{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
689 visninger | Oprettet:

Forhold - hjælp! {{forumTopicSubject}}

Jeg har i fire måneders tid været kærester med en muslimsk fyr på 24 år. Jeg selv er 17. Jeg er ekstremt forelsket i ham og han siger også selv at han er i mig. Problemet er nu, at han i perioder lader være med at svare mig, når jeg fx spørger indtil vores fremtid sammen/møde forældre osv.

I dag var han så hjemme ved mig (var alene hjemme), og min stedfar kom alt for tidlig hjem, hvilket resulterede i at han var nød til at møde min stedfar. Han blev rigtig vred på mig.

Ærligt, så kan han sno mig rundt om sin lillefinger - jo mere modstand og jo mere såret han gør mig, jo mere hopper jeg i med begge fødder. HVORDAN FANDEN LADER MAN VÆRE MED DET?! Hvordan kan jeg vise ham at jeg godt kan uden? Håber der er nogle der forstår min situation.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forhold - hjælp!
  • #2   17. dec 2010 Det er ikke en mulighed for mig - er ekstremt glad for ham. Især fordi jeg véd hvor fantastisk vi har det sammen normalvis. Kan ikke bare give slip på ham, bare sådan lige. Har det heller ikke særlig godt med at flygte fra problemer smiley

  • #3   17. dec 2010 enig med Anne Finken.
    - selvom det kan være svært, så er du jo nød til at tænke på om det er det værd i længden.


  • #4   17. dec 2010 sig at enten møder I hinandens forældre eller også er det forbi...
    min x ville ikk fortælle hans forældre at jeg var hans kæreste, så til sidst sagde jeg til ham at enten fortalte han hans forældre det eller også tog jeg ikk med til færgen og sagde farvel til ham når han skulle flytte til udlandet....
    og så fortalte han hans forældre det


  • #5   17. dec 2010 Han forældre kender godt til mig, men jeg har endnu ikke mødt dem. Jeg regner heller ikke med at få lov at møde hans, før det er langt mere seriøst end det er nu, grundet deres religion. Men mine forældre er meget åbne og vil rigtig gerne møde ham, og se hvem han er og lære ham at kende. Vi har talt om at flytte sammen, men kan jo ikke bo sammen med én, som ikke engang har mødt mine forældre?

    Jeg synes det er så svært det her - står i et kæmpe dilemma, for kan godt se det ikke føre nogle steder hen, men jeg holder simpelthen bare så meget af ham.


  • #6   17. dec 2010 du bliver NØD til og sige at enten møder du mine forældre, eller også har vi ikk en fremtid sammen.. tog mig du ødelægger dig selv i længden på den her måde...

  • #7   17. dec 2010 Ja, men hvordan siger man sådan noget på en god måde?

  • #8   17. dec 2010
    Man er ikke seriøs hvis man ikke får lov til at møde hinandens forældre efter noget tid - så er det som da man var små og man var "hemmelige" kærester.

    Han lyder som en der ikke har lyst til at offentliggøre det og er lidt kujon agtig. Han havde af mig fået et ultimatum: Mød forældre ( også hans ) eller ud.


  • #9   17. dec 2010 Ved hvorfor han ikke vil have, at I skal møde hinandens forældre? Ja, det er super træls at man ikke kender kærestens familie, det kender jeg godt, men siden han blev vred og så videre, så tror jeg han har en god grund til det.

  • #10   17. dec 2010 Jeg ved godt det lyder latterligt, men det betyder meget for mig at det bliver offentliggjort på facebook.
    Når vi har snakket om det snakker han også udenom smiley Ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op


  • #11   17. dec 2010 bare sig det som det er

  • #12   17. dec 2010 Ja men hvad fanden kunne den gode grund være?

  • #13   17. dec 2010
    Spørg ham? Man kommer langt med komunikation.. Hvis altså begge parter vil det... Vil den ene ikke, så er der ikke andet og gøre end.. Cut elly.


  • #14   17. dec 2010 Jeg har jo prøvet at snakke med ham, og det er helt umuligt.

  • #15   17. dec 2010 Han er jo opvokset som dansker. Der er ingen forskel på os på den måde.

  • #16   17. dec 2010 Det er jo ikke sikkert hans forældre vil have han er kæreste med en dansk pige.. Sådan er der nogle der har det.

  • #17   17. dec 2010 Nej præcis, men det har vi snakket om fordi det troede jeg nemlig også at de ikke ville - men han siger de er ligeglad, bare han elsker hende/hun elsker ham.

  • #18   17. dec 2010 Jeg ved det da ikke, jeg omgåes ikke muslimer, så jeg kender ikke deres vilkår i livet, eller hvad man kan sige..

    Men hvis du virkelig gerne vil have ham til at sige noget, tror jeg bare at du må være hård og konsekvent. Hvis du ikke kan det, så.. ja... Så tror jeg på en måde ikke du vil tilgive dig selv om nogle måneder, hvis I stadig er sammen og det ikke har ændret sig


  • #19   17. dec 2010 Jeg tror du skal være indstillet på at han har helt andre vilkår end vi andre.
    Jeg er sikker på at det er svært (for jer begge) og betingelsen for jeres forhold er nok at ingen ved det - både for dit og hans eget bedste...
    Han gør det nok bare for at kunne beholde dig og det tror jeg du skal acceptere, hvis du vil have ham smiley


  • #20   17. dec 2010 Alle vores venner/veninder ved vi er sammen + hans familie kender godt til mig, og jeg har snakket en del med hans søster. Så det virker bare rigtig mærkelig smiley

  • #21   17. dec 2010 puha synes virkelig du skal overveje om han er det vær? han ved præcis hvor han har dig, og kan opføre sig som han vil .. Ved godt det er svært når man er forelsket.. mht. forældrene, så er det ret naturligt at muslimere venter med at tage pigen med hjem, og sikkert også fordi du er dansker, hvilket forældrene kan have svært ved at acceptere. Han skal nok først være sikker på at det skal være dig ..Er selv sammen med en muslimer nemlig smiley Og i har jo kun været sammen i 4 måneder, så tag en slapper med fremtiden, det haster jo ikke ..

Kommentér på:
Forhold - hjælp!

Annonce