Savner min gamle hest {{forumTopicSubject}}

Kender i de perioder, hvor man bare fortryder helt vildt, at man har solgt sin gamle hest, og slet ikke kan smide tanken væk?

Jeg var nødsaget til at sælge min hoppe, Athena, sidste forår og har et kæmpe savn til hende.. Selvom jeg ved det var den absolut bedste beslutning, og jeg kun havde hende omkring halvandet år, så tanken om jeg aldrig kommer til at se hende igen, da jeg solgte hende til en, langt oppe i Sverige (fordi de passede skide godt sammen, og var så flink mod hende og mavefornemmelsen bare var rigtig ved denne køber - og det er den stadig, det er slet ikke det) den tanke er bare så uudholdelig.. Jeg får aldrig en hest som hende igen Denne tanke kommer bare igen og igen, og jeg ved ikke hvor jeg skal putte den hen.. Tingene ændrer sig jo ikke, og det er jo længe siden jeg solgte hende nu.. men den kommer bare igen og igen.. SUK..

Og oveni dette så bristede vores drøm (i mit andet indlæg i måske har læst med i) om at få et par shetlændere her hjemme, pga. vi ikke kan købe et stykke jord, som vi håbede på, så det har bare ikke hjulpet på følelsen af savnet med at være sammen med de firbenede venner..

Hvad gør i andre, når i får disse følelser? - Jeg er pt lige blevet sygemeldt med bækkenløsning og skal føde om 2 mndr, så jeg sidder herhjemme og tankerne kan virkelig få frit spil, og så hjælper graviditetshormonerne da bare slet ikke! ØV jeg synes det hele er noget tis lige pt..

Vi bor ude på landet, og nyder når der kommer heste ridende forbi, og bagefter bliver jeg bare så ked af det, for jeg vil også - Og med børn, har jeg sagt til mig selv, at så længe jeg ikke kan have heste eller ponyer her hjemme, så skal jeg ikke have hest (med begrundelsen, at jeg ikke vil ofre at være væk hjemmefra flere timer dagligt, hver dag, herhjemme vil jeg stadig være sammen med familien og kunne se dem, ved at gå ud på marken osv), og da vi ikke kommer til at købe jord til alligevel (i hvert fald som det er nu) så kommer det ikke til at ske

Tak fordi i læste med - Har i ikke lidt opmuntrende?