Essay. {{forumTopicSubject}}

Jeg tænkte på om der var nogle som bare sad og kedet sig alligevel, og som vil hjælpe mig med at rette denne tekst med komma osv.. Så vil jeg blive rigtig glad



Jeg har set filmen Nordkraft som er lavet af Ole Christian Madsen. Det er en film som omhandler narko miljøet i 90'ernes Aalborg, hvor man blandt andet følger en række unge, der lever på begge sider af grænsen i et miljø hvor stofferne hører til daglidagen. Den består af en række mennesker som alle sammen kun lige kan holde skindet på næsen, hvis ikke de ser sig tilbage.

Personligt synes jeg at filmen er lidt voldsom og rå, men alligevel meget gribende og sørgelig. Jeg synes det er sørgeligt at nogle mennesker kan komme så langt ud i deres misbrug som blandt andet Steso i filmen, at de ikke er i stand til andet end at stå op om morgen og ryge en joint, eller tage dagens første fix, som Steso i filmer ender med.

I dag varierer folks forbrug meget, afhængigt af aldersgruppen, sociale sammenhæng osv. Det er for eksempel mest unge, som er misbruger i weekenderne hvor de indtager forskellige stoffer sammen med vennerne. Den ældre befolkning foretrækker primært klassiske rusmidler som øl, vin spiritus, tobak samt hash. Derimod er de unge blevet slemme til at eksperimenterer mere og ofte foretrække de moderne stoffer med fart på, som f.eks. kokain, amfetamin, extacy, LSD osv.


Min personlige mening om stofmisbruger er, at de er nogle stakkels sjæle. Nogle mennesker tager stoffer for måske at finde en måde at flygte fra problemerne, hvis de ellers ikke har andre muligheder, men alligevel mener jeg at de naturligvis selv er skyld i deres skæve løbebane. De er placeret inde i en ond cirkel, hvor de ikke længere kan komme ud fra, hvor de behøver stor hjælp udefra for at komme ud af deres misbrug, derfor har jeg meget ondt af dem, selvom det er selvforskyldt.

Alt i alt så synes jeg bare genneralt, at stoffer er noget værre møg. Hvis man nu går rundt med en byrde fordi man har et liv der ikke ligefrem er toppen, vil man måske flygte fra sig selv, og dermed føler de fleste af stofferne er deres eneste udvej. Det er deres valg, men i mit system er det for mig meget fjernt, trist og hjerteskærende, at folk kan finde på at gøre det ved dem selv.

Jeg tror ikke rigtig at der er nogen disiderede ting, man kunne gøre for at stoppe stofmisbruget i Danmark. Som tidligere skrevet, så er folk med et stofmisbrug generelt gerne nogle med problemer, som de løber fra ved at tage stofferne, da det giver en følelse af glæde, at kunne overkomme flere ting, og at have overskud. Det kan sammenlignes lidt ligesom at alkoholikere ofte drikker sine problemervæk. Derfor er det svært at sige, hvad man kan gøre for at mindske forbruget. Men så lang tid at folk sælger stofferne viderer, bliver forbruget højest sandsygnlig ikke mindsket, da grunden til mange er på stogger, er at de selv kan fremskaffe det.