start på historie {{forumTopicSubject}}

jeps vil i ikke læse den, og skrive hvad i synes om den ?

det en jeg har lavet, bare for at skrive noget.

hesten og pigen:

De flytter ind.
Hun steg ud af bilen og følte at alt var vendt på hoved, hendes mor var lige blevet gift og hun følte at hun blev over set i denne begivenhed, og nu da de endda også var flyttet havde hun ikke sin bedste veninde Camilla at snakke med. Hun så på det nye hus, det var lidt større end det gamle, hun skulede til det, men blev afbrudt af hendes mors nye mand Martin, han var en høj mand, der enlig var afslappet, men kedelig. Han væltede lige ind i hende og flyttekassen gik midt over, hun følte sig pinlig. Martin grinede bare, men Sofie samlede tingene op i tavshed, og bar dem ind i det nye hus.

Hun gik rundt og kiggede og følte sig faktisk hjemme, og følte skyldig over at hendes mor og far gik fra hinanden for mange år tilbage. Hun brød sig ikke om tanken og skød den væk med det samme, hun fandt sit værelse og det var flot, der var hvidt over alt, og vinduet viste udsigt over en eng, en græs eng, hvor der gik nogle dyr et stykke fra, hun tænkte straks at det var køer og væmmes ved tanken. Men hun åbnede alligevel for vinduet, der kom en frisk sommer brise ind, hun stod og tænkte tilbage, tilbage på den gang hun var ude og ride på Camillas gamle pony, hun faldt helt hen, hun tænkte at hun faktisk holdt en hel del af heste.

Hendes mor og Martin bankede rolig på døren og hendes mor sagde ”hvor er det et godt værelse, vil Du have sengen ind nu eller vil du have noget andet ind først?” hun svarede ”i kan bare komme med det hele her er jo fint, jeg behøver ikke at støvsuge eller fjerne spindelvæv” ”OKAY” svarede Martin og ind kom sengen og efterfølgende kom reolen, hylderne, og kommoden og hendes lamper og til sidst hendes tæppe.

Hun lage først tæppe ud på gulvet, det var blødt og havde et skær af en lys blå, det gjorde rummet mere levende, og gjorde det indbydende, hun kaldte på Martin og så flyttede de sengen sammen, den kom til at stå foran vinduet. Hendes mor kom ind med nogle gardiner som hun havde lavet. De hængte dem op og hele værelset blev smukt. Kommoden kom til at stå ved døren, hvor fjernsynet skulle stå. Den lille reol stod helt op ad vægen. Hun satte sig stille i sin seng, og så ud af vinduet, gennem de nye gardiner som var lavet af noget blonde stof. Hun følte sig tilpas, og nød sit nye værelse, hun hængte den flotteste lampe op, i loftet, den var lavet af glas og var stor, den var lilla med sorte blade på, og når man tændte den så blev værelset en flot farve af en smuk lys lilla.

Hun gik ud til lastbilen for at hente en flyttekasse som var hendes, hun gik ind og tog den første og bedste, da hun vendte sig rundt stod der en pige uden for lastbilen, Sofie gik ud af lastbilen og spurgte om hvad den nye pige ville. Den nye pige svarede ”jeg er Christina og jeg bor lidt længer nede af vejen, jeg ville bare lige sige hej” Sofie svarede ”jeg har ikke rigtig tid til at snakke nu, men vi kan jo ses en anden dag når det hele er faldet på plads” Christina gik igen og Sofie gik ind med kassen, hun gik ind på sit værelse og begyndte at sætte tingene op.

Klokken blev 13 og det var tid til frokost, både Martin, Sofie og hendes mor, skulle have frokost så de tog køletasken frem og tog alle tingene frem, og begyndte at spise Sofie synes at der var alt for stille så hun startede samtalen med ”jeg har mødt en pige der hedder Christina, hun virker flink og vi skal snakkes ved hen ad ugen” hendes mor sagde ”det var da dejligt, der kan være hun går på din nye skole”. Sofie glæde sig faktisk til at komme i skole, hun var ikke bange for at møde nye mennesker, hun kunne godt lide at gå i skole, og hvis det hele gik galt skulle hun jo kun gå der i 3 år mere.

Det blev sent og dagen havde været hård, de havde fået huset til at ligne et hus og Sofie havde fået pakket alle sine ting ud. hun tog nat tøj frem og hoppede under dynen, der gik ikke længe før hun sov. Den nat drømte hun om en hest, en hvid hest. Den virkede så virkelig. I drømmen, gik Sofie ude på engen, og denne hest kom løbende bag hende og stoppede et par meter fra hende, hun vendte sig om i det hun hørte den åndedræt, hun stak forsigtigt hånden frem, i håb om at den ikke ville bide hende, hesten nærmede sig forsigtigt hende og tog et skridt ad gangen, hesten kom så nær at hun kunne ae den på mulen, det gjorde hun, og hun fornemmede en varm strøm komme løbende gennem sig, hun nærmede sig hesten og skulle til at klappe den i panden, men så vækkede vækkeuret, det var tid til at stå op.

første dag i skolen:
Da de holder ude på parkerings pladsen til skolen, ser de en masse mennesker der bevæger sig ind. Sofie stiger stille ud af bilen, og lukker døren. Hun går op mod døren der går ind til skolen, på vejen ser hun Christina gå sammen med en anden pige. Sofie går stille ind i den klasse hun har fået anvist og går ned bagers i klassen og finder et bord i hjørnet. Lige inden times starter kommer Christina ind, og hun får øje på Sofie helt bagerst, og går ned til hende og sætter sig ved nabobordet. Timen begynder og Sofie bliver præsenteret for resten af klassen også starter undervisningen.

Tiden går og skolen er forbi, Sofie pakker sine ting, og Christina kommer hen og spørger om de skal følges hjem, og det ville Sofie gerne. Mens de går hjem begynder snakken at falde på hestene, Christina fortæller at hun går på rideskolen som faktisk ligger på den anden side af den mark som Sofies vindue vender ud i mod. Christina spørger om Sofie vil med der ned senere på dagen og Sofie siger ”det vil jeg meget gerne, men jeg har ikke været på en rideskole før” Christina kiggede på hende og sagde ”det gør ikke noget”.

rideskolen:
Rideskolen
”bank bank” det var Christina der bankede på døren, Sofie kig ud for at åbne døren, hun sagde farvel til sin mor og de gik sammen ud til Christinas mors bil som holdte udenfor haven. Begge piger satte sig ind og de kørte. Der var helt stille i bilen lige indtil de nåede rideskolen, Christinas mor sagde ”jeg henter jer om en time.” Sofie så på stalden, den så ret ny ud, og der lugtede ikke så slemt endda. Sofie fulgte efter Christina, ind i stalden, og de gik hen til en lille pony, og Christina sagde ”det er den hest jeg rider på han hedder Lucky og han er rigtig sød” Sofie klappede ham på halsen og Lucky kiggede tilbage på hende og gumlede videre i en tot hø, Christina tog hesten ud på staldgangen og begyndte at strigle ham. Sofie gik rundt i stalden, og så på de forskellige heste, der var mange, rigtig mange, forskellige heste i alle størrelser og farver. Aller bagers, der hvor lyset ikke kunne nå ned, følte Sofie at der var en, en som havde brug for hende, hun hørte en vrinsken, hun nærmede sig langsomt, et skridt af gangen hun var nervøs for det syn der mødte hende. Hun kom næsten hele vejen ned i mørket, hun hørte et åndedræt og genkendte det, hun nåede næsten helt hen til den sidste boks, da hun hørte Camilla ”der må du altså ikke gå ned, ingen på rideskolen må gå der ned, det er en livs farlig hest, den har dræbt flere ryttere”, Sofie så forskrækket på Camilla, men besluttede at det nok var bedst hun gik.

Efter ride timen, var det eneste Sofie kunne tænke på var den hest, den sad bordet i hendes tanker. Mens de kørte hjem, var det eneste man kunne høre var Camilla, der fortalte sin mor hvor vidunderlig hendes ride time havde været. Men Sofie ænsede hende slet ikke. De var hurtigt hjemme og Sofie sagde tak, og gik langsomt og roligt ind ad hoved døren. Hun sagde god nat, til sin mor og Martin og gik derefter i seng. Den nat drømte hun igen om den hvide hest, denne gang var den såret, og lå stille på engen, i drømmen nærmede hun sig hesten, den så på hende, trak hende til sig, med øjnene. Da hun nåede den kunne hun se at den havde et stort sår på det ene forben, hun rørte forsigtigt ved det, og hesten stønnede, som når man rør et sår som virkelig gør ondt. Hun så ind i hestens dybe øjne, hun følte sig varm inden i, hun følte hun levede.

Vækkeuret ringede, og drømmen forsvandt stille, hesten blev utydelig og engen forvandlede sig til hendes værelse.



det er det jeg hår nået, så skriv lige hvad du synes om den

venlig hilsen stine