Brugbar kritik :D {{forumTopicSubject}}

Kom <b>meget</b> gerne med noget brugbar kritik på mit essay, er første gang jeg skriver et og jeg har ikke fået noegt at vide om, prøvede bare, jo Krikken hjalp med at forklare det xD
Krig og fred, er to så store modsætninger, man næsten ikke kan begribe det. Krig er jo, ja krig, men hvad er krig egentlig? Ved jeg egentlig det, er det bare mine egne tanker og billeder jeg danner mig, er de sande? Jeg har set billeder i film og bøger, om krig, men endnu ikke om fred, er det fordi vi oplever det hver dag her i Danmark? Fred, det er vel når der ikke er krig, og krig er vel når der ikke er fred. Så mange tanker om det, jeg kan slet ikke rumme dem inde i mit hoved. Det er jo så stort. Krig og fred. Jeg deler det op i to. Krig, det må være forfærdeligt. De uskyldige mennesker der er indblandet, de kan vel ikke gøre for at to stormagter ikke kan enes. Eller at en sindssyg mand ikke kan lide andre mennesker end ham selv. Det er tragisk. Jeg kan ikke forstå hvordan ting som krig kan ske. Jeg fatter det ikke oven i hovedet, måske fordi jeg aldrig selv har oplevet det før, fordi at jeg ikke ved hvordan det føles og hvordan man skal reagere? Jeg ved det ikke, men jeg ved i hvert fald, at jeg ikke vil opleve det. Det er da helt sikkert, så bare hellere have en tanke om det. Men fred derimod, det ved jeg vel godt hvad er, eller gør jeg? Der er jo fred her i Danmark og her jeg bor, også alligevel ikke, hver dag man hører nyhederne, er der endnu en der er stukket ned et eller andet sted. Eller en ung kvinde der er blevet voldtaget. Og hvis det ikke er tilfældet er man selv oppe at skændes med sin veninde, eller forældre. Så måske ved jeg egentlig slet ikke hvad fred er? Det ved jeg heller ikke, men jeg ved da at jeg gerne vil opleve det.
Men så alligevel tænker jeg, måske ved jeg hvad krig er, for krig er jo et stort ord, det har en stor betydning og man kan fører krig på flere forskellige måder. Kan man ikke? Der er jo den fysiske måde at fører krig på også den sygiske. Man kan vel godt føre sygisk krig mod hinanden, mod ens venner, familie, fjender og resten af verden. Det man vel godt? Det har jeg da selv oplevet engang. Engang for lidt tid siden. Der var jeg oppe at skændes med to veninder. Det føltes som krig, uden vold. Det tog hårdt på en, det gjorde en ked af det og det gjorde ondt. De kørte på os. De ignorede os. De skældte på os. De så ned på os. Jeg husker det tydeligt, selvom det ikke var i går, eller en uge siden, men jeg husker det tydeligt. Det var forfærdeligt at komme ned i stalden, man vidste at endnu en dag ville føre til skænderier. Man vidste at endnu en dag ville man få skældt ud, af sine egne veninder. Man vidste at det ville blive rædselsfuldt. Det varede ved i lang tid, det føltes som 5 år, lidt ligesom i en ”almindelig” krig, men dog varede det kun 3 uger. Vi har sluttet fred og vi skændes ikke mere, men nu er en ny krig startet. Det ville jo vare ved, Når en gammel krig er slut, starter en ny. Sådan er det også i den store verden. Da anden verdens krig var slut, startede der straks en ny krig. Det er som om folk glemmer freden. Eller den fred jeg nu tror, er fred, den fred jeg endnu ikke har oplevet 100% endnu.

- Hvad synes I, er selv rimelig stolt