{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.446 visninger | Oprettet:

Dansk stil - essay. {{forumTopicSubject}}

jeg skal skrive et essay om tiden, og det er jeg ikke specielt god til.
jeg har skrevet lidt under en halv side, og synes selv det er blevet ok, men nu har jeg lidt svært ved at komme videre. hvad skal jeg fortsætte med?

Tiden …
Det er noget underligt noget, det med tiden. Som man synger i nogle af de gamle sange; ”tiden kommer og tiden går.” Tiden er ikke et menneske, ej heller en skabning af nogen slags. Man kunne ellers godt sammenligne den med et menneske.
Nogle gange venter han lige om hjørnet. Han har spændt net ud over vejen, og de kan være svære at komme ud af, medmindre man planlægger det nøje. Imens løber han i forvejen og vinker drilsk til en. Får han først succes med det, gør han det igen og igen, indtil vi opgiver og lader os fange i det tidsløse net. Det kaldes stress.
Nogle gange løber han langt foran os, og vi føler det som om, at vi løber en urimelig kamp for at indhente ham. Sjældent lykkedes det, men når det gør, føler vi sejrsrusen skyde op i os.
Sommetider, og ikke helt sjældent i skoleårene, ligger han sig til at sove midt på dagen. Der kan vi ingenting gøre, udover at vente på at han vågner. Dog kan skoleklokken vække ham med sin gennemtrængende ringen, men der går ikke mange øjeblikke, før han igen sover. Af den samme grund er han frisk om natten, han danser rundt i en utrættelig dans.
Men det rareste er dog, når han går ved siden af os og pludrer om daglige ting. Da føler vi ingen angst for at miste ham, og han føles som en naturlig ting.


obs, den er ikke rettet grammatisk endnu smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dansk stil - essay.
Kommentér på:
Dansk stil - essay.

Annonce