Hjerne koks (digt) Hjerne koks (digt)

Slog lige hjernen fra og skrev det her igår Hvad syns i om det?

Hvorfor bliver vi født?

Hvad er meningen med livet?

Er vi som mennesker dømt til at vandre rundt som livløse skygger i en overbelyst verden? Finder man nogensinde det man søger i livet, og er det job, frihed, penge, eller kærlighed? Stop din verden og overvej hvilke veje dit liv snor sig, - Er det, det hele værd? Ville verdenen være et bedre sted uden mennesker, og ville livet synes mere lykkeligt hvis man ikke blev pakket ind i bånd af forpligtelser allerede fra den dag man ser lyset første gang?

Livet skal ses som den smukkeste ting i verdenen, men hvorfor ødelægger vi så alt på vores vej? Betyder livet overhovedet noget for de mennesker der har forplantet sig som mælkebøttefrø ud på hele jorden?

Er det meningen at vi skal undgå døden, eller er den der, i håb om at det er noget bedre der vil spire op af den golde jord efterfølgende? Kan vi krybe ind i vores egen dyne i håb om at alt det der gør ondt forsvinder, eller kan vi forsvinde helt ind i vores egen verden? Er de bedste tider dem vi selv oplever, eller er det når dem vi holder af har det godt?

Skal man tage hensyn i den perfekte verden, og hvem skal man tage hensyn til? Skal andre forhindre ens lykke når der er allermest brug lykke og varme? Hvordan kan man være sikker på hvad lykke er og hvor man finder den, og er det muligt at lykke bare er en elektronisk overbelastning af hjernens store netværk der spreder sig ud som små grene i et vildnæs?

Hvad er den store mening med livet? Og finder vi nogensinde meningen, eller skal vi for evigt bevæge os rundt i sorger og smerte?