rapportage - find balancen - hjælp! {{forumTopicSubject}}

Jeg har en rapportage for, til i overmorgen, og jeg kan næsten ikke nå at lave noget imorgen s: Så derfor må jeg nød til næsten at blive færdig idag Den er næsten på 1½ side, men den skal være 2 sider! har i nogle idéer til hvordan jeg kan gøre den længere ?
Det her har jeg skrevet ind til videre :
Find balancen
Som skolebarn i nutiden gælder det om at være smart. Helst smartere end alle de andre. For så er der mindre chance for at man kommer ud af varmen. Men sammen med titlen som ”inde i varmen” forpligter man sig til nogle ting; at være sej, pæn, se ældre ud. Og hvis der er noget ved én, som ikke er smart, må man droppe den del. Om det så er en hobby, sin hårfarve, sin tøjstil eller noget helt andet. Men synes familien om det? Vil de ikke hellere have at lille Ida er en ordentlig pige?

Nutidens unge sætter højere og højere krav til hinanden. Men man må igennem en fase, for at finde ud af, om man hører til inde i varmen, eller ude i kulden. Denne fase kan være enormt hård;
Når man kommer ud af flokken er det goodbye. Ikke noget skidt pyt, jeg skal nok komme ind igen. Nej, man har én chance. Hvis man spilder den, er det bare ærgerligt. For man har kun én chance. Ellers er det goodbye. Ja, så er det goodbye…
En tåre triller ned af kinden. For nu er det slut. Nu er kun minderne tilbage. Selv dem man holdt af er væk. Men holdt man virkeligt af dem? Holdt de egentligt af én? Hvorfor skulle det ellers være forbi? Hvis man virkeligt holdt af hinanden, var det nok ikke slut endnu. Så ville man støtte hinanden. Selvom man røg ud. For så ville man heller ikke ryge ud. Så ville de andre støtte én, og sørge for at holde én inde i varmen. Og man ville selv sørge for at alle de andre havde det godt. Det er en stor spøg. Konstant sørger man for at være smart og køn. For ellers kunne alle de andre jo tro en masse om én. Det er en stor spøg. For man har kun én chance. Én forbandet chance. Hvis man holder godt nok fast, opnår man en høj status. Begynder fingrene at brænde, hænderne blive svedige og smerten blive større falder man ned. Og så kan man ikke klatre op igen. Der er for langt. Hvis man holder fast, forpligter man sig; moderne tøj, altid have en god sætning klar, konstant smiley på, makeup. Makeup, makeup, makeup. Faktisk skal man allerhelst ikke kunne se det sande ansigt bag. Måske er det dét indeni, der skjules ved denne moderne maske. Masken skal få én til at se evigt lykkelig og moderne ud. Men jeg tror på, at inde i sjælen ligger der en lille fugleunge og skriger om at komme ud. Masken skal få en til at se ældre og moderne ud. Moderne, moderne, moderne. For kravene bliver højere og højere. Og ikke alle, kan leve op til dem. Måske er det derfor man gemmes bag denne maske. Men det er dét, det er dét, det hele handler om. Man skal være ”nice.” Mere nice end de andre. Man skal være mest nice. Så opnår man højest status. Når man er i gang, hvorfor så ikke sigte højt? Jo, for man må ikke falde ned. Man må for alt i verden ikke falde ned.
For sådan er det. Som et reb; hvis man slipper, kan man ikke komme op igen. Hvis man holder fast, skal man højere op. Højt, højere højest op. Så opnår man højest status. Man skal helt op i toppen. Så er der ikke så stor chance for at man kommer til at falde ned. Så har man fået hård hud på fingrene. Så falder man ikke ned. Nej, for man må ikke falde ned. Man må for alt i verden ikke falde ned.
Som skolebarn er der lektier, og flere timers dansk og matematik. Som skolebarn er der udmattende idrætstimer og kedelige foredrag. Men det er ikke dét, som er så hårdt ved skolen. Det er omgangskredsen. Det foregår i følelserne.
Når man er inde i varmen må man også droppe nogle ting. Hobbyer, fritidssport eller andre ting man kan finde på at lave. Hvis det nu er ”plat.”
Til konfirmation gælder det om at få flest roser og telegrammer. Mange roser, flere roser, flest roser. Roserne tæller venskab; få roser, få venner. Masser af roser, masser af venner. Og hvis man nu kan få en ven med til sin konfirmation, må det virkeligt betyder status. Så kan familien også få lov at se, at man virkeligt er populær; en med status og masser af venner. Hvis man så står i hjørnet; alene, og forladt med ikke én rose i hånden. Hvad så? Hvad sker der så? Men hvad tænker bedstemor om det? Vil hun ikke helst have at lille Ida læser sine lektier, spiser ordentligt og opfører sig som en ordentlig pige. Det er fordi kravene har ændret sig. For 60 år siden, og i dag, er modsætninger. Har intet med hinanden at gøre. Kravene har rykket sig. Nogle til den gode side, og nogle til den dårlige. Hvad ville mor og far sige til hvis Ida stod alene, uden én enkelt rose i hånden. Ville de sige; ”de har nok bare lige glemt roserne derhjemme, min lille skat. Du får dem nok i morgen” eller ville de tænke ”pyha, dejligt at min datter ikke er sådan en ballademager.”
For en dreng eller pige som er inde i varmen er en ballademager. For når man er inde i varmen, må man opfylde kravene. Druk og/eller cigaretter. Drikker man, eller ryger man, er man en ballademager. En ballademager som laver ballade; drikker eller ryger. Vil mor og far så stadig sige ”de har bare glemt roserne derhjemme, min lille skat. Du får dem nok i morgen”?
Nej for ingen forældre ønsker vel at sine børn bliver ballademagere, og ingen forældre vil have at sine børn går rundt uden venner.
Det gælder om at finde balancen mellem at være inde i varmen og ude af varmen. Man skal prøve så godt man kan, selv at regulere det. For det er svært at tilfredsstille alle; sine forældre og skolekammeraterne.

nogle idéer? q: