Haha - greenpeace Jeanne :) {{forumTopicSubject}}

Yes yes - vi skulle aflevere den første dansk stil i dag
Dejligt...
Jeg skulle skrive om en situation, hvor jeg lærte noget - det har jeg gjort.
Hold da **** noget tågesnak

Bedøm selv
^^Jeg bliver helt sikkert kendt blandt lærerne som hende der "greenpeace/WSPA" osv.

Har I prøvet noget lignende?

Stilen:
1. Dengang jeg lærte noget

Bulgarien, sommeren 1997.
En lille dansk pigehånd stikker ud over altanens kant, i venstre hånd krammer hun en gammel og slidt pengeseddel. Hun åbner hånden forsigtigt. Lader den krøllede, gamle pengeseddel slippe hendes lette tag og dale langsomt ned gennem luften. Hun kigger op på kameraet. Smiler. Pigen er mig. Eller mere korrekt – pigen var mig.

Afsky. Jeg hader dette billede. Meget. Skyldfølelse kryber mig langt op ad nakken, når mine øjne passerer fotografiet. Vreden ophober sig i min krop, jeg smækker hårdt albummet sammen. Bang! Hvorfor skal dette fordømte foto være blandt alle mine andre trykte splitsekunder af virkeligheden? Der kan kun være en eneste grund til, at jeg ikke har flænset det i titusinde partikler. Dette fotografi skildrer en situation, som ellers ville være forsvundet i underbevidstheden. En hændelse jeg med vilje ville lade være glemt. I stedet er splitsekundet fastfrosset af kameraets linse, fremkaldt og dermed sikret. Dette foto strider imod mine holdninger som menneske. Strider imod min samvittighed og modsiger alt, hvad jeg går ind for.
Jeg er overbevist om, at dette foto har lært mig en masse. Situationen, som der skildres på billedet, er ikke af stor værdi for mig. Dog føler jeg, at fotografiets fulde værdi kommer til udtryk, når man kigger på min personlige udvikling. Hvordan mit livssyn har udviklet sig i forhold til mine meninger om, hvad der er etisk korrekt, og hvad der IKKE er!
Da dette billede blev taget, vidste jeg ikke, at bjørnen dansede på grund af smerte – Desuden var jeg overbevist om, at pengene ville gå til bjørnemad (hvad ellers?), og værst af alt, troede jeg, at bjørnen havde det godt. Naivitet. Jeg støttede noget, jeg troede var sandt. Nu tror jeg ikke længere - nu ved jeg. Heldigvis. For jeg vil aldrig mere støtte noget så barbarisk, noget så grumt. Aldrig mere!
Af dette foto har jeg lært, at ting ikke altid er, som de udgiver sig for at være. Jeg har lært, at folk snyder, lyver og udnytter. Nu ved jeg, at der også findes onde mennesker og vigtigst af alt ved jeg, at jeg ikke vil støtte dem. Om det så gælder dyremishandling, voldsmænd, eller udspekulerede bagmænd. Heldigvis har jeg også fundet ud af, at der findes gode folk – ordentlige mennesker. Mennesker, som også forsøger at skelne mellem det rigtige, det forkerte og det korrupte. Mennesker, som også vil gøre en forskel og vigtigst af alt: Mennesker, som forsøger at gøre det rigtige!
Den dag i Bulgarien, hvor jeg lod pengesedlen glide ud af min hånd, skete der noget mærkværdigt. Jeg husker, at jeg rakte hånden ud over altankanten. Gav slip. Lod pengene falde. Hvilket de også gjorde… ned på underboens altan! Tak skæbne. Jeg mener virkelig TAK SKÆBNE!