debat omkring olien {{forumTopicSubject}}

vi skal i skolen lave en stor debat omkring denne kronik. jeg har nu mine sider af den og derfor vil jeg gerne høre jeres mening. hvordan vil i analysere og fortolke denne tekst og hvad ville jeres svar være, hvis i havde stået overfor denne mand.

FAKTISK VIL JEG OPFORDRE ALLE TIL AT LÆSE DENNE TEKST- DET ER SPÆNDENDE LÆSNING OG BERØRE OS ALLE SAMMEN!!!


ingen taler om olien – fordi den mindste påvirkning af olieaktierne har katastrofale kortsigtede påvirkninger af kurserne.

Vores samfund hviler blidt og stabilt på olien, så derfor skal stabiliteten sikres for enhver pris – også hvis det betyder at neddysse, lyve om og fortie konsekvenserne af oliemangel. Vi vil faktisk helst ikke høre om det.

Luk øjnene et øjeblik, og forestil dig panikken ved benzinstanderen, manglen på plastik, asfalt og en enorm mængde andre produkter, vores samfund er bygget op om. Alle som ét baseret på olie!

Jeg skal være den første til at indrømme, at tanken om manglende brændstof til mit transportmiddel får det til at gyse i mig – men oliemangel medfører langt større konsekvenser, end hvad denne Kronik kan rumme. Jeg oplevede sidste år tre pæne ældre damer i rent håndgemæng i Netto om, hvem der skulle have den sidste plaid på tilbud. Hvor galt kan det så ikke gå for hele samfundet, hvis der opstår akut mangel på verdensøkonomiens vigtigste drivmiddel?

Det er alle på planeten, der har noget at tabe. Vi skal bekæmpe hykleriet og starte med de store klodser først – der hvor det batter mest. Der skal råbes højt, når Villy Søvndals drøm er at se en vindmølle på Rådhuspladsen. Fokus skal i første omgang vendes mod de områder, der med det samme kan medføre drastiske forbedringer.

Olieindustrien skal presses hårdt til at investere i vedvarende energiprojekter, som allerede nu burde være en af de største industrier på planeten. Hvorfor sker det ikke? Det er jo også energifirmaernes ’next big thing’! Deres sønnesønners levebrød og velstand er på spil.

Er vi komplet stupide? Er menneskeheden virkelig nået så langt som race blot for at ødelægge vores eneste opholdssted? – Eller er vi så egoistiske, at købet af den næste plastikgenstand og forventningen om alligevel at være døde og borte, når det hele ramler sammen, vejer tungere?


Villigheden til at risikere noget, at prøve noget nyt, at ofre noget for noget større skal i højsædet. Regnestykkerne for alternativ energi skal bære præg af langsigtet tænkning og ikke blot af næste kvartals gevinst. Alle faktorer skal regnes med!

Start med at gøre dit ved at introducere Jordens overlevelse i debatten – i stedet for mere ævl om grænseregler, muskelhunde, knivlove, krakamutter, forhøjelse af straffene og andre ting, der absolut ingen samfundsøkonomisk indvirkning har.

Kræv af dine politikere, at rød og blå legestue lukkes tidligt – så de voksne kan gøre noget seriøst og koncentrere sig om arbejdet. Der er ingen andre prioriteringer, der er vigtigere. Husk, der er intet galt i at kræve, at de folkevalgte (og folkebetalte) rent faktisk arbejder på projektet ’sikring af artens overlevelse’.

Fokuser energien på resultaterne i stedet for at diskutere den sidste fesne skandale. Skandalen er manglende resultater – ikke en politikers rødvinsregning.

Vi opererer med politikere, der ikke engang kan finde ud af at lave et genbrugssystem for aluminiumsdåser bare inden for EU, selv om vi ved, at det kun kræver 10 procent af den energi, der skal bruges på at lave en ny dåse, hvis vi genbruger dem. Alligevel køber du en dåse i Tyskland, som blot smides ud, da den ikke kan modtages i det danske retursystem.

Når du nu ved, at dette er niveauet for vilje i det politiske, så forstår du, hvorfor der skal tales med store bogstaver for at skabe resultater på global skala. De kommende generationer vil dømme os ud fra vores handlinger i dag.

Alle kan gøre noget. Virksomheder kan deltage og udforme politikker, der gør en forskel eller bidrager til nogle, der kan gøre en forskel. Hvad kan du eller din virksomhed gøre?

I stedet for at lave en Facebook-update om din nye Gucci-taske kan du prikke til din lokale politiker og kræve global handling. Vi vil ikke høre på endeløse navlepillende diskussioner – vi vil have handling, handling, der batter noget!

Lad dette danne grundlag for din beslutning ved folketingsvalget – og tænk stort for din og de kommende generationers skyld. Det er den eneste evne, der adskiller os fra dyrene – evnen til at være socialt bevidste og planlægge. Lad os bruge denne evne nu, globalt. Og husk nu: Fokuser på, hvor pengene er bedst brugt. Jeg vil hellere have en masse udvikling af billig alternativ energi, som de store udviklingslande har råd til at bruge, end at pengene bruges på ’feel good’-projekter uden reel global virkning.

Kort sagt – hjælp Kina til ikke at skulle bygge to nye kulværker om ugen i stedet for at rende rundt og prøve at få folk til at spise mindre kød eller køre elbil. Det kommer vi til – når de store blødninger er stoppet.

Som en del af menneskeheden skal vi vælge at poste penge i udvikling af alternativ energi nu. Vi valgte at tage til Månen, så fortæl mig ikke, at det ikke kan lade sig gøre at insistere på at fjerne eller regulere de helt åbenlyse problemer nu og samtidig gøre det til en god investering på lidt længere sigt.

I betragtning af hvor vigtigt dette område bliver for artens overlevelse, er det beskæmmende, at der ikke rykkes mere. Vi skal have aktiveret alle lige fra ’opfinder-Jørgen’ til de store energikooperationer i udviklingen.

Udviklingen kan kickstartes via statstilskud til virksomheder, der går ind i visionære udviklingsprojekter. Der skal stilles større krav til nybyggeriers energiforbrug og langt højere krav til de varer, vi konsumerer – deres fremstilling, miljøbelastning og genanvendelse beregnet fra vugge til grav.

At det kan lade sig gøre kan ses i den altid opmærksomhedstiltrækkende bilindustri, hvor EU-kravene har ført til en markant forbedring i både forbrug og CO{-2}-udledning fra nye biler over de sidste 10 år. Det kan altså lade sig gøre, når vi forlanger det.

Hvis vi forstår at rykke i tide, kan Danmark blive førende inden for alternativ energi. Enhver med en smule forretningssans bør kunne se, at dette område (ud over at være godt for all mankind) bliver den næste store økonomi, der skal tage over fra olien. Denne udvikling skal accelereres nu, så vi kan påbegynde en glidende overgang uden panik og krig allerede i dette årti.

Allerede nu er olieselskaberne så meget i panik, at der i flere udvindingsprojekter bruges tre tønder olie for hver fire tønder, der udvindes. Hertil kan lægges de enorme skadevirkninger (og senere omkostninger), der, f.eks. i forbindelse med udvinding af olie fra sandjord, ødelægger store naturområder. Den nylige katastrofe i Den Mexicanske Golf skyldes vores jagt efter olie på enorme dybder i havet.

For mig at se er det en god gammeldags win-win-situation at kaste sig frådende over udvikling af alternative energiformer. Det burde ikke tage så lang tid at komme i gang med det. Det er et spørgsmål om vilje – ganske enkelt.

Under devisen ’De store syndere først’ foreslår jeg, at vi som det første sparker Shell i klokkeværket – hårdt – og beder dem om straks at stoppe al afbrænding af gas i Nigeria. For derefter fluks at påbegynde bygningen af gasledninger ind i Afrika, der har så hårdt brug for energien. Sidstnævnte ville kun være helt rimeligt i betragtning af den sindssyge rovdrift, der bedrives i Afrika, uden at befolkningerne overhovedet får noget ud af det.

Her hører jeg straks kritikerne sige: »Det er for dyrt – vi får intet ud af det!«. Jeg siger dog, at det må være ulandshjælp af den bedste og rigtigste skuffe, når vi hjælper ulandene til at kunne hjælpe sig selv – med deres egne naturresurser, som vi p.t. tillader os at brænde af.

At Shell ikke synes, det kan ’betale sig’ at udnytte gassen, udgør et latterligt spild af energi og et uhyggeligt årligt CO2-udslip. »De har ikke noget sted at gøre af den« = korrupte nigerianske politikere og embedsmænd lader Shell brænde gassen af, alt imens de lokale kan få lov til at vaske olien af de fisk, der er tilbage i deres floder, med vaskepulver. Det er de klodser, vi som en relativt ’ren’ nation skal angribe først. Der hvor det batter på en global skala.

Boykot Shell, og lad jungletrommerne lyde. Vi er ikke tilfredse. Det er ikke i orden.

Dette faktum burde – hos en ansvarlig politiker – komme langt før vindmøller på Anholt og elstik på p-pladserne i København.

I virkeligheden er vi måske så primitive, at vi fortjener at dø? I en tid, hvor internettet har globaliseret verdens samlede viden, er det bekymrende, at vi bevidst vælger at bekymre os mere om det næste indkøb i Field’s end om næste generations overlevelse. Pressen køber dagligt vores opmærksomhed med ’patter’ og undgår for alt i verden inspirerende succeshistorier eller oplysende journalistik, der giver os en forståelse af sammenhængen i det økonomiske økosystem, vi har skabt de sidste 50-60 år.

Hvordan vil vores generation blive husket? Som den generation, der baserede deres succes på olie (som det i øvrigt tager naturen 150 millioner år at skabe), vil vi uden tvivl blive husket som nogle kæmpefjolser.

Vi har dog chancen for at rette op på vores fejl, hvis vi insisterer på at skære igennem al larmen og kræve handling. Så kan det være, at vi vil blive husket som mere end blot ’Generation Stupid’.

tak fordi i gad at bruge jeres tid. jeg håber på en god debat og at i vil komme med nogle gode input :-))