Essay " Det smukke ved Danmark er.." Essay " Det smukke ved Danmark er.."

Jeg har fået en essayopgave for.
Jeg skulle skrive mit eget essay med titlen "Det smukke ved Danmark er.." Jeg har haft meget svært ved at begynde, men da jeg først kom i gang, gik det bare derudaf

Jeg ville blive glad hvis nogen gad at læse det igennem.
Kun kigge på indholdet, ikke tegnsætningen osv. da stilen ikke er færdigrettet.

MIT BUD på det smukke ved Danmark…
Det smukke ved Danmark er, at jeg kan være mig selv. Her har jeg mit liv, her har jeg alt hvad jeg behøver, alt hvad jeg har brug for, jeg hører til i Danmark, for Danmark er en del af mig.
Jeg kan komme hjem efter en lang dag, smøre mig noget rugbrød, som man egentlig er træt af, men alligevel ikke kan undvære når man ikke er i Danmark, sætte mig ud i haven og nyde solens blide stråler imens jeg kan kigge ud over marken, hvor mine heste går og græsser, roligt og fredfyldt.
Eller jeg kan stå tidligt op, imens solen stadig er rød og mødes med min veninde ude i stalden, hvor vi kan stå og grine og snakke, imens vi sadler hestene op, om alle de mennesker der påvirker vores hverdag, alle de drenge der har svigtet os, og alle de drenge vi håber aldrig svigter os, forandringerne i vores hverdag, alle de fester vores venner holder, som ender galt, og som vi stærkt forsøger at holde os langt væk fra, men vi alligevel føler os fristet af. Det er skønt at få vendt alt det der fylder hverdagen og bagefter kunne drage af sted en lun efterårsdag, på ryggen af hestene, med veninden jeg ikke kan undvære, uden at tænke på tiden, uden at tænke på alt det man mangler at nå. Bare drage af sted, ud i skoven og nyde den friske luft, de rødgule blade der kommer fra de halvnøgne træer og nu giver jordbunden farve. Solen der kommer frem mellem skyerne og finder vej igennem træerne, lysende og strålende. Den sol der også var der i sommers, hvor den stod højt på himlen og varmede kroppen da vi sidst red en lang tur sammen, ned til stranden hvor vi badede med hestene, der elskede det, og de sprøjtede os gennemblødte da de med deres ene forben begyndte at plaske i vandet. Huske på alle minderne der strømmer igennem tankerne imens vi nu er havnet henne ved de store mørke grantræer, med grankoglerne og de stikkende nåle. Ridende i den grønne mos der dækker skovens bløde bund og med sin helt særlige duft minder én om julen med mor, hvor man mødtes med mors veninder og lavede de smukkeste juledekorationer der skulle fylde huset med liv og varme i de kolde vintermåneder, hvor man sidder med en skøn kop te, og varmer de kolde hænder foran den tændte brændeovn, hvor familiens hund allerede ligger og nyder varmen.
Jeg kan drømme mig væk fra Danmark i mine tanker, væk fra de regnvejrsdage Danmark også byder på, til et varmt og tørt sted. Men alligevel er det Danmark jeg vender tilbage til, for der er nu noget ved den regn der gør indtryk på mig. Uden regnen ville alt blive dødt, træerne ville blegne, mosset visne og blomsterne hænge. Regnen skyller alt rent og gør det hele grønt igen. Er det smukke ved Danmark ikke at nyde hver enkelt lille ting, på hver dens måde?


KNUS