føler mig overhørt og dårligt behandle {{forumTopicSubject}}

Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her indlæg, men har bare brug for at komme ud med det.


Til at starte med vil jeg sige, at jeg er kommet til skade MANGE gange, og aldrig før har været utilfreds med det danske sygehus system.


Det hele startede i august 2008, hvor jeg styrtede på opvarmningsbanen til et springstævne på hjemmebane, jeg mente ikke selv det var noget, men de andre fra rideskolen, fik afleveret min hest til nogle af mine elever, og kørte mig på skadestuen.

Det vidste sig, at jeg havde brækket mit kraveben, men et ret kompliceret brud, hvor et stykke af kravebenet var splintret i ud i hele skulderen.

Dette var lørdag, og de sendte mig hjem, med noget smertestillende og beskeden om jeg skulle komme mandag morgen, så de kunne operere det.


Mandag morgen mødte jeg op, fik en snak med anæsti læge og kirugen, og omkring 10 begyndte de at operere.

Efter min operation havde jeg det godt, syntes dog det så noget voldsomt ud med klipserne der var istedet for sygninger, og måske sad såret noget lavt i forhold til kravebenet, men jeg er ikke kirug, så det ved jeg jo ikke noget om(bare mine egne tanker, derfor spurgte jeg ikke nogle til placeringen)


Efter 4(september 2008) uger var jeg til tjek på hospitalet, alt så ud som det skulle, knoglen var helet fint, og jeg skulle bare begynde at bruge den fuldt, pga den korte helingstid behøvede jeg ikke genoptræning, og ridning ville ikke være noget problem.

Dog var de indvendige sygninger sprunget, og min hud havde reageret dårligt på metallet klipserne var lavet af, men det var noget jeg måtte leve med.


Sidst i oktober 2008 gik jeg så til min læge og klagede over hovedpine.

Efter at have undersøgt mig, var det eneste hun kunne komme frem til, at det måtte komme fra kravebenet, så hun bestilte et tjek på hospitalet.


Jeg fik en tid i oktober 2009, og pga frit sygehus valg var midlertidig i hold, måtte jeg bare vente, og tage smertestillende imod hovedpinen, jeg blev også nød til at opsige mit job.


I oktober 2009 kom jeg så til undersøgelse ved hospitalets skulder specialist.

Han var pinlig over det grimme ar, og tilbød med det samme, jeg kunne komme til en plastikkirug, og få rettet op på det, han kunne heller ikke forstå, hvordan de kunne finde på at samle med klipser, når der er så høj belastning pga mine store bryster, han undrede sig også over placeringen af arret, da han ikke kunne se hvordan han skulle kunne sætte skinnen på gennem det samme ar.

Han kiggede mine billeder igennem, både det fra september 2008 og det taget i forbindelse med hans undersøgelse, og kunne se knoglen ikke var groet ordenligt sammen i 2008 og skinnen allerede dengang sad skinnen skævt.

Han ville have mig til en skanning, før han kunne bestemme hvad han ville gøre med det.


Da jeg mødte op til scanningen, var han der, han sagde han havde det MEGET dårligt med operation og behandling jeg havde fået første gang, så han ville gerne tilbyde, at hjælpe mig med at skrive til patient klagenævnet.

Scanningen viste at det ikke var knogle der var vokset sammen, men noget andet, så der skulle en operation til.


Så kom mit møde med plastikkirugen.

Som det så ud nu, ville han skulle fjerne 5 cm hud, for at gøre arret pænt, og det vil gøre at der er stor risiko for arret selv igen vil blive bredt, så for at få en god succesrate, skal jeg have en brystreduktion, og han vil gerne vente til de er færdige med alle operationerne.


Jeg var til en samtale med skulderspecialisten, hvor vi blev enige om, jeg skulle opereres igen, den gamle skinne skulle af, knoglen pudses og der skulle hentes knogle i hoften, for at få det til at gro.

For at få det bedst mulig ar, skrev han ned, jeg skulle syes, og ikke have klipser i igen.


Marts 2010 blev jeg så opereret, og det gik godt, jeg passede virkelig på min skulder.

Men efter 4 uger vågnede jeg, hvor jeg lå på min venstre skulder, og jeg havde ondt i den, der var noget der føltes forkert!!

Jeg tog på skadestuen, og fik taget røngent af det.

De sagde alt så fint ud, og jeg skulle gå hjem, og ikke bekymre mig så meget(jeg hørte det som, lad vær med at pylre så meget)


2 uger senere(tirsdag sidste uge) sad jeg og læste lektier, og pludselig hørte jeg et smæld fra min skulder, noget stak op omkring kravebenet og det gjorde virkelig ondt!!!!

Jeg tog på skadestuen, hvor jeg blev sendt hjem igen uden de tog et røngent af noget, igen lidt med samme besked som sidst.

Senere på aftnen tog en af mine veninder fat i mig, og slæbte mig på skadestuen igen, hun skulle nok få dem til at høre efter!


Jeg kom ind til en læge, som først kigger noget dømmende på mig, fordi det er 3. gang jeg er derinde med det samme indenfor 2 uger, men hvis jeg føler mig mere sikker ved at gå derfra med et røngent billede, så ville hun da sende mig derop.

Da billedet var blevet taget, blev jeg hentet af en kirug, han viste mig så at skinnen var hoppet af i den ene side, og 3 skruer sad ikke i knoglen længere, og på det 2 uger gamle billede, kunne man se det var ved at ske, og da skinnen var hoppet af, var bruddet gået lidt op, men jeg skulle gå hjem, og ringe til ham der allerede var igang med min skulder, og få ham til at rette det.

Jeg var grædefærdig!!


Onsdag ringede jeg til det hospital, hvor jeg er blevet opereret de andre gange, og ham der tog sig af mig sidste gang, var på ferie, men de kunne da klemme mig ind ved en anden kirug onsdag næste uge(igår)

Hvilket betød jeg skulle gå med store smerter i 1 uge.

Det eneste de kunne gøre, var at tage skinnen ud, mit kraveben var for hullet(14 huller fra skruer) til de kunne sætte en ny skinne på.


Igår blev jeg så opereret igen, og det var fantastisk da jeg vågnede uden smerter, men da jeg så snakkede med kirugen, sagde han jeg skulle have klipserne taget ud ved min egen læge. KLIPSERNE!!!!

På den uge, har han ikke engang læst journalen, hvor der står jeg ikke skal have klipser i pga for store bryster.

Han tilbød så, at hvis arret bliver grimt, skal hospitalet nok betale plastik kirugi, så det bliver fikset.

Igen var jeg grædefærdig, de har allerede problemer med at fikse det gamle ar, og det kræver jeg får en brystreduktion, bare for der er hud nok til det, så hvordan skal de kunne fikse 2 ar?!?


Nu sidder jeg her dagen efter den sidste operation, jeg er virkelig ked af det, føler mig overhørt, da det sidste kunne være blevet fanget, hvis bare de havde lyttet på skadestuen, da jeg sagde der var noget galt, og kigget ordenligt på billedet.


Som sagt ved jeg ikke hvor jeg vil hen med det her, men skulle bare ud med det.

Jeg vil lige sige, at ham der opererede mig 2. gang bebrejder jeg ikke noget, han har virkelig behandlet mig godt og gennem hele forløbet taget hensyn til min skole, så jeg ikke skulle møde på skoledage.


Tak hvis i har kunne holde ud at læse så langt.