Åh nej.. Er gået i stå med stilen O_o {{forumTopicSubject}}

Regnen slår mod staldens vinduer.. Jeg er lige blevet sat ind som den sidste. Min pels er helt våd.. Gennemblødt! Igen har ingen været og pylret om mig som du plejede.. Intet dækken eller bare det mindste som kan varme mig.. Du henter mig sjældent fra folden eller bare sætter mig ind.. Altid en fremmed. En ny hver dag. Ved ikke hvad der er blevet af dig? Ved ikke hvad jeg hare gjort? Hvis jeg har gjort noget!? Det hele startede ellers så godt..
Jeg har altid været perfekt til stævner og er sød når det virkelig gælder.. Og du ligeså. Så vi var virkelig et godt par. Du valgte mig som helt lille og har gjort mig til den jeg er. Du er en meget stor del af mig. Men bare væk så pludseligt? Vi har startet mange stævner og selvfølgelig vundet en del. Før hvert stævne sagde du altid: Jeg elsker dig.. Inden jeg skulle sove og inden du gik fra mig.. Vi stolede virkelig på hinanden. Du har altid haft evnen til af kunne gøre mig tryk. Også selvom det var noget helt nyt.. Jeg ved hvad du mener bare ved af trykke et bestemt sted. Hver gang jeg var syg har du lægget ved min side også om natten.. Men hvad så nu? Nu hvor du bare er væk. Hvordan skal jeg gøre det godt? Du rider mig ikke ret tit. Og når du rider mig er det kun når din far står og råber ad dig. Kan ikke forstå det. Elsker du mig ikke mere? Du er helt forandret. Før slappede du altid af når jeg var ved dig. Fortalte dine dybeste hemmeligheder til mig.. Nu er du anspændt og overhovedet ikke koncentreret om mig som du eller altid var. Før kom du løbene ind i stalden eller ud på marken for bare af give mig et kys på mulen.



Ros og ris?
Det skulle gerne blive til en novelle
Ved bare ikke og jeg skal fortsætte 8'O Hader og skrive stil

Er ikke færdig.. Så skal bruge hjælp..
<b>Hvordan skal den fortsætte?</b>

<i>Pernille</i>