skrækslagen for sne...? {{forumTopicSubject}}
Ja, nu har vi fået den skønne sne tilbage! Og det er da super dejligt at stå op komme ud i kulden og blive blæst omkuld og få sne i øjnene.
Jeg arbejder i stald og står for al staldarbejde. Hver morgen kommer hestene så på fold og der har aldrig været noget problem. I december/januar da vi havde så meget sne gik alle hestene bare ud som om det var helt normalt at jorden var hvid. Men så smeltede sneen og vi fik en ny hest i stalden. Den kom jo så også ud og der har aldrig været nogle problemer med den. (vi trækker hestene ud med et træktov om halsen, så de går altså uden grime...)
men så i nat fik vi jo en masse sne! og jorden var helt hvid imorges, men hestene sagde intet til det, indtil jeg kom til den 'nye' hest, som snart har været på stedet i 3 uger. Og da vi var på vej ud stoppede den op og begyndte at bakke helt vildt, så vi tog den stille og roligt, med at vi lige skulle kigge på det hele og så fik hun en masse ros når hun gik fremad, men ligeså snart hun kom til døren, gik hun i vild panik og bakkede tilbage og små stejlede. Jeg tog så en grime på hende så jeg havde lidt mere styr på hende, men hun ville bare ikke ud af døren. Jeg ringede så til min chef og sagde jeg ikke kunne få hende ud, og hun kom ud og hjalp med at skubbe lidt på og lokke med mad, intet hjalp!
Vi blev så enige om at lade hende vinde den omgang tovtrækning, og satte hende i boksen. Jeg lukkede de andre heste ud, så hun stod alene, og håbede det havde modnet hende lidt op og at hun så var klar til at komme ud, men nej. Samme problem.
Hun kom i boksen igen, og stod helt alene indenfor, imens jeg gik og ordnede stalden. Nogle timer efter prøvede jeg så igen, og samme problem. Vi har bare ikke kunne få hende udenfor.
Ejeren kom så for at ride og fik hende sadlet op, og da hun ville trække over i ridehallen skete det samme, fuldstændig panisk. - Ejeren trak ud af det modsatte ende af stalden, så det er altså ikke døren ud til foldende, som hun er bange for....
Ejeren måtte efter kamp opgive at komme ud og ride og måtte sadle af.
Det virker lidt som en trailer-situration. Altså at hun begnyder at bakke og små stejle. Hun er umuligt at få udenfor! Ejeren prøvede at få hende til at snuse til en håndfuld sne, men uden held.
Nu er mit spørgsmål så:
-hvad kan vi nu gøre? hun kan jo ikke stå indenfor indtil sneen er væk, for hun synes heller ikke det er sjovt at være alene indenfor.
Hesten er 5 år og har før været ude i sne - ifølge tidligere ejer i hvert fald...
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
skrækslagen for sne...?