{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.611 visninger | Oprettet:

Min takketale {{forumTopicSubject}}

Hvad syntes i om min takketale?

Ja nu er det blevet min tur til at holde en tale. Jeg har ganske vist ikke prøvet at lave en tale før, men nu prøver jeg alligevel, en gang skal jo være den første.



Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle i dejlige mennesker som er mødt op i dag for at fejre mig og mange tak for alle de fine gaver. Det betyder rigtig meget for mig at i vil dele denne her helt specielle dag med mig. En speciel stor tak skal gå til min mor og far fordi i er sådan nogle dejlige forældre som kun tænker på at andre omkring jer har det godt, frem for at i selv har det godt.
Lasse min dejlige lillebror du skal vide at du betyder rigtig meget for mig, også selvom jeg måske ikke altid er så super god til at vise det.



Jeg blev som de fleste nok ved født på Kolding sygehus, d. 6 marts 1993. Da jeg havde ligget lidt tid og nydt det søde liv på sygehuset, hvor min mor og jeg ikke skulle røre en finger, skulle mor og mig hjem til far og kattene, der ventede hjemme i det lille rækkehus i Hvedemarken. I rækkehuset voksede jeg op med en far som er født i langt græs og en mor som siger be-kla-me sovs i stedet for bechamelsovs. Senere i min tilværelse som lille blev min sut og jeg selv mobbet på det groveste da min onde onkel og min skrappe tante valgte at binde min sut fast til mine strømpe bukser, så den hele tiden smuttede ud når jeg endelig fik fat i den og satte mig op. Jeg lærte senere at man ikke skal stole på nogen som går under dæknavnet Guffas og tante Marian.

Min farmor er nok den jeg kender som har verdens største tålmodighed, uanset hvad alle os børnebørn og oldebørn, kommer til at ødelægge kan det efter farmors mening altid ordnes med en klat lim eller nål og tråd. Jeg husker altid en bestemt episode hvor Louise og jeg selv, legede lidt med en af de hersens store kugler bedækket med en masse små perler, som farmor efter mange timers arbejde havde fået lavet færdig. Den blev kastet lidt med og efter nogle minutter var der bittesmå perler ud over det hele, jeg kan huske at jeg var sikker på at vi fik skæld ud, men farmor hun tog det helt roligt, der var ingen sure miner der, jeg tror endda at hun hjalp os med at samle alle perlerne op selvom det nok egentligt var mig og Louise der burde gøre det. Du har altid været min ynglings farmor.

Noget af det bedste jeg vidste dengang jeg var mindre var at være ovre hos mormor og moffe, for derhjemme er det altid så hyggeligt at sidde ude i udestuen og spise de vindruer der hang i klaser ned fra loftet, det var en stor sorg for mig dengang i valgte at de skulle fjernes. Hjemme hos mormor og moffe er der altid et eller andet nyt og spænede at høre, og hvis der ikke var noget nyt og spændende fra den virkelige verden, så fandt moffe da bare på en eller anden røverhistorie. En historie jeg specielt husker er den historie man ALTID får når man enten kører eller sejler med mormor og moffe til Løvodde, historien om løvøje.

Den bedste dag i mit liv må siges at være den 27. juni 1995, den dag min lillebror blev født. Siden den dag er mit temperament blevet sat på prøve mange gange. Men alligevel kan jeg ikke undvære min dejlige lillebror.

Den 11. marts 2006 blev mit livs anden bedste dag, det var den dag jeg fik min første pony. Selvom jeg syntes at Bambi var lidt træls engang imellem, så blev det mit livs værste dag, den dag jeg skulle tage afsked med hende og give hende videre til Emma som har hende nu. Jeg kan huske at jeg græd og græd nogle dage efter hun blev sendt til Lemvig, men det hjalp meget på mit humør da jeg efter et par uger var oppe og besøge hende, og jeg så hvor godt hun havde det og hvor glade både Emma og Bambi så ud.

Man må sige at mit liv har været præget af mange sjove ting, men størst af alt en stor familie der altid HAR været der for mig og som jeg er sikker på altid VIL være der for mig.

Mange tak til MIN dejlige familie.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min takketale
Kommentér på:
Min takketale

Annonce