Hjem til danskstil! {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder fast i danskstilen; en klumme om fordomme - "Rockeren og trailerkongen"

Overskrift
Jeg mødte Frederik for omkring fem måneder siden. Han var min venindes ven, og naturligvis fik hun ikke lov at være ene om en hver piges drøm - en bøsseven. Bøsser går nemlig med Louis Vuitton-tasker, bruger Ole Henriksen hudpleje-produkter, shopper tøj for flere tusind kroner og går på diæt. Men ikke Frederik. Frederik er emo. Sort, langt hår. Ar ned af begge arme og kraftig, sort makeup om øjnene. Frederik er ikke ligefrem en typisk homoseksuel. Flink? Tjo… Frederik havde ar på sjælen, og hvis ikke man kendte ham i forvejen, var hans paraply nok ikke den første man ville søge ly under i regnen.
Fredrik er meget opmærksomhedssøgende, og har gennem vores venskab flere gange måtte bekende, at nu var han en forelskelse rigere, og når han har sine såkaldte ”familieproblemer” ser jeg ham ikke i flere uger.
Nu er mine Louis Vuitton-fordomme dræbt, og min synsvinkel blevet et par grader bredere. For tre uger siden, viste Frederik en ny side af sig selv, da han erklærede sin forelskelse i mig. Jeg måtte desværre forklare ham, at jeg ikke havde det på samme måde, og fandt efter den oplevelse ud af, at jeg ikke var den eneste der havde oplevet den side af ham. Frederik finder, efter sigende, åbenbart en ny ”mit livs kærlighed” et par gange om ugen.
I går aftes var jeg til en stor fest, og Frederik mødte op med tørklæde om hovedet, og lynhurtigt var han kendt som ”Jack Sparrow”. Pigerne var vilde med ham, og han kom hurtigt på ”skat” og luftkys med en stor del af dem. Drengene var dog noget mere fordomsfulde og holdt en god afstand til ham.


Tidligere i dag var jeg til frokost hos nogle af min fars venner. Jeg overhørte deres samtale, der omhandlede en lesbisk veninde med kone og to børn. De havde fundet en donor, og den ene kvinde var mor til det ene barn og mama til det andet, og den anden kvinde var mama til det ene barn og mor til det andet. Forvirrende. Men det hænger åbenbart sammen og børnene stortrives. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, når børnene kommer i teenagealderen. ”Det her er min mor, Helle og min mama, Lene.” Hvis ikke jeg er helt dum, kan jeg ikke forestille mig, at børnene vil komme gennem livet uden et par dumme bemærkninger, et par øgenavne og en god håndfuld uheldige situationer, børnene bestemt ikke har fortjent. Bør det derfor være ulovligt for lesbiske at få børn, eller vil det være at overskride ytringsfrihedsloven? Eller bør der være gratis psykologhjælp til børn med homoseksuelle forældre? .. Eller skal vi lade problemet ligge, og lade dét at være barn af en homoseksuel være ligesom en lille, ubetydelig skønhedsfejl.
De kom, indenfor emnet, også forbi en homoseksuel kollega der arbejdede i en børnehave. Han holdt hans seksualitet hemmelig indenfor arbejdet, da han var bange for, hvordan forældrene ville reagere. Han ville på ingen måde have at forældre skulle være bange for, at lade deres barn være alene med ham. Men hvorfor skulle de være det? Fordi man er homoseksuel betyder det vel ikke at man har en svaghed for børn i 3-årsalderen. Endnu en god håndfuld fordomme, jeg godt kunne finde på at hyre en lejemorder til.

.. hvad skal jeg mere skrive? o: har hårdt brug for hjælp..! også til en overskrift, tak! (: