hende for et par år siden, før min søster overtog hende. Men hvis din er sat til 50.000, så synes jeg måske heller ikke 40.000 er helt ude i skoven smiley

    Camilla Søe: Sådan en annonce er faktisk lige præcis sådan en, jeg normalt selv ville springe over, da jeg lidt tænker, at ejer ikke selv har taget sig tid til at beskrive hesten ordentligt smiley Jeg kan godt lide annoncer med lidt "fyld" på smiley Men der er vi jo alle sammen så forskellige - og netop derfor er det jo godt at høre, hvad andre også synes om annoncen før det bliver smidt på nettet ;-P


  • #21   30. sep 2011 Det var så lidt smiley Grunden til jeg altid dropper punktsætningen er, at mange netop ikke vil læse videre, hvis det ikke lige fanger, og det ville jo være en skam, hvis det viser sig, hesten lyder helt perfekt ellers.. Desuden skræmmer L-niveau mange, da det jo lige så godt kan være LD..

    Jeg kan så også bedst lide annoncer, der beskriver hestens personlighed og har noget fyld, men det kommer jo meget an på, hvad type rytter man er, og om man kun er interesseret i at kende hestens kvalifikationer smiley


  • anita j
    anita j Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 5 Følgere: 4 Svar: 3
    #22   30. sep 2011 Hej...
    hvis hesten sættes til salg herinde kan man lave en kort og overskuelig annonce og så ellers henvise til dens profil, hvor der kan være en mere "fyldig" beskrivelse.
    jeg kikker gerne begge dele hvis der er en interessant annonce
    hilsen Anita


  • #23   30. sep 2011 Synes også bare du skal sætte den til 40.000 da jeg heller ikke synes det er helt tosset som sådan, og så er der også plads til at man evt. kan forhandle lidt. Det var kun for at give dig en ide om markedet, så du ikke bliver skuffet hvis du ikke lige får en masse henvendelser lige med det samme.

  • #24   30. sep 2011 Line P: Ja, det er helt sikkert også værd at tage med smiley Man henvender sig nok til helt forskellige gruppe købere, an på om man skriver en lang eller kort annonce.

    MiTho's heste: Det er også rigtigt, den del havde jeg ikke lige tænkt over, men som regel har man jo nogle faste ting, man ikke vil fravige, f.eks. alder, højde, køn osv. smiley Så der synes jeg man lige så godt kan gøre det nemmere for folk at vælge en annonce fra pga. punkterne, da hesten nok alligevel vil blive valgt fra. Mht. L-niveau kan jeg udmærket godt se, hvad du mener, men der ved jeg virkelig ikke, om jeg så skulle skrive LC eller LA, eftersom hun principielt ikke bliver redet i øvelser højere end LC (hun øver vist også schenkelvigninger i skridt, så måske LB), men har været trænet i øvelserne til LA.

    Anita: Jeg regner ikke med at sætte hende herinde, da jeg tit synes, at HG er for useriøst og søgefunktionerne for dårlige. Måske annoncen også bliver lagt herop, da det er ret billigt at blive VIP, men som udgangspunkt er dette ikke det primære sted, som hun vil blive sat til salg.

    Sisse J: Vi har også tid og tålmodighed til at vente på den rigtige, når vi begynder at overveje det ét år før, så at der ikke lige kommer en hel masse henvendelser med det samme, gør heller ikke noget. Jeg ved godt, at det ikke er en "kup"-pris, da heste bliver solgt utrolig billigt for tiden, men til gengæld er vi villige til at forhandle pris til den rigtige rytter smiley (Når folk HAR prøvet den smiley )


  • #25   2. okt 2011 Ja jeg kan godt se, det er et svært punkt at udfylde, når du ikke helt ved, hvad du selv vurderer hun ligger på af nivau.. Men jeg synes samtidig det er en ret vigtig detalje..

Kommentér på:
Kritik af annonce

Annonce