Hahahaha. Godt skrevet. {{forumTopicSubject}}

Fundet på HN.

Tag og læs det. Hahaha.

Forfatter: Maria (nu med Quick Step)
Dato: 3-06-07 21:26

Ja, så er det vist på tide, at alle I ænder hører noget om mig! Jeg har nemlig ladet mig fortælle, at min madmor kun har billeder af sin åh, så fine ridehest på sin præsentation. Det skal jeg nok få lavet om på. Det er nemlig MIG, der styrer det hestehold her!

Mit navn er Scooppy og jeg er et temmelig lækkert eksemplar af den rene og ædle shetlænderrace. Jeg er sort. Sort som natten! Min farve brydes kun af den latterlige blå nylongrime, jeg absolut skal have på. (Strengt - min "side kick" Asger The Shetter skal ikke have grime på. Min madmor siger, det er fordi han kommer pænt, når hun kalder. Det gør jeg da også. Hvis jeg gider!) Men den der ler sidst, ler bedst! Det er nemlig top underholdning at se min madmor vade rundt i knæhøjt græs på to tønder land og lede efter min grime. Når jeg har taget den af for tredje gang samme dag! He he heee!
Det er MIG, der bestemmer her i etablissementet. Den store fede møgkrikke af en fuldblod tror det er ham. HA! Bare fordi han er større. Og ældre. Og hvad så?!? Han kommer på andre tanker hver gang jeg bider mig fast i hans hals, gør han! Dræberponyen Cujo kalder de mig ude i byen. Alles knæ ryster, når de hører om mig! At fætter Quick Step så alligevel får lov til at vælge wrapbunke først, er kun fordi jeg er flink og giver ham lov. Han skulle jo nødigt begynde at tude, det skvat.

Nå, men til sagen: Hver aften mellem kl. 19 og 20 skal vi lukkes fra den store lækre græsfold og ind på den lille dumme jordfold. Min madmor kommer og kalder, og så vader vi allesammen artigt ind på jordfolden som dumme, umælende hunde, mens vores madmor lukker leddet bag os. Men ikke i aften! Det skulle blive en gammel løgn, skulle det! Jeg havde en fed fed plan.

Da madmor kom og kaldte, lod jeg som om jeg var stokdøv. De to andre artigvernere trallede lalleglade ind på jordfolden, men jeg blev stående. Da min madmor så kom gående hen mod mig, kiggede jeg hende dybt i øjnene, sagde "hviii-iiin", drejede om på baghovene og ræsede derudaf. Jeg spænede rundt og bukkede og sparkede og lavede en temmelig god imitation af en vild pony i Camargue. Bare lækrere, hvis I kan forestille jer det. De to bøvernikler til mine artsfæller stod på jordfolden og gloede forarget på mig. Leddet stod åbent, og alligevel blev de stående. Dengser! Min madmor stod midt på folden og måbede. I ca. 3 sekunder. Så begyndte hun at skraldgrine! Mage til frækhed! Så kunne hun dæleme få lov at vente længe, hvis det skulle være på den måde! Jeg stæsede rundt og rundt og rundt, mens jeg af mine lungers fulde kraft råbte "FREEEDOOOMM!!!"

Når sandheden skal frem er der dog begrænset kraft i mine lunger for tiden. På det sidste har jeg følt mig en smule tung i bagen og mine ben har jeg ikke set i flere uger. Så efter lidt tid blev jeg alligevel en smule stakåndet. Så jeg slog i trav og travede ind på jordfolden. Med højt løftet hoved og hale, for det var MIG, der bestemte, hvornår jeg skulle ind! HA HA HAAA!

Jeg tilgiver ALDRIG min madmor for de slet skjulte grine-hulk og -hikst hun kom med, da hun lukkede leddet. Hvis hun ikke passer på, nægter jeg at spise mine vitaminbolcher i aften! Og dog... hmm... det må jeg lige tænke over.

Kærlig hilsen

Scooppy The Magnificent

Kh

Maria