hvor er det uretfærdigt ... {{forumTopicSubject}}

ja her sidder man så med et kæmpe hul i hjertet.. en grædende familie (inkl mig selv) og en masse ting man skal igennem...

alt "bare" fordi min stedfar drog afsted mod lyset igår :'(...

han fik et slagtilfælde.. startede med at han snorkede enormt højt.. min mor troede han gjorde grin med at hun lige havde sovet... men nej...
så faldt han en smule mere bagover og det blev værre..så blev hun sur på ham og råbte han skulle holde op... jeg skyndte mig ind i stuen.. jeg kunne også se at han var mærkelig.. prøvede at vække ham.... det virkede bare ikke.. han var helt væk
min mor udbrød at det nok var slagtilfælde og så måtte jeg babu ringe 112... og derefter hjælpe mor med at få ham ned af sofaen og give hjertemassage og kunstigt åndedræt... inden vi flyttede ham var han ved at blive blå i hovedet og han tissede også :¨(

ambulancen var her hurtigt.. men efter 17 min erklærede de ham død....

hele dagen har telefonen ringet .. familien har været på besøg og trøste og alle os børn (6) har været her... vi 4 af os var her i aftes også...

fatter bare stadig ik at han er død og dette er starten på et anderledes liv...

man græder og græder.. men tilsidst er der bare ikke flere tårer.. eller jo.. når man har ladet op igen...

og oven i al den sorg.. så skal man bare igennem alt det med at man skal skrive under en masse og tage stilling til dit og dat... vi nok også flytte i mindre hus.. og man har bare ikke lyst til en dyt... kun græde


men livet stopper ikke.... min søs og jeg har planlagt stævne i weekenden og det er vi besluttet på at fuldføre .. vi gør det for ham... og fordi vi ved at han ville ønske det....

suk.... skulle bare ud med lidt.. det er så svært så svært :¨(


til daglig drev han køreskole i tjæreborg og esbjerg så kender i nogen derfra så giv gerne besked videre...vi aner ikke hvordan vi skal kontakte alle de involverede elever :(..