dansk stil - læs den? :) {{forumTopicSubject}}

læs den hvis det lyster .. - er ikke helt færdig med den. mangler at finde på en god slutning.

Det minder mig om …


Kære Margerit.
Hvordan har du det? Jeg håber du har det godt ovre i London. Der er jo gået mange år, siden sidst vi så hinanden. Jeg har det meget godt, og håber meget på at vi snart ses igen.
Jeg kom simpelt hen til at tænke så meget på dig, da mine forældre den anden dag bad mig om noget. Så jeg tænkte at jeg ville skrive et brev til dig, så du kan få nogle gode minder frem, som du kan grine lidt af. Du kan i hvert fald tro at jeg kom til at tænke på alle de fantastiske og morsomme ting vi har lavet sammen, men nu skal du bare høre.
For nogle dage siden bad mine forældre mig om at rydde op i nogle kasser nede i den støvede kælder, da jeg så render rundt dernede får jeg pludselig øje på min gamle skoletaske. Den må have lagt dernede siden sidste skoledag. Jeg kan huske at jeg havde værelse nede i kælderen på det tidspunkt, og sidste skoledag skulle jo fejres. Inden klassekammeraterne kom om aftenen, gemte jeg min taske væk i en kasse under min seng.
Selvfølgelig var jeg nysgerrig, og kom til at kigge i den. Da jeg fik øje på Bullerbasse, fik jeg kuldegysninger. Kære Bullerbasse, kan du huske ham? Vores lille maskot som vi altid havde fremme i Frk. Surs timer. Kan du huske en dag Frk. Sur truede med at tage Bullerbasse og brænde ham over kalenderlyset? Det var dengang vi lige havde været i kirke for at synge nogle julesange og hører juleevangeliet, og da vi kom tilbage på skolen satte vi to os bagest i klassen og tog Bullerbasse frem. Vi ventede kun på Frk. Sur, som ville komme ind ad døren og smide os i skammekrogen, fordi vi var de eneste som ikke havde sunget med i kirken og havde siddet og fnist af Hr. Fisk som prøvede at synge så flot han nu kunne, men vi synes det lød som en flok søløver som ikke kunne enes.
Da Frk. Sur kom ind i klasseværelset, satte hun sig straks på sin stol ved katederet og ledte efter nogle tændstikker, så klassens kalenderlys kunne brændes ned på den 21. december. Der gik ikke længe før hun så ned på os, og da hun fik øje på Bullerbasse tog hun ham ud af hænderne på os og truede simpelthen med at brænde ham over kalenderlyset.
Nå, jeg rodede videre i min gamle skoletaske og rørte pludselig ved noget stof. Først vidste jeg slet ikke hvad det var, indtil jeg tænkte godt efter og tog et lille stykke cowboystof op af tasken. Jeg fik næsten tåre i øjnene af grin, da jeg så kom til at tænke på hvem det stykke stof egentlig havde tilhørt. Det var jo Rolfs, drengen som vi dengang havde synes var den flotteste dreng på skolen. Jeg kan ikke glemme den dag, hvor vi sneg os ind i drengenes omklædningsrum mens de var til atletik, og så ville vi simpelt hen eje noget som Rolf havde rørt ved, vi vidste bare ikke hvad? Vi stod så længe og spekulerede, og så sagde du pludselig at vi bare kunne tage en saks med ind i omklædningsrummet og klippe et stykke af, af hans jeans og dele det. Selvom vi var meget nervøse for at blive opdaget i drengenes omklædningsrum, ville vi give alt for at få fat i noget som Rolf ejede. Så vores elskede stykke af hans cowboybukser har jeg altså stadig, har du også dit endnu?
Jeg fik også taget mit hæfte op, som jeg brugte til at skrive notater i til fysik og kemi dengang, eller notater fik jeg ikke altid skrevet? Det var nærmere vores hæfte som vi i hver fysik og kemi time brugte til at skrive beskeder i til hinanden. For det meste skrev vi om vores klassekammerater, f.eks. om hvor fjollede vi syntes de så ud når de alle sammen stirrede på Hr. Lang, når han fandt sine store runde læsebriller frem og sin pegestok som han altid pralede om fordi både hans, far, farfar, oldefar og tipoldefar havde ejet før ham.
Og kan du huske tegnesproget, som vi alle sammen brugte til at kommunikere i timerne. Selvfølgelig kunne vi kun kommunikere med tegnsprog, når læreren vendte ryggen til, så det værste var når vi ikke opdagede at læreren havde stået og kigget på os i længere tid og slog med stokken i bordet. Jeg tror faktisk at jeg stadig kan huske hele tegnsprog alfabetet i dag, lige fra A-Å.
Pludselig fik jeg fat i min dansk læsebog, som jeg jo egentlig skulle have afleveret. Men på grund af at vi havde klistret hundrede billeder på af bandet som dengang var vores yndlingsband, ville jeg ikke af med bogen. Så derfor sagde jeg til Frk. Sur at min bog var sporløst forsvundet, den dag vi skulle aflevere vores bøger og fik i stedet mine forældre til at betale for den. Nu sidder jeg og kigger på de billeder af vores yndlingsband, Smokie. Jeg ville virkelig have fortrudt hvis jeg havde afleveret den bog, da den bringer nogle gode minder frem. Jeg kom til at tænke på dengang vi var til koncert med Smokie, og vi havde simpelthen slæbt alle vores ting med som havde et motiv af bandet og blandt andet også læsebogen. Da vi så trampede og hoppede rundt blandt alle andre fans, og de spillede vores yndlings nummer tabte jeg min læsebog og inden jeg selv nåede at tage den op var der allerede andre hænder som havde fat i den. Jeg kiggede op og så det sødeste smilende ansigt kigge på mig. Drengen havde store mørkebrune øjne, og små smilehuller og noget pjusket mørkeblond hår. Med hans charmerende blik vandt han hurtigt min interesse og jeg blev genert og rødmede da han spurgte mig om jeg var en læsehest, siden jeg havde en læsebog med? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men var død pinlig over hans spørgsmål.