1.057 visninger
|
Oprettet:
Jeg ved ikke om jeg er klar.. {{forumTopicSubject}}
Hej hestefolk 
Jeg aflivede min hest for en månede siden, og jeg har siddet og kigget på heste, og har også været ude og prøve... Men nogle gange får jeg en følelse af, at jeg slet ikke har lyst til at have hest igen.. Jeg ved jo godt at der kun er gået en månede, men lysten til at forsætte med ridningen, er bare minimal... Jeg ved at mange af mine veninder har haft det lige sådan, men har fået hest bagefter..
Så mit spørgsmål er, hvornår blev i klar til at få hest igen? og er der nogen af jeg som har droppet det fuldstændigt?
nov 2009
Følger: 87 Følgere: 99 Heste: 9 Emner: 225 Svar: 5.305
Jeg havde ikke "valget" om ikke at ville have hest eller ej - for jeg havde en anden, Frida, stående hjemme i stalden.
Jeg tror det er rigtig sundt at få en hest igen, og jeg er rigtig glad for at jeg havde Frida dengang (og jeg har hende selvfølgelig stadig). Selvom Kurt var væk og det var så hårdt at gå ind i stalden og se hans boks stå tom, så skulle jeg jo derop og ordne Frida. Jeg brugte hende til at bearbejde min sorg - og bruger hende stadigvæk til det når det hele bare er lidt øv (bare det at skrive dette får mig til at tænke på Kurt, og får ret tårer i øjnene indimellem af stadig at tænke på ham eller se billeder af ham).
Jeg glemmer aldrig Kurt, selvom jeg har Frida, som jeg er mindst lige så glad for. Jeg ser Kurt hver eneste dag på min computer, mobil, mit skrivebord og også i mine smykker (jeg har et armbånd med hans halehår) - jeg tror mange - måske ubevidst - er bange for at de vil komme til at "glemme" den anden hest, og føle at de "forråder" den, og derved har mindre lyst til at få en anden hest, for alt med hest minder en om tabet af den anden - men sådan skal det jo ikke være.
Derudover tror jeg også det er svært at finde en anden hest lige med det samme og være glad for, for man vil komme til at tænke på den mistede hest og måske sammenligne den med dem man kigger på - det gør det ikke nemmere at finde en, for man elskede den hest og vil gerne have "den" igen, men det er bare ikke en mulighed, og så vil man føle, at den nye ikke kan opfylde de forventninger man har.
Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke havde et "valg" om at få hest igen, fordi jeg allerede havde en anden - for havde jeg haft den "mulighed" for ikke at have hest, så havde jeg ikke fået det. I hvert fald ikke før om 2-3 år fra nu pga. uddannelse, men jeg vil ikke kunne sige om jeg ville eller ikke ville få hest om 2-3 års tid - jeg ved at jeg nu ikke kan forestille mig et liv uden heste, fordi jeg altid har haft heste i mit liv, men hvis jeg havde haft en årrække hvor jeg ikke havde hest, så ved jeg ikke hvordan jeg ville have set på det.
Min søster mistede sin hest i 2013, og det slog hende helt ud. Hun havde overtaget hesten - en pensioneret traver hun havde fået foræret af tidligere ejer da den ikke skulle gå løb mere (hun havde hjulpet med at træne den). Hun havde haft hesten i omkring 2½ år, før den pga. sygdom (spat i begge bagben) desværre måtte aflives. Vi "pressede" hende lidt til at købe en ny hest vi kendte og som hun også havde været ude ved flere gange, og hun købte et Irish Cob Crossbreed føl på 6 måneder. Den købte hun knap 1 måned efter hun havde mistet den anden. Det gik lidt stærkt vil nogen måske mene, men det har heldigvis vist sig at være det rette.
Det tog hende år at blive lige så glad for den pony som hun var for den første - hun kunne godt lide ham og brugte også meget tid med ham, men han var så markant anderledes, men alligevel minder om den gamle på flere måder - og så var hun nok også bange for at miste ham også (han er blevet opereret 2 gange for keratom i hoven, første gang da han var knap 2 år) - og jeg tror, at det først er da hun tillod sig at blive lige så glad for ham, at hun faktisk "helede" ift. tabet af den anden hest. Hun savner stadig sin anden hest, her 7½ år efter, det er klart, men hun har glæden ved hestene og elsker sin "nye" hest ubetinget.
Min mor mistede sin hest i oktober 2014. Ham havde hun haft siden 1995, og han var avlet af min oldemor og oldefar. Det tog rigtig hårdt på hende, og den dag i dag har hun ikke hest, og hun regner ikke med hun skal have det igen. Da han blev aflivet, havde hun ikke lysten til at få hest igen, og har heller ikke haft lysten efterfølgende. Hun har snakket om at hun da godt kunne tænke sig en shetlænder som hun kan køre med engang, men hun har ikke lysten til at ride længere - den lyst forsvandt med ham den gamle. Før det red hun meget, og har også redet rigtig mange heste og ved rigtig mange dygtige ryttere - hendes gamle hest havde da også lært alle de "sjove" dressurøvelser. Hun har redet efterfølgende, men det er en gang af og til, og nu primært lidt skovture. Hun bruger stadig tid i stalden hver dag (hun passer min pony mens jeg studerer og bor 350 km væk), og hun nyder at bruge tiden i stalden og med hestene, men hun har ikke som sådan lyst til at have hest igen - i hvert fald ikke på samme måde som hun havde hest tidligere, hvor det var en ridehest.
Meget langt svar på dine spørgsmål - og ja undskyld hvis det virker lidt rodet og måske ikke engang svarer helt på dine spørgsmål - men jeg håber der er noget heriblandt du kan bruge, og at det måske hjælper dig at se tre forskellige situationer, der dog alle på en eller anden måde er endt ud i det samme, hvor heste stadig er en del af hverdagen på en eller anden måde.
Jeg håber du finder ud af hvad der er det rette for dig - men jeg vil sige, at jeg er sikker på jeg havde klaret mig markant dårligere igennem det, havde jeg ikke haft min anden pony, og det tror jeg også er tilfældet for min søster
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500
Fx "dette er grundlæggende en god aktivitet for mig - jeg har brug for noget, som er godt for mig, for at komme igennem min sorg."
Sorg gør bare ondt, især indtil man er afklaret med, hvad der skete. Og det tager den tid, som det tager.
Men, at kigge på sin egen navle og fordybe sig i sorg uden adspredelse tror jeg, at forlænger smerten. Eller, det giver en potentiel usund mulighed for at fordybe sig i smerten.
At have noget, som er godt at lave, mens baghovedet kan bearbejde sorg, tror jeg er bedre.
Du elskede ikke den du havde mindre - men at give sig plads til at knytte bånd på ny, tror jeg på bidrager til at hele er knust hjerte.
aug 2020
Følger: 10 Følgere: 107 Heste: 3 Emner: 50 Svar: 246
nov 2009
Følger: 87 Følgere: 99 Heste: 9 Emner: 225 Svar: 5.305
Jeg tænker stadig på min pony - ikke hvert minut af dagen, men jeg tænker på ham, og jeg tænker på netop alle de gode ting jeg havde med ham (og da også de ting jeg ville have gjort anderledes, havde jeg haft mere tid, men det er sådan noget man først tænker på når de er væk desværre).
Jeg savner min utrolig meget, men jeg er sikker på jeg aldrig glemmer ham, og det uanset hvor mange heste jeg kommer til at have gennem livet
Jeg bliver mindet om ham igennem nogle forskellige sange der beskriver noget som savn bl.a., billeder og videoer af ham, men jeg mindes ham ikke længere når jeg er i stalden - og det er rigtig rart
Det er utrolig hårdt - men man kommer ud på den anden side igen, selvom det virker ubegribeligt lige nu
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500
Uanset hvad der sker i fremtiden, så lægger fortiden fast og kan ikke ændres.
Jeg tror nok, at det nærmere er omvendt.
Det gode, som du lærte og de gode vaner du havde, holder du fast i ved at blive ved med at gøre den slags ting.
...
Et meget konkret eksempel.
Jeg bor i et gammelt husmandssted.
Det er en familie ejendom. Nu er det os der bor her, mormor døde for mange år siden.
Da jeg var barn, voksede jeg op på en anden gård i området, og der havde vi malkekvæg.
Jeg hylder faktisk mine bedsteforældre og afdøde far (og barndoms køer!) og holder fast i det gode de stod for, ved at vælge at gentage det, som var godt.
Jeg var måske 4 år, da farfar lærte mig at give en kalv flaske for første gang. Som verdens mest naturlige ting tog far sine unger med ud i stald, mark og lade når han havde brug for hjælp /eller syntes vi skulle være med, og gik ud fra, at vi magisk vidste hvad der skulle gøres. Metoden virkede overraskende godt, mine søskende og jeg går faktisk ud fra, at hvis noget skal gøres så kan vi - så vi angriber problemer ud fra logikken "her er et problem,, hvor er løsningen". Osv, osv, jeg har lært meget, og har mange minder. .
De færdigheder og vaner, jeg kan lide, plukker jeg ud og bruger.
Min mand og jeg indretter vores lille paradis her. Og jeg garanterer, at de mennesker (og køer) som nu er døde og borte, lever lidt igen indeni mig, når jeg går og nusser om mine køer, roder i haven og i eftermiddag måske låner en cementblander og med største naturlighed støber den slidske vi mangler ved staldens bagdør, via det gåpåmod mine bedsteforældre og far har lært os søskende...
Jeg har ikke støbt før, men, det er jeg sikkert god til.
Hvad er det gode du lærte og mindes ved din hest?
Er det muligt IKKE at anvende disse gode lærdomme med en ny hest? Er det muligt IKKE at komme i situationer med en ny hest, som varmer ekstra godt, fordi det minder dig om dengang da....?
Det tager tid at finde den rette hest, men, at du ikke har fundet den betyder ikke at du ikke er klar.
dec 2008
Følger: 15 Følgere: 22 Heste: 1 Emner: 54 Svar: 1.777
Jeg har så haft en i ridning (2 måneder efter) og haft part på en anden. Jeg er mere end klar til at få hest igen, men må stadig vente, da vi ikke er klar med stald, fold osv.
Du skal ikke være bange for at glemme din tidligere hest, det gør du ikke!
Men hvis jeg var dig, så ville jeg vente til du savner at komme i stalden, for det er dér du er klar til en ny.
maj 2007
Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
Hvis du ikke er klar, og samtidig heller ikke fundet den rigtige hest for dig, så vil interessen naturligt også være helt minimal.
Du har masser af tid til at finde en ny hest, og det kan være om en måned, det kan også først være om 2 år - det sker når tiden er inde, så falder det hele på plads og giver mening
dec 2007
Følger: 68 Følgere: 66 Heste: 5 Emner: 63 Svar: 655
I efteråret 2020 fik jeg så tilbudt et føl efter en hoppe, som jeg elskede at arbejde med, dengang jeg var i en konkurrencestald. Da jeg så de to var det første gang at jeg var "okay", og føllet levede heldigvis op til alle de krav jeg har til en fremtidig ridehest. Jeg endte med at købe føllet Zia, og nyder endelige at have med heste igen.
Der går ikke en dag hvor Tino ikke er i mine tanker, savnet til ham har jeg lært at have med mig hver dag, og kan begynde at se tilbage på de minder vi havde med et smil. Zia skal aldrig erstatte ham, men jeg er ikke i tvivl om at hun bliver min nye stjerne.
Når jeg ser tilbage, er jeg glad for at jeg har lyttet til min krop igenne det hele, for jeg var ikke klar til at skulle have en ny hest så hurtigt igen.
jan 2015
Følger: 3 Følgere: 26 Heste: 3 Emner: 85 Svar: 2.123
Jeg er snart 50 år, og kan stadigvæk huske og mindes min første hest - en 24 årig gammel oldenborghoppe, som jeg fik lov til at passe. Hun blev desværre aflivet efter et uheld 3 uger efter jeg var begyndt at passe hende - hvilket både kom som en stor overraskelse og en stor sorg. Men avleren som havde stedet “gav” mig så en nye yngre hest at passe - Anja Nørgaard - en lille brun oldenborg/trakhener hoppe, som jeg så passede i mange år
Jeg blev først rigtig hesteejer, da jeg var 30 år - den mest fantastiske 22 årig vallak Morgan.
Han var så skøn og en rigtig personlighed, men måtte aflives efter 3 år
Siden da har jeg haft og mistet Piv, Nimbus og Medoc - alle hver deres skønne heste, som jeg var så glad for at have mødt og været sammen med.
Nu har jeg tre heste i stalden - og elsker dem på hver sin måde Pinot, Caspian og Freiherr
At miste er en del af livet - nogle gange mister vi fordi fx venskab glider ud i sandet, andre gange er det døden som skiller os ad.
Men hvis man ikke holder af, så sørger man heller ikke - så er man ligeglad.
Og hvis man holder af, og sørger, så vil man altid mindes - så du vil selv en gang som en gammel dame huske både din første hest og alle dem som kommer til siden hen
Mvh Charlotte
okt 2010
Følger: 1 Følgere: 9 Emner: 34 Svar: 1.262
I mit lange hesteliv, har jeg måtte sige farvel til nogle stykker.
Alle gangene har jeg valgt at finde en ny relativt hurtigt, inden for 2 måneder.
Ingen af mine afdøde heste er glemt, dog vil jeg sige at den jeg mistede for over 30 år siden, fylder ikke helt så meget som den jeg mistede for 6 år siden.
Hver af mine heste har været helt sig selv, og er blevet elsket for netop det.
Man skal også give sig selv lov til at være glad, og nyde en ridetur.
Men det er fandeme hård at komme i stalden, men det bliver langsomt bedre.
nov 2009
Følger: 118 Følgere: 216 Heste: 9 Emner: 100 Svar: 1.832
Så var faktisk ude ved en hest blot 7 dage efter jeg mistede min egen. Og ville faktisk gerne have haft parten men jeg hørte desværre bare aldrig mere så jeg søgte videre og blev tilbudt fra højre og venstre, store og små, unge og gamle.. Så den 15/2 kom jeg i en stald, og var faktisk blevet informeret om de to af hestene jeg kunne få part i, men der var også en 3 hest jeg endelig også kunne få part på, og der stod hun skam ??
Nej jeg får ikke min egen hest igen, ikke nu, nok heller ikke om nogle år, måske slet ikke igen. For det bliver jeg nok aldrig rigtig klar til igen. Men blot efter knap en måned fandt jeg altså en hest bare og kaste min kærlighed over, og forventer at være parten i mange mange år endnu ??
Der er forskel på hvornår man er klar, der er også forskel på hvornår man bare vil alt det med hestene men ikke selv stå som ejer af hesten. Det tager den tid det tager og det er ikke mere forkert det ene eller andet ??
Fx er nogle hundeejer hurtigt ude efter ny hund, mens vi først fik ny 2 år efter ??
dec 2010
Følger: 32 Følgere: 266 Heste: 1 Svar: 347
Man glemmer dem aldrig eller hvordan det føltes og være sammen med dem eller hvor højt man elsker dem.
Jeg måtte lade min bedste ven kashmir igennem 6 år sove ind 26 august 2019 efter en kamp på 6 måneders sygdom som vi tabte til sidst og måtte aflive ham jeg mistede efterfølgende interessen fuldstændig for heste og ridningen i lang tid efter jeg kunne ikke holde ud og komme i en stald for så blev jeg så ked af det jeg har været nød til og arbejde mig igennem sorgen først og for mig hjælp det ikke på sorgen og få en ny hurtigt igen det er først for nogen måneder siden at jeg har fået interessen og lysten og passionen tilbage til hestene og ridningen indtil for nogen måneder siden har jeg ikke været klar.
Nu har jeg en virkelig super skøn part og jeg er rigtig glad for ham og passionen er tilbage for dem
Jeg skal helt bestemt have egen hest igen når økonomien tillader det men det er først nu jeg er klar til egen hest igen når økonomien tillader det efter jeg mistede min kashmir.
Men ingen heste kan erstatte min kashmir og jeg elsker ham stadig lige så højt som da han var her og han er stadig så meget mere for mig en bare en hest selvom han nu græsser op de evige græsmarker jeg kan stadig mærke følelsen af når vi lå sammen på folden eller når han tog sit hoved ind til mig eller når vi red bare i cordeo uden sadel og hovedtøj og jeg tænker stadig på ham og kan mærke ham og jeg savner ham stadig hver dag
Lyt til dit hjerte hvad det fortæller dig om du er klar eller ej
Blogger
Tilmeldt:
maj 2010
Følger: 88 Følgere: 1921 Heste: 4 Emner: 3 Svar: 1.517
Jeg har oplevet død før, men aldrig så voldsomt som denne gang. Det var forfærdeligt - og følelserne sidder stadig i mig, men jeg har lært at leve med dem på en anden måde og anerkende at de er en del af mig. Blika bliver ALDRIG tilsidesat - hun er stadig en del af mig, og Freydis er kommet til.
Du må gerne skrive privat til mig, hvis der er noget du vil snakke om - jeg vil hellere end gerne hjælpe dig. Jeg forstår udmærket din situation.
Jeg kondolerer for dit tab...
okt 2012
Følger: 1 Svar: 2
aug 2020
Følger: 10 Følgere: 107 Heste: 3 Emner: 50 Svar: 246
jun 2011
Følger: 30 Følgere: 41 Heste: 1 Emner: 43 Svar: 1.646
Jeg ved ikke om jeg er klar..