Kunsten at lytte til hesten Kunsten at lytte til hesten
Utroligt hvad jeg har oplevet inden for den seneste tid. Det er måske ikke noget nyt for nogen, men jeg er så glad at jeg næsten føler at dette skal deles med hele verdenen
For omkring 2 år siden droppede jeg de stramme tøjler. Det er så indprintet at lystrer hesten ikke skal den bare ha' et rap i bagdelen.
Jo mere undervisning jeg fik jo mere vægt lagde Tonga i tøjlen og hvad var undskyldningen? "Det er en korthalset hest. Derfor er hun så tung i tøjlen"
Jeg satte bremsen i, for sådan skulle det ikke være! Jeg elsker dressuren og vil ikke droppe den, men det skal ikke foregå på de præmisser!
På med en grime med nogle tøjler i og så var det igang med at prøve sig frem. Hvad virker og hvad virker ikke? Har kigget en del på både klassisk dressur og western og blandet deres principper sammen.
Det var jo som at starte fra bunden. Tonga susede rundt i en hurtig trav og jeg koncentrerede mig om at sidde så sikkert på hende at jeg kunne begynde at finde ud af hvordan man så samlede hesten uden nogen form for tøjlehjælp.
Det er gået slag i slag siden, desværre med utrolig mange pauser, men det går fremad alligevel!
Her det seneste stykke tid har jeg haft utrolig mange problemer med at hun er stukket af fra mig i longen. Jeg har simpelthen ikke kunnet holde 550 kg's tung hest! Hver eneste gang hun har været stukket af har jeg blot stået og kigget på hende alt mens hun har tonset afsted med longen efter sig. Har kløet mig i nakken og virkelig spekuleret på hvorfor hun havde behov for at løbe. ¨
Ergo har træningen på trods af vores problemer ikke udløst nogen form for vrede.
Sidst brugte jeg den første time på at vade bag efter hende og forsøge at få fat på hende, hvor hun er løbet væk hver gang.
Pludselig stoppede hun og jeg satte mig på en støtte med ryggen til hende. I stedet for at spise græs, som hun havde gjort de andre gange, pustede hun mig på ryggen. Jeg vendte mig om, tog armene ud til siden og spurgte hende hvorfor det skulle foregå sådan her?
Der kom en MEGET uventet reaktion fra Tonga. Hun lagde hovedet helt tæt ind til min mave, som om hun havde forstået hvad jeg havde sagt?
Vi stod og nussede lidt før jeg igen sendte hende ud i longen. Denne gang med en noget anden opmærksomhed på hende. Så snart jeg så hende tænke at hun ville løbe sagde jeg "NEJ!" rykkede i tovet og bakkede hende. Dette gjorde jeg 3 gange, og så kunne hun skridte fint rundt i longen og vi sluttede succesfuldt
I går skulle vi så på den igen. Jeg sendte hende ud i longen med ekstra opmærksomhed på hende. Var bestemt og sagde "NEJ!" og bakkede hende så snart jeg kunne ane at hun havde i tankerne at løbe fra mig. Igen skulle det til 3 gange og så gik hun SÅ fint rundt i hel lang longe i både skridt, trav og galop uden at hive det mindste i tovet.. WOW! KÆMPE sejr!
Jeg tog udstyret af hende lagde det væk, hvor Tonga så lige anede chancen for at få et par mundfulde græs til jeg kom tilbage. Jeg kaldte på hende, og hun kom med det samme?
Hvis ikke jeg var målløs så blev jeg det!
Vi trænede lidt sidebevægelser løst, og efter lidt træning vendte Tonga om og gik hen for at spise lidt græs.
DÉR (ja måske er jeg langsom) der gik det virkelig op for mig at hun sagde "tak for god træning, jeg kan ikke rumme mere". Jeg hentede derfor hendes grime, og igen kom hun da jeg kaldte.
Endnu engang oplevede jeg at hun puttede hovedet helt tæt ind til min mave.
Hun fik grimen på og kom på fold.
Jeg stod helt paf efter træningen og kiggede efter hende ude på folden og tænkte: Hold op hvor er jeg heldig at ha' fået en hest der lærer mig SÅ meget!
Selvfølgelig er det selvsagt at respekterer jeg hende, respekterer hun mig, men jeg har haft hende i 5 år, og det har desværre taget mig de år at få øjnene op for hvad hun siger til mig.
Fra nu af må jeg blive bedre og bedre til at opfange hendes signaler som siger at hun ikke kan mere.
I dag har vi trænet dressur med cordeo og hun har virkelig knoklet i sommerens hede.
At jeg skulle få så nært et forhold til hende, havde jeg aldrig drømt om. Har altid sagt at sådan en hest var hun ikke.
Jeg har redet i 12 år, og har haft et helt særligt bånd til 3 heste og troede ikke det skulle ske med Tonga.
-Men jeg tog fejl!
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.440
Ja jeg har kun fået en masse positivt ud af det! Mange ruller med øjnene når man siger man træner uden bid. Ofte er argumentet for ikke at gøre det, at de ikke vil holde op med at ride seriøst.
*HOST!* Jeg rider og træner ganske alm. dressur bare uden brug af bid. Og jeg rider også stadig stævner. Der har jeg jo bid på hende fordi man skal, men hvorfor ha' stramme tøjler og bid i munden på hende til hverdag når ikke det er nødvendigt?
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.440
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 36.970
Har oplevet det samme, bare ikke lige med bidløs eftersom Maja er ret ligeglad med om man rider med eller uden bid, det påvirker hende ikke og hun er lige let og styre, samt lige svær i situationer hvor hun har sin egen mening.
Men jeg har oplevet ved Maja er at jeg igennem årene har lært hvordan man skal være omkring hende. For det første kan man godt droppe at stresse, det bliver hun ikke mere energisk af. Man kan også godt droppe at skælde ud, slå og råbe højt, det fatter hun også ret meget bjælle af og er ligeglad med. En anden ting man også kan droppe er at ride på bane en dag hvor hun tydeligvis ikke er oplagt til det, hvilket hun sjældent er.
Så går det hele meget lettere. Man skal være ret afslappet og have indstillingen " det vi ikke når idag, når vi imorgen " og i det hele taget ikke tage noget særligt tungt....
Hun han udover det også sine egne idéer og hvis man ikke "lytter" til dem, så er man sådan set også selv skyld i at det får en negativ udgang.
aug 2005
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 1 Emner: 446 Svar: 6.440
Præcis! Jeg så sent som i fredags fik en negativ udgang fordi jeg endnu ikke er skide god til at opfange hendes signaler, men så længe jeg gør mig bedste kan jeg jo ikke gøre meget mere
Kunsten at lytte til hesten