Hva syns i om den her stil? {{forumTopicSubject}}

Heij, min veninde har skrevet den er her stil, og så ville hun godt hører hva i syns om den (:
Her er den:


”Mormor?” spurgte lille Lars der skulle i skole dagen efter. ”Ja” svarede mormoren. ”Hvordan var det at gå i skole, da du gik i skole?” spurgte lille Lars. ”Ja, det var jo meget interessant” svarede mormoren, ”nu skal du bare høre” Ja jeg var nok kun de 6-7 år da jeg startede i skole, og jeg synes det var meget sjovt. I frikvartererne legede alle pigerne fra min klasse med deres dukker eller så legede de kysseleg, hvor vi løb efter alle drengene og så skulle vi prøve og kysse dem. Pludselig en dag blev min bedste veninde sur på mig, og sagde jeg havde stjålet en af hendes dukker, og at jeg skyldte hende penge som jeg aldrig havde lånt af hende. Jeg spurgte hvorfor hun var så sur på mig, men hun svarede ikke, og efter 2 minutter havde alle pigerne vendt sig mod mig, da min bedste veninde var den sejeste af pigerne i klassen.

Jeg begyndte at græde og jeg kunne ikke stoppe, da vi kom ind til timen spurgte læren hvad der var galt, men da jeg græd så meget kunne hun ikke forstå hvad jeg sagde. Da Fru. Sørensen spurgte ud i klassen sagde min bedste veninde Sofie at det var fordi at jeg bare var så dum og bare kunne betale tilbage, da Fru. Sørensen hørte det blev Sofie straks sendt ned til kontoret. Hun fik kun 5 af spanskrøret, hvis det havde været mig, tror jeg ville havde fået 20 af spanskrøret. Fru. Sørensen ringede så hjem til min forældre og de blev bekymrede med det samme, så jeg kunne blive endnu mere til grin. Det værste var jo at jeg ikke vidste hvad jeg havde gjort, i bilen spurgte mine forældre mig hvad der var sket, og jeg begyndte at fortælle dem det, men de forstod det ikke. Da vi så gik ind fra bilen ringede min mor til Sofies forældre og forklarede dem det hele.

Den nat græd jeg mig selv i søvn, det var første gang jeg gjorde det. Jeg drømte hele natten om at Sofie kom og slog mig ihjel, jeg blev så bange, men min mor sagde at flotte piger græd ikke, så jeg kunne jo ikke græde så højt at de ville kunne høre det, for ellers ville jeg få skæld ud! Mine forældre var meget strenge dengang. Jeg var så bange for at komme i skole, det havde jeg aldrig været før, jeg var bange for at alle pigerne stadig var sure på mig.

Da jeg så kom i skole, var de alle uheldigvis stadig sure på mig, jeg prøvede alt for at blive venner med Sofie igen. Jeg prøvede hele dagen indtil sidste frikvarter, da bestemte jeg mig for at gå med drengene. Sofie begyndte så at råbe alle mulige grimme ting til mig, og hun fik alle pigerne til det, så jeg løb grædende ind til læren og sagde det, Fru. Sørensen skyndte sig ud til Sofie og de andre piger. De blev sendt direkte op til skoleinspektøren, han spurgte hvad der var sket, og selvfølgelig bortforklarede de det, og han troede på det, så blev jeg kaldt op til ham, jeg havde aldrig fået nogle af spanskrøret før, jeg troede det var nu jeg skulle havde dem.

Jeg kom der op og så begyndte skoleinspektøren at snakke, jeg rystede af skræk. Det eneste jeg kunne tænke på var om jeg fik nogle af spanskrøret, heldigvis slap jeg for det denne gang, men jeg fik en hele portion skældud. Men i det mindste ikke tæsk.
Da jeg kom hjem fortalte jeg det hele til mine forældre. De begyndte og spørge ind til alt. Jeg spurgte min mor om jeg måtte ringe til Sofie, og det måtte jeg. Jeg ringede straks til hende. Jeg spurgte hvorfor hun opførte sig sådan over for mig, hun svarede at det var fordi jeg havde stjålet hendes dukke, hvilket jeg ikke havde, og hun blev ved med at sige det, så til sidst lagde jeg bare røret på.

Da jeg kom i skolen om morgen kom Fru. Sørensen straks hen til mig, hun ville tale med mig. Jeg fulgte med, vi satte os ned, hun begyndte at fortælle at Sofies forældre havde ringet til hende, for at sige at jeg havde kaldt Sofie alle mulige grimme ting, og også at jeg havde stjålet hendes dukke, jeg fik forklaret fru. Sørensen at jeg ikke havde gjort noget af det, men hun troede ikke på det. Jeg blev sendt op til skoleinspektøren, han skældte mig rigtig meget ud, på et tidspunkt sagde han at jeg skulle komme hen til ham, og der fik jeg de første af spanskrøret, jeg fik hele 15 slag, jeg var både gul og blå. Jeg græd og græd, jeg blev hentet af mine forældre, de spurgte om det hele, men da jeg græd, kunne de ikke forstå mig.

”Nå det var så den historie om dengang jeg gik i skole, eller i hvert fald om mine første slag af skoleinspektøren.” sagde mormoren. ”Må skoleinspektøren godt slå når jeg kommer i skole” svarede lille Lars nervøst. ”Nej selvfølgelig ikke Lars” svarede mormoren. ”Det var godt, for ellers ville jeg ikke i skole” svarede lille Lars glad.

Kom gerne med kommentar (: