1.858 visninger
|
Oprettet:
Tilmeldt:
3. aug 2008 Følger: 77 Følgere: 73 Heste: 3 Emner: 98 Svar: 1.885
Vis mig dit ctrl + v {{forumTopicSubject}}
Tænke vi lige trængte til en totalt lalletråd, så her er den!
Vis mig jeres! 
Min er:
http://mand.dk.msn.com/article/75317-10-spojse-facebook-grupper/gallery/428906
maj 2007
Følger: 28 Følgere: 25 Heste: 4 Emner: 7 Svar: 345
Hestene bor midt i Hedeland, du skal ikke på vej for at komme til ridestierne.
Der er bus ca. 10-15 min. gang herfra.
apr 2007
Følger: 82 Følgere: 84 Heste: 18 Emner: 166 Svar: 1.729
er det mig der ikke fatter en meter, eller giver det her ingen mening?
maj 2007
Følger: 28 Følgere: 25 Heste: 4 Emner: 7 Svar: 345
apr 2007
Følger: 82 Følgere: 84 Heste: 18 Emner: 166 Svar: 1.729
www.usabil.nu
sep 2008
Følger: 55 Følgere: 56 Heste: 1 Svar: 251
aug 2008
Følger: 77 Følgere: 73 Heste: 3 Emner: 98 Svar: 1.885
mar 2005
Følger: 186 Følgere: 181 Heste: 11 Emner: 126 Svar: 2.320
Periodeinddelinger i dansk litteraturhistorie
Den norrøne digtning Sagatid Skrevet omkring 1200-tallet, handlingen foregår omkring 930-1030. Mundtligt præg; kort, præcis, nøgtern stil, autentisk. Temaer: ære, slægt
Middelalder Folkeviser Middelalder 1200-1350. Anonyme forfattere, danseviser, handler om adelsmiljø. Kæmpeviser, trylleviser, ridderviser, historiske viser. Temaer: slægtskonflikter, individ vs. slægt
Renæssancen Ca. 1600-tallets begyndelse. Mest i udlandet, DK lidt bagude. Humanisme, videnskab, individualisme. Tycho Brahe, Ole Rømer, Justesen, Leonora Christine
Barok 1630/50-1720 Enevælde i DK. Overdreven, kunstfærdig, prangende stil, antiteser/kontraster. Litteraturen og kunsten viser den himmelske orden + den enevældige fyrstes position Himmel vs. jord! Forfattere: Thomas Kingo
Oplysning og følsomhed Oplysningstiden Ca. 1720-1780/1800 Rationalisme, fornuftsdyrkelse; det fornuftige, det naturlige (naturvidenskabelige), det nyttige. Klassicisme: 1720-1780 enkel stil inspireret af græsk-latinsk stil. Temaer: mådehold, sandsynlighed, naturlighed. Forfattere: Ludvig Holberg
Pietisme 1730-1746 Religiøs bevægelse, dyrker inderlig kristendom. Følelser frem for fornuften. Sjælens frelse i centrum. Forfattere: Hans Adolph Brorson
Førromantik/følsomhed 1750-1800 Stærk følelsesfuld digtning. Forfattere: Jean-Jacques Rousseau, Johann Wolfgang Goethes, Johannes Ewald
Romantikken 1800-1870 Idealistisk verdensopfattelse – verdens inderste, åndelige søges. Ideernes verden vs. fænomenernes verden.
a) Nyplatonisme: dualisme (fænomenernes og ideernes verden ophæves aldrig, jorden er ufuldstændig og splittet) b) Universalromantik: organismetanken 1800-1807 (alt hænger dybest set sammen, splittelse skyldes menneskets rationelle tankegange, intuition/drøm/litteratur giver indblik i sammenhængen, panteisme) c) Nationalromantik: 1807-30 (national fortid hyldes, modersmål, landskabet, folket, historien hyldes)
Forfattere:Hans Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt
Biedermeier 1820-1870 Spidsborgerlig idyl. Fortrænger konflikter, sociale skel. Temaer: hjemlig idyl, det kendte. Forfattere: Chr. Winther
Poetisk realisme: 1820-30 Det idealistiske syn fastholdes, realistisk verden men i et forsonligt, gyldent skær. Forfattere: Steen Steensen Blicher
Romantisme 1830-1850 Verden regnes ikke som hel og harmonisk, mennesket føler sig fremmed i den. Temaer: æstetik, interesse, erotik. Forfattere: Emil Aarestrup, Søren Kierkegaard, H.C. Andersen
Det moderne gennembrud 1870-1890
a) Realisme – kritisk realisme: realistisk skildring af virkeligheden (problemer sættes til debat, materielle og psykologiske forhold debatteres) b) Naturalisme: filosofisk idé (arv-miljø vises, objektivitet i skildringen)
Forfattere: Georg Brandes, Johan Ludvig Heiberg, J.P. Jacobsen
Impressionisme 1880-1890 Litterær metode, umiddelbare indtryk vises, personerne skildres gennem handlinger og replikker. Forfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan
Symbolisme 1890-1900 Man dyrker den sjælelige virkelighed frem for den reale. Søgen indad. Forfattere: Sophus Claussen, Johannes Jørgensen
Det folkelige gennembrud 1900-1914 Tilknytning til landbomiljøet. To retninger: en kritisk og en idylliserende. Forfattere: Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen
Mellemkrigstiden Ekspressionisme 1918-30 Erindring, oplevelse, drøm - udtrykker frit personlige oplevelser. Ingen lighed med realistisk virkelighed. Forfattere: Edward Munch, Emil Bønnelycke, Tom Kristensen og Broby-Johansen
Futurisme 1917-20 Væsentligt var det ikke at gengive noget egentligt indhold, men blot ordenes umiddelbare virkning. Forsøgte at gengive tidens aktivitet og tempo.
Dadaisme 1916-24 Ord og udtryk opløses i meningsløse stavelser for at nedbryde illusionen om forståelighed. Udtrykker det meningsløse (fordi verden opfattes som meningsløs) og tomme – intethedsoplevelsen! Forfattere: Broby-Johansen
Surrealisme 1924-30 Protest mod det realistiske verdensbillede, minder om dadaismen men sammensætter enkeltdelene igen – dog i en orden vi ikke kan begribe med vores fornuft (denne orden bestemmes af ubevidste kræfter, af drøm og fantasi). Påvirkes af Freuds teorier om det ubevidste, drømmeteorierne. Forfattere: Jens August Schade, Gustav Munch-Petersen
Socialrealisme 1930-40 Digtning som to politisk parti, blev brugt som kampmiddel i stedet for æstetisk nydelsesmiddel. Temaer: arbejderklassens problemer og de politiske handlemuligheder. Interessen ligger i det sociale (ikke det psykologiske) og det på arbejdspladsen (ikke i privatlivet). Skrevet i letfatteligt hverdagssprog, tilgængeligt for et bredere publikum, da næsten alle nu kan læse og skrive, også arbejderne. Forfattere: Mogens Klitgaard, Knuth Becker, William Heinesen, Harald Herdal Krig og efterkrigstid Eksistenstialisme 1945-57 Identitetsproblemer – hvem er jeg? Tilværelsens mangel på mening og formål, verden opleves absurd. Eksistentiel litteratur handler om et vendepunkt, koncentrerer sig om øjeblikket, har et kort handlings-tidsrum. Forfattere: Tove Ditlevsen, Hans Scherfig, Karen Blixen
Heretica 1948-53 Betyder ”kætteri”. Opgør med ideologisk tænkning – søgte at finde et rigtigere og sandere billede af mennesket og virkeligheden, et billede som skulle tage udgangspunkt i menneskets personlige oplevelse og i følelser. Man søgte at etablere modværdier til efterkrigstidens samfundsliv. Forfattere: Paul La Cour, Ole Sarvig, Martin A. Hansen, Erik Knudsen
Modernisme og virkelighed Fantastisk prosa 1955-65 Fortællingen har forladt det ydre (realistiske) rum og udspiller sig i et klart symbolsk og psykologisk rum. Stilen er ironisk og humoristisk. Kan kaldes ”moderne eventyr” med alle eventyrtrækkene. Forfattere: Villy Sørensen, Sven Holm, Peter Seeberg
1960-1980 Konfrontationsmodernisme 1960-70 Konfrontation med den moderne tingsverden, vilkårene fastholdes i konfrontationen og fortrænges ikke. Sprog: sprængt form, opløst sætningsbygning, nyt, overraskende ordvalg, glider fra det ene billedplan til det andet efter ”stream of consciousness”-metoden (fri associations-teknik). Konkrete sansninger, forbløffende associationer, overraskende synsvinkelplaceringer. Forfattere: Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Jess Ørnsbo, Dorrit Willumsen, Anders Bodelsen, Leif Panduro
Nyrealisme/psykologisk realisme 1965-75 Middelklassens litteratur. Temaer: familieproblemer, kønsrollespørgsmål, kærlighedskonflikter, personlige kriser mv. Interessen lå hos de typiske psykologiske konflikter i stedet for de politiske og økonomiske forhold der ofte er årsag til konflikterne. Forfattere: Leif Panduro, Anders Bodelsen, Martha Christensen, Tage Skov-Hansen
Systemdigtning Slut 60'erne Skildrer ikke den sande virkelighed eller menneskets følelser, ser tørt og skematisk ud (EDB-digtning). Hippie-kultur: søgte det mangfoldige og eksperimenterende. Opgør med autoriteterne.
Dokumentarisme 1965-75 Midt mellem sagprosa og fiktion, beskriver og handler om forhold i virkeligheden men arrangeres og kommenteres på en måde der ligner fiktion. 4 områder: historisk-politisk, personligt berettende, socialt interview, social rapport/reportage.
Arbejderlitteratur 1970-80 Skildrer arbejdernes forhold, skrevet af arbejdere for arbejdere (i modsætning til tidligere arbejderlitteratur som altid blev skrevet af såkaldt lærde, da arbejderne ikke kunne læse og skrive). Handler om konkret erfarede oplevelser på konkrete arbejdspladser, har bevidst socialistisk synsvinkel. Udfolder sig i flere genrer.
Kvindelitteratur 1970-85 Tekster om kvinders erfaringer og bevidsthed, skrevet af kvinder og mest til kvindelige læsere. Kritisk og dokumentarisk karakter – brugstekster, debatoplæg. Genrer: rapporter, montager, erfaringsberetninger, gadeteatre, kvindesange og –musik, udstillinger osv. Opstår i kølvandet på ”Rødstrømpe-bevægelsen”.
1980 Bekendelseslitteratur 1975-80 Man nøjes med at registrere, man fortolker ikke de modtagne indtryk. Man vil fremlægge og debattere det som normalt holdes skjult i den borgerlige kultur. Led i kampen mod det mandsstyrede samfund. Forfattere: (mest kvinder) Vita Andersen, Lola Baidel, Bente Clod, Suzanne Brøgger, Christian Kampmann, Jesper Jensen og Kristen Bjørnkær
80'er-lyrik: 1980'erne Vrimler med energiladede og grænsesprængende billeder og emnerne synes uendelige. Forfattere: Bo Green Jensen, Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup. Magisk realisme Ca. fra 1985-1990 Minimalisme Ca. 1990'erne En periode der er svær at beskrive med få ord pga. tilværelsens mangfoldighed (internet, PC, mobil osv.). Enhver er sin egen lykkes smed! Tilfredsstillelse af egne behov, individualisme og nyliberalisme. Mange forskellige litterære retninger: ”lidt for enhver smag” Ikke en tilværelse for fastholdere!
Omkring år 2000: Litteraturen er en slags navigationslitteratur og i realiteten hører Minimalismen herunder. Det karakteristiske er personer, som har problemer med at navigere gennem en tilværelse, hvor man hele tiden skal træffe valg. Under perioden opstår en ny form for realisme, som nogle gange næsten bevæger sig over i en pseudo-realisme.
mar 2005
Følger: 186 Følgere: 181 Heste: 11 Emner: 126 Svar: 2.320
apr 2007
Følger: 82 Følgere: 84 Heste: 18 Emner: 166 Svar: 1.729
aug 2008
Følger: 77 Følgere: 73 Heste: 3 Emner: 98 Svar: 1.885
Wooow. Sikke en smøre
maj 2006
Følger: 67 Følgere: 58 Heste: 2 Emner: 82 Svar: 321
blev placeret i Unghestechampionatet.
Han udviste stort potentiale i dressur. Vi har fået oplyst at han har været solgt som dressurhest til Tyskland.
Pludselig dukkede han op, som springhest i DK,
med Anni Marie Bertelsen.
Det er utypisk for vores heste at ende i spring afd., men det ser ud til
at det er gået meget godt.
Chrevi´s La Sall har absolut ingen talent inden for spring og
Midt West Ibi Light er én af de bedste dressur hingste, der har været i DV
apr 2006
Følger: 180 Følgere: 209 Heste: 6 Emner: 573 Svar: 3.870
.. Ja jeg kan godt lide Sunlolly
jul 2006
Følger: 59 Følgere: 64 Heste: 1 Emner: 462 Svar: 3.731
apr 2008
Følger: 22 Følgere: 20 Heste: 1 Emner: 42 Svar: 1.216
FTW... Fiskeler
jun 2009
Følger: 69 Følgere: 72 Heste: 7 Emner: 277 Svar: 1.697
et ur xD
okt 2006
Følger: 50 Følgere: 48 Heste: 5 Svar: 514
*jeg regner med at 70 % af køerne vil blive insemineret i de første 2 uger af insemineringsperioden og derfor kan de nå at blive insemineret 2 gange i perioden. Af de 70 % vil 43 % af dem blive drægtige efter 1. inseminering (160*70 % = 112 køer bliver insemineret inden for de 2 første uger i perioden, det efterlader 48 køer som kun kan nå at blive insemineret 1 gang, 112*43 % = 64 køer som skal insemineres 2 gange på de 5 uger, det giver (112+48+64) 224 insemineringer i alt i insemineringsperioden)
haha er ved at lave eksamensopgave, lige nu om kvægavl
okt 2006
Følger: 18 Følgere: 34 Heste: 1 Emner: 221 Svar: 3.096
aug 2007
Følger: 84 Følgere: 85 Heste: 4 Emner: 54 Svar: 455
Haha, fluespray
feb 2008
Følger: 53 Følgere: 50 Heste: 1 Emner: 71 Svar: 643
Den unge stat. Frihedskrigen forenede de forskellige kolonier i et stærkt interessefællesskab. Men efter fredsslutningen manifesterede der sig store modsætninger om fortolkningen af forfatningen dvs. magtens organisering i statsforbundet. Føderalisterne ønskede et stærkt forbundsstyre, mens anti-føderalisterne arbejdede for at sikre delstaternes relative selvstændighed over for centralmyndigheden. Repræsentationen af de to holdninger var ved midten af 1800-t. reorganiseret i to pol. partier, hhv. Republikanerne og Demokraterne. Udadtil indebar uroen i Napoleonskrigenes Europa i beg. af 1800-t. et stærkt afbræk for USA's handel, og dette førte til krig med Storbritannien, som var USA's største handelspartner. Bl.a. som følge af krigen styrkedes den opinion som mente at USA burde undlade at blande sig i eur. forhold og i stedet indrette sig på at lede den såkaldt vestlige hemisfære dvs. det am. dobbeltkontinent.
Borgerkrig. Med økon. fremgang og stærkere industrialisering og indvandring skabtes forudsætninger for videre kolonisation vestpå. Nye stater dannedes successivt i første halvdel af 1800-t., og USA's tyngdepunkt forskød sig langsomt bort fra Atlanterhavskysten. Sideløbende hermed skærpedes gradvis de økon. betingede modsætninger mellem Norden og Syden. Nordstaternes hurtigt ekspanderende industri og handel havde svært ved at hævde sig i konkurrencen med Storbritannien og krævede omfattende toldbeskyttelse mod denne. De landbrugsdominerede Sydstater med stor plantagedrift og bomuldseksport ønskede frihandel og større frihed for den enkelte delstat, bl.a. til videreførelse af det sorte slaveri som Sydens økon. var afhængig af. Sydstaternes udtræden af unionen og dannelse af Amerikas Konfødererede Stater udløste i 1860erne den blodige Nordamerikanske Borgerkrig. Efter Nordstaternes sejr blev unionen genoprettet og slaveriet afskaffet. Borgerkrigen medførte et alvorligt økon. tilbageslag for Syden; for den sorte befolkning i Syden betød krigens udfald ingen større forbedring, idet en stærk reaktion blandt Sydens hvide forhindrede de sorte i at udøve deres nye pol. rettigheder.
Ekspansion og industrialisering. I anden halvdel af 1800-t. kom "trækket mod vest", cowboy-imperierne og jagten på den vestlige undergrunds mineraler. Væksten i indvandringen fra Europa fortsatte med opdyrkning af prærierne, hvorfra indianerne blev fordrevet under voldsomme kampe. Et vældigt jernbanebyggeri muliggjorde samtidig en regional arbejdsdeling og en mere differentieret økonomi. Mangelen på lønnet arbejdskraft fremtvang en omfattende mekanisering af landbruget. Den største udvikling foregik dog inden for industri og minedrift. Perioden 1880-1920 var præget af den største ekspansion og omdannelse af USA fra en overvejende landbrugsbaseret økonomi til verdens højst industrialiserede og urbaniserede samfund. Inden for jern-, kul- og olieproduktionen blev USA førende i verden, og disse produktionsgrene dannede grundlag for udvikling af gigantiske foretagender og formuer og gav storfinansen en dominerende stilling i det am. samfund. Fra 1880erne dannedes store truster. Strømmen af indvandrere bevirkede en stigning i befolkningstallet fra 31 mio ved Borgerkrigens slutning til ca. 80 mio omkring 1900. Mest privilegeret var de nord- og vest-eur. immigranter, som i det ekspanderende kapitalistiske samfund overtog de faglærte jobs og med tiden kontrollen over fagforeningerne. De øst- og syd-eur. immigranter kom primært fra landbrugsområder og indpassedes især i ufaglærte jobs. Ringest stillet var de sorte o.a. etniske minoriteter. Som modtagerlandet for de arbejdsløse o.a. ofre for krisen i Europa i slutn. af 1800-t. og som modtager af arven fra slaveriet blev USA et stærkt lagdelt, kulturelt forskelligartet og pol. splittet samfund.
Imperialisme. Op mod 1900 optrådte USA som en verdensmagt, og landets imperialisme fik en ny karakter sammenlignet med fordrivelsen af indianerne i 1800-t. Den blev en jagt på markeder for vareafsætning og kapitaleksport og støttepunkter for den voksende am. flåde, og den farvedes af rel. evangelisme og tro på "den hvide mands byrde". De koloniale interesser blev tilgodeset bl.a. ved "dollardiplomati" og undertiden vha. marinetropper. I Stillehavsområdet gennemtvang USA "den åbne dørs politik" i udbytningen af Kina. I Latinamerika drev USA en aktiv infiltrerings-pol., og især de mellem-am. stater blev stadig mere økon. og pol. afhængige af USA. Indadtil søgtes kapitalkoncentrationen bekæmpet ved en vis antitrust-lovgivning, og 1900-t.s to første årtier prægedes af en yderst forsigtig økon. og social reform-pol. Trods USA's opr. neutralitet blev landet 1917 tvunget ind i 1. verdenskrig på Ententemagternes side. Verdenskrigen medførte tendenser til planøkonomi og et økon. opsving for USA, som nu for alvor blev kapitaleksporterende.
Økonomisk krise og ny krig. Efter 1. verdenskrig opstod der i USA en pol. reaktion, dels i form af isolationisme der bl.a. ytrede sig som økon. nationalisme ved høj beskyttelsestold, dels som modstand mod enhver reform-pol. Statsmagten undlod programmatisk at blande sig i erhvervslivet. Spiritusforbud forårsagede en voldsom vækst i den organiserede kriminalitet. I 1920erne rådede stort set gode økon. konjunkturer og stigende velstand, men overproduktion og stigende priser prægede det økon. liv som efterhånden blev stadig mere ophedet. Skæv indkomst- og formuefordeling, svag købekraft hos bønder og arbejdere, spekulationer med fejlagtige investeringer m.m. undergravede den økon. fremgang. 1929 brød børsen i New York sammen med uhyre arbejdsløshed og økon. verdenskrise til følge. I 1930erne blev krisen imødegået vha. en vis statslig kontrol med erhvervslivet. Samtidig stimuleredes landbrugets industrialisering, og mange sorte i Syden blev drevet til Nordens og Vestens storbyer. Efter USA's indtræden i 2. verdenskrig 1941 gennemførtes en gigantisk omstilling af industrien til krigsfod, landet blev De Allieredes arsenal, og forbundsregeringens og bureaukratiets samarbejde og magt øgedes. USA gik sejrrigt ud af krigen som verdens stærkeste økon. og mil. magt efter at have atombombet jap. byer.
Kold krig. Efter 2. verdenskrig sigtede USA's global-pol. strategi på at dæmme op for USSR's og kommunismens indflydelse ved store int. forpligtelser af økon., pol. og mil. art. Vesteuropa som i slutn. af 1940erne truedes af økon. sammenbrud og pol. uro blev genrejst som afsætningsmarked for am. varer ved am. bistand. En østlig og en vestlig økon.-pol.-mil. blok dannedes omkring hver sin supermagt, mellem hvem der opstod en terrorbalance baseret på storstilet rustningskapløb. USA gik ind i Koreakrigen, mens mccarthyismen på hjemmefronten hetzede mod "uamerikansk virksomhed". 1950erne prægedes af både indre og ydre stagnation, og ligesom i 1960erne havde USA overskud på betalingsbalancen og en lav inflationsrate. Men forsøget på samtidig at bekæmpe Vietnam ude og fattigdommen hjemme startede en inflationær himmelflugt, tømte dollaren for int. styrke og udhulede regeringernes sociale reformprogrammer. I USA's storbyghettoer eksploderede dele af den sorte befolkning fra midten af 1960erne i vold og oprør, ledsaget af protester fra bl.a. indianerne.
Efter Vietnam. USA's nederlag i Vietnamkrigen samt Watergate-sagen om magtmisbrug fra præsident Nixons og hans nærmeste rådgiveres side svækkede USA's int. prestige betydeligt og skabte i 1970erne et folkeligt pres for en fredsøkonomi; økon. krise fra 1974 bremsedes dog kun ved en eksplosion af den am. gældsætning til udlandet. Samtidig tiltog den gradvise forskydning af USA's pol. og økon. tyngdepunkt fra de nordøstlige til de vestlige delstater, især California. Udadtil førte USA fra midten af 1960erne s.m. USSR global afspændingspolitik. USA's åbning af samarbejdet med Kina med henblik på landets enorme uopdyrkede marked, indebar dog en strategisk udfordring af USSR. USSR's styrkeposition ved Persiske Golf, kilden til Vesteuropas energiforsyning, førte til ny oprustning og ideologisk offensiv mod kommunismen. Til forskel fra 1950erne var USAs evne til at føre kold krig dog nu afhængig af de nye valutablokke i Vesteuropa og Japan.
Ny æra. Valget af R. Reagan til præsident 1980 afdækkede et skift i styrkeforholdet mellem de to dominerende fraktioner i den am. kapitallistklasse. De internationalistiske, liberal-konservative klassekræfter med rod i de kapitalintensive, teknologitunge vækstindustrier, især elektronik og kemi samt finanskapitalen og de store olieselskaber, der sælger energi, mistede den økon., pol. og ideologiske dominans de havde haft siden gennemførelsen af New Deal-pol. i 1930erne. Klassesamarbejdet mellem storkapital og fagbevægelse ved statslig intervention kom i defensiven over for krav om at slippe markedskræfterne løs og at indføre protektionisme. Den konservative pol. offensiv bæres frem af arbejdsintensive hjemmemarkedsorienterede og importkonkurrerende industrier i tilbagegang, især stål-, bil- og byggeindustrierne, samt af mindre virksomheder inden for landbrug og konsumindustri. Genvalget af Reagan 1984 var yderligere en sejr for nykonservatismen, som gav sig udslag i en populistisk-moralistisk indenrigs-pol. med angreb på kvindefrigørelsen, raceligestilling, miljøbeskyttelse, sociale hjælpeprogrammer og generel statslig indblanding. Udenrigs-pol. var antikommunismen fremherskende, dog udbyggedes kontakten til Kina fortsat. I Mellem- og Sydamerika ydede USA støtte til fascistiske regimer mod folkelige oprørsbevægelser, og den sandinistiske regering i Nicaragua frem til 1990 ansås for en hovedfjende, hvorfor contraerne støttedes. 1987 resulterede am.-sovj. forhandlinger i en aftale om fjernelse af atombærende mellemdistance- og kortrækkende raketter. Valget af Reagans vicepræsident G. Bush til præsident 1989 viste nykonservatismens stabilisering. Den stigende polarisering mellem dem, der får del i den økon. vækst, og de stadig flere arbejdsløse og lavtlønnede fører til stadig mere narkotikamisbrug og kriminalitet. Et felttog mod narkotika førte bl.a. til mil. intervention i Panama 1989. USA ledede 1991 den mil. FN-aktion mod Irak for at befri Kuwait i samarbejde med bl.a. Golf-staterne, Syrien og Egypten. Herefter pressede USA Israel til at deltage i en forberedende fredskonference for Mellemøsten med palæstinensisk deltagelse og under am. og sovj. ledelse. Præsidentvalget i 1992 blev overraskende vundet af demokraten Bill Clinton, hvis præsidentperiode har været præget af forsøg på, at gennemføre en ny socialreform (1994) for USAs mange fattige. 1994 trådte USAs frihandelsaftale med Canada og Mexico, NAFTA, i kraft, men efter midtvejsvalgene, hvor republikanerne opnåede flertal i begge kamre, er Clintons handlefrihed blevet væsentlig reduceret. U fik juli 1994 FNs Sikkerhedsråds godkendelse af en invasion af Haiti med henblik på at afsætte landets militærregering, men september s.å. accepterer kupmagerne at gå af, og amerikanske soldater indsættes på Haiti uden at møde modstand. Siden midten af 1980'erne er den voksende offentlige gæld blevet et stadig større problem og dollarens position som reservevaluta overfor yen og DM er blevet markant svagere. 1993 passerede underskuddet 1 billion kroner og den samlede gæld var 1991 på 2700 mia $ svarende til mere end 15 billioner kroner.
Nationalsangen
USA's nationalmelodi kan du høre når du kommer ind på denne side. Sangen er lavet i 1814 af Francis Scott Key. Teksten er som følgende:
Oh, say can you see by the dawn's early light,
what so proudly we hailed at the twilight's last gleaming?
Whose broad stripes and bright stars through the perilous fight,
O'er the ramparts we watched were so gallanty streaming?
And the rockets' red glare, the bombs bursting in the air,
gave proof through the night that our flag was still there.
Oh, say does that star-spangled banner yet wave
O'er the land of the free and the home of the brave?
Kilde: Gyldendals Leksikon
- Lidt lektier
apr 2008
Følger: 590 Følgere: 709 Heste: 2 Emner: 315 Svar: 2.956
hehe
feb 2007
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 2 Emner: 18 Svar: 1.866
aug 2009
Følger: 10 Følgere: 9 Heste: 1 Svar: 201
ville lige gøre min hunde-gale veninde opmærksom på endnu en hun kan "låne"
feb 2008
Følger: 149 Følgere: 150 Heste: 3 Emner: 51 Svar: 2.051
Hvad er dine ambitioner med din ridning?
Har du nogen deciderede mål (eller enkelte delmål) ?
Har du en tidslimit på nogen af dine mål?
Er der nogen ting der er nødvendige for, at du kan nå dine mål?
Stammer fra en tråd herinde fra i går, hvor man skulle svare på ovenstående
okt 2010
Følger: 14 Følgere: 16 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 2.054
jul 2007
Følger: 64 Følgere: 123 Heste: 6 Emner: 315 Svar: 2.342
maj 2008
Følger: 161 Følgere: 153 Heste: 6 Emner: 184 Svar: 605
camillasliljegren.
sep 2007
Følger: 72 Følgere: 64 Emner: 2 Svar: 117
Always look on the bright side of life!
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
? Funktion af typen f(x)=ax+b, b er en konstant og skæring med andenaksen a er hældningskoefficienten.
? Den afhængige variable i en lineær funktion er y=f(x), da y-værdien afhænger af x som er den afhængige variable.
? Taxatur, eller mobilabonoment.
? Ret linie
? Bevis for at finde A og B værdier:
Haha en sule matematik
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
maj 2008
Følger: 21 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 61 Svar: 706
Hmmm.. Interessant.
maj 2008
Følger: 21 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 61 Svar: 706
Hmmm.. Interessant.
aug 2009
Følger: 122 Følgere: 268 Heste: 19 Emner: 386 Svar: 7.171
et billede jeg skulle have set, men jeg kunne ikke åbne det...
mar 2007
Følger: 103 Følgere: 101 Heste: 5 Emner: 146 Svar: 1.377
jan 2007
Følger: 73 Følgere: 102 Heste: 2 Emner: 58 Svar: 640
dec 2004
Følger: 313 Følgere: 289 Heste: 2 Emner: 951 Svar: 10.115
Regeringen har fremlagt forslag til omfattende reformer: Tilbagetrækningsreform, herunder efterløn, SU-reform og reform af førtidspension og fleksjob. Reformerne skal sammen med en fast udgiftsstyring sikre, at vi får genoprettet økonomien og skabt plads til, at vi også i fremtiden kan fastholde det danske velfærdssamfund. Og der skal kun bruges flere penge, når der er truffet konkret beslutning om tiltag, der sikrer finansiering.
Især tilbagetrækningsreformen løfter vores arbejdsudbud og yder dermed et væsentligt bi- drag til virksomhedernes muligheder for at skabe vækst. Samtidig bidrager tilbagetræknings- reformen også til at sikre balance på de offentlige finanser i 2020.
Reformerne vil sammen med en fast styring af de offentlige udgifter have betydelige positive effekter for Danmark i 2020:
For det første sikrer vi balance på de offentlige finanser i 2020. Hullet på 47 mia. kr. bliver lukket, så vi får råd til fremtidens velfærd.
For det andet forbedrer vi virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdsplad- ser. Den direkte effekt af regeringens reformudspil og de jobs, der vil blive skabt, når refor- merne øger væksten i virksomhederne, vil sammen med en normalisering af konjunkturerne samlet betyde 125.000 flere private jobs i 2020.
For det tredje forøges vækstpotentialet til omkring 2 pct. om året. Reformerne styrker isole- ret set vækstmulighederne med op imod 1/2 pct. om året i 2014-2020.
For det fjerde muliggør regeringens reformpakke en stigning på ca. 4 mia. kr. om året i 2014-2020 i udgifterne til især sundhed, uddannelse og forskning.
For det femte skal de offentlige udgifter bringes ned til under halvdelen af (konjunkturrenset) BNP i 2020, når der er korrigeret for renteudgifter. Og de offentlige serviceudgifter skal udgø- re under 27 pct. af BNP i 2020.
For det sjette vil regeringen indføre et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som er baseret på bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Det nye styringssystem vil blive forankret i en særlig lov om udgiftslofter.
For det syvende vil regeringen fastholde skattestoppet, så boligejerne er sikret mod skatte- stigninger. Og vi vil ikke bremse vækst og fremgang ved at pålægge danskerne ekstra skat- ter. Men der er heller ikke plads til yderligere skattenedsættelser frem mod 2020, som ikke er finansieret krone for krone.
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd · April 2011 9
Regeringens centrale mål frem mod 2020
? Strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. Gældsopbygningen bremses.
? Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter.
? Den private beskæftigelse skal øges med 125.000 personer fra 2010 til 2020.
? Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året – mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag.
? De konkrete reformer skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på ca. 4 mia. kr. om året i
2014-2020.
? De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2020. Herudover
sigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP.
? Der indføres et nyt udgiftspolitisk regime, som er baseret på bindende udgiftslofter for henholdsvis
stat, kommuner og regioner, og som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter.
? Fortsat skattestop, så vi ikke bremser væksten. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og så
danskerne har tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter.
______________
1 stk. 2020 plan
jul 2008
Følger: 56 Følgere: 53 Heste: 2 Emner: 61 Svar: 285
http://www.google.dk/imgres?q=funny+penguin&um=1&hl=en&sa=N&biw=1280&bih=699&tbm=isch&tbnid=ebiNJVf8EkCwIM:&imgrefurl=http://sunaj-home.org/gallery2/main.php%3Fg2_itemId%3D1189&docid=yXTiF4pmp2MHZM&w=500&h=618&ei=5aVzToynJ8GQ4gSRo_CkDQ&zoom=1&iact=rc&dur=341&page=1&tbnh=158&tbnw=131&start=0&ndsp=17&ved=1t:429,r:13,s:0&tx=86&ty=54
Vis mig dit ctrl + v