Føler mig så ... argh! :/ {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg ved slet ikke hvilket ord jeg skal sætte på det! Jeg føler mig bare så sur og ked af det inden i, samtidig med alle mulige andre følelser.
Ved ikke engang hvor jeg skal starte! Skal bare ud med det..

Prøver at starte et sted:
Min kæreste fik sin egen lejlighed i 2008, omkring sommerferiens slutning. Vi snakkede længe om at få en kat, da jeg gerne vil have et eller andet for hyggens skyld, men han var ikke så glad for det. En dag, jeg kom hjem fra mit daværende arbejde (ungarbejder), lå der en lille rød mis og sov på en af vores spisebordsstole. Blev lykkelig og rigtig glad.

Desværre var lejligheden lidt for dyr til en lærlingeløn og en ungarbejder, som kun arbejder max 10 timer om ugen. Går nemlig i skole ved siden af. Så vi fandt en anden lejlighed. Videre! En dag løber vores kat væk (og hun er på p-piller) og kommer først hjem noget tid senere, åbenbart ventede med killinger. Vi får så killingerne, her den 23. august 2009, og de er så nu 8 uger og 2 dage gamle.

I den periode vi har haft de killinger, har min kæreste og hans "hellige" mor blevet ved med at sige, at alt hvad jeg gjorde, ikke var godt nok. Er flere gange brudt grædende sammen, når de ikke var her, fordi jeg bare har været så gal på dem. Der lugter, bliver de begge ved med at sige. Kattebakken bliver skiftet hver dag, fordi de er så mange og det eneste de kan sige er, at her stinker af lort. Alle vinduer står på vid gab, hver evig eneste dag, for at der ikke kommer til at lugte. Bliver led og ked af det, hver gang at den "hellige" #¤%&/&/@ kommer herop! Og det værste er, at min kæreste er ligeså slem til at sige det samme. Hans mor bliver også ved med at sige, at vores vicevært heller ikke er meget for at vi har så mange katte. Har hidset mig meget op, og sagt, at hvis de ikke var tilfredse, så kunne de give mig pengene til aflivningerne! Er virkelig blevet vred. Hun mener derud over også, at hun skal bestemme, at vi heller ikke skal have 'missemor' mere! Hvordan vover hun at blande sig i det? Det er jo en GAVE til mig?

Idag ringer hans mor så, fordi at der er en, der gerne vil have den sidste killing, men hun vil have den NU! Min kæreste siger så, at det er vel fint nok, for de er jo trods alt snart 9 uger gamle... bliver sur og siger, at hun ikke får den nu, fordi den ikke er gammel nok, men han er totalt ligeglad. Kan slet ikke få banket ind i knolden på ham, at de skal være 12 uger!! Tror virkelig at hans mor har hjernevasket ham til at sige: Mor har ret, mor har altid ret, hvad mor siger, er rigtigt ....

Føler mig bare så ydmyget, hvis dét er ordet for det.
Undskyld min lange roman - og håbet at I forstår pointen.½