træt af at skændes :( {{forumTopicSubject}}

Jeg er helt ude af de, ved ikke ´hvor jeg skal søge hjælp.
Min kæreste og jeg er begyndt at skændes hele tiden, det har stået på i snart to måneder, men de sidste to uger har vi ikke ´snakket normalt sammen, kun når der har været folk på besøg.
Jeg er generelt et meget konfliktskyt menneske, og gør altid alt hvad jeg kan for at få andre til at føle sig tilpads, sommetider lidt for meget, så jeg af og til glemmer mig selv og mine behov.
Jeg føler at jeg gør alt hvad der overhovedetstår i min magt for at få min kæreste til at have det godt, fortæller ham hver dag hvor glad jeg er for ham, sørger for ham i hoved og røv. Men alligevel er det aldrig godt nok.
Minut for minut finder han på nye ting som jeg ikke gør godt nok og ting som jeg har glemt. Jeg føler han bevidst søger efter mine fejl for at have noget at diskutere om.
Selvom vi kører i ring og siger de samme ting konstant, bliver han ved, Jeg fortæller ham at vi ingen vegne kommer for vi åbenbart har hver vores mening, men det er som om han vil prøve at ændre på mig. Han snakker om at vi er nødt til at gå på kompromis med en masse ting, men ærlig talt så føler jeg at det kun er mig der skal gå på kompromis, og han kan bare være som han altid har været.
Ligegyldigt hvad jeg gør og siger kommer jeg ikke gennem, det er først når jeg bryder grædende sammen at han hører på mig.

Et "lille" eksempel på hvad vi skændes utrolig meget om er, at jeg har 7 rotter og 2 heste. Jeg bruger alle mine penge på mine dyr, og mine rotters bure er store og fylder meget. Men det er noget JEG har valgt at jeg vil have i mit liv, og mener ikke han har nogen som helst ret til at prøve at ændre på det.
Han siger at jeg skal skill mig af med mine rotter så jeg max har 3, men jeg har haft dem alle fra små babyer og er knyttet meget til hver enkelt så når jeg siger jeg ikke vil af med dem siger han at så må hn jo bare slå dem ihjel.
Han respektere ikke mine følelser og behov, og alligevel elsker jeg ham bare så grænseløst!
Er ved at bryde helt sammen, jeg kan ikke klare det mere men jeg vil ikke af med ham, for jeg véd hvor godt vi havde det sammen engang og stræber efter at denne tid skal komme tilbage.
Nogle som har prøvet at være i samme situation som kan råde mig lidt til hvad jeg kan gøre?

Når vi diskutere så meget at jeg bliver nødt til at forlade huset siger han at jeg er barnlig og løber væk fra problemerne. Men jeg kan bare ikke kapere mere i mit hoved og har brug for at komme væk. Det den eneste "løsning" jeg er kommet op med indtil videre. Og den acceptere han bare ikke og det gør det hele 100 gange værre når jeg "flygter"...