Kold? {{forumTopicSubject}}

Ja, så får man lige stukket i snotten at man er kold fordi man vælger at aflive en syg hest, fordi man vælger at give dyret fred istedet for at ofre tusindvis af kroner på dyrlæge regninger for at beholde et dyr som ikke har det godt, fordi man i misforstået kærlighed vælger at beholde det.

Balluez har jo spat. For at aflaste sine bagben belaster han sine forben, hvorved han også for ondt i dem. Ydermere har han spændinger i ryg og lænd, som kommer som følge af spatten. Han har det ikke godt. Altså har jeg valgt at lade ham aflive, hvilket sker imorgen formiddag klokken 10.

Jeg er ked af at skulle sige farvel til ham. Han har lært mig så meget, både hvad angår ridefærdigheder, og hvad angår mig selv og min personlighed som rytter og heste-ejer. Han er alt. Jeg vælger at sige farvel til ham, netop for at gøre ham en tjeneste. For at han ikke skal lide. Jeg græder indvendigt hver gang jeg ser på ham. Og så får man stukket i snotten at man er "kold, fordi man ikke kæmper for ham..."

Hvad? Er jeg kold fordi jeg ikke opløses i tårer i al offentlighed hver eneste dag? Fordi jeg vælger at holde min sorg mellem mig selv og min hest? Fordi jeg har indset at mit totale nervesammenbrud ikke gavner Balluez på nogen måde? Fordi jeg vælger at græde i privaten når jeg sidder og ser på alle mine billeder af min elskede ven herhjemme ved computeren?

Når jeg står med det, og han er væk, og ligger på jorden foran mig, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at mine ben forsvinder under mig, og jeg bryder sammen. Men han får det ikke spor bedre af at jeg tudbrøler hver gang jeg træder ind i stalden.

Gør det mig kold?
Jeg blev ærligt talt både ked af det, fornærmet og vred, da jeg fik den stukket i snotten.