{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.770 visninger | Oprettet:

Foder - koldblod og nøjsomme heste {{forumTopicSubject}}

Hej hg.
Hvad fodrer i med? Og hvorfor?
Hvor meget tildeler i?

Sagen er den, at jeg har fået mig en haflinger hoppe, og igår fik jeg den fine besked, at jeg lige skulle tænke mig om, og at hun får al for meget.

Hun er ikke tynd, men synes godt hun må få et par kg mere, men ikke meget.
Hun er ikke redet eller brugt regelmæssigt i år.
Hun skal startes op i træning igen. Hun har ingen muskler, og er ikke den mest energiske hest i stalden.

Hun bliver fodret 2x dagligt(morgen og aften)

Min foderplan ser således ud(ved 1xfodring) :
150 g, deukavallo müesli (uden havre, med lucerne og urter)
150g deukavallo top-e mix (fuldfoder)
200g eggersmann revital cubes
5 stk vitamin mineral bricks fra eggersmann.
Ca 40g solsikkefrø.
En håndfuld opblødte roepiller
En håndfuld opblødte lucerne piller

Top-e mix har maks 10% stivelse + sukker. Anbefalet mængde, er 1,3 kg dagligt)
Eggersmann revital cubes er helt kornfrit, lavet til heste der er eller har været forfangen. Giver energi. Baseret på ris. Næsten ingen stivelse og sukker.
Müesli er som nævnt uden havre, men med lucerne og urter.

Vi har hø adlibutum, men der er ikke meget næring i.
Går i løsdrift på halmbund af byghalm.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Foder - koldblod og nøjsomme heste
  • #2   15. okt 2017 Min haflinger får wrap ( så meget han kan spise) og så får han regulator complete.
    Han har meget yoyo vægt, så når han ligger til den tynde side, får han fiber piller ved siden af


  • #3   15. okt 2017
    Lige nu giver du både fuldfoder og vitaminer, det duer ikke. Du giver endda vitaminer fra to forskellige vitamin/mineral produkter + fuldfoder.

    Skil det ad - så du enten bruger fuldfoder eller vitamin/mineraler.

    Find et fuldfoder og følg dosis på det. For nej hun ligner ikke en der skal tabe sig. Lige Deukavallo er jeg ikke nogen kæmpe fan af, så der kan jeg ikke hjælpe dig hvis det er det du vil bruge, da jeg ikke kender til det.

    Fx et fuldfoder med en dosis på 1,5 kg.


  • #4   15. okt 2017 enig med krikken, det giver ingen mening at give både fuldfoder og vitaminer på samme tid.

    min far et par håndfulde raket og ølgær og så ellers hø/wrap. smiley


  • #5   15. okt 2017 Har gode erfaringer med Regulator Complete. Meget lav på stivelse, lav dosering og så skal der ikke rigtig gives vitaminer oveni.
    Det er billigt at bruge, da hesten som sagt ikke skal have særlig meget. Min varmblodshoppe får 300 g dagligt + lucerne og roepiller.

    Du skal passe på med solsikkekerner, da der er blåsyre i. Giv evt hørfrø i stedet, det er bedre end solsikkekerner. smiley


  • #6   16. okt 2017 Jeg fodrer med kraftur.. smiley

  • #7   16. okt 2017 til min Tinker fodre jeg med aveve islænder mix. vitaminer er også til islænder også Lucerne

  • #8   16. okt 2017 Lige på billedet ser hun da ok ud smiley Om hun så snyder ved at have sat lidt pels, og du derfor kan mærke ribbene ogderaf konkluderer hun godt må tage lidt på - det er du den eneste der kan vide smiley

    Næste tanke er, at hun jo er en race, som aldrig kommer til at ligne en greyhound i væddeløbsform - kun hvis hun bliver dødssyg.
    Det betyder ikke hun skal være smælderfed, men hun skal da absolut ikke være kantet.

    Så kigger jeg lidt på din fodring - og der er jeg meget enig med de andre, du er lidt for meget “all over”.
    Har du et magert hyl du skal hælde foder i for at holde nogenlunde i form, så kan man hygge sig med at give hint dit og dat.
    De nøjsomme er det nemmere at forholde sig til, ved at fodre simpelt og enkelt - det er nemmere at regulerer.

    Jeg har en meget nøjsom ollebolleblanding, som bliver smælderfed af at kigge på foder. MEN han går hård træning i dressur på PSG/INT niveau, så lidt at leve af skal han have.
    Han går på græsfold fra kl 07-17 for tiden, og her er hvad han får dagligt:
    1,8 kg Horselux plus
    5 kg hø
    75 gram opblødt Roepiller (ca 1/2 håndfuld)

    De dage han holder fri får han dagligt:
    750 g Horselux plus
    5 kg hø
    75 gram vit/min Horselux
    75 gram opblødt Roepiller.

    Og så har jeg en dv’er som er et hul at hælde foder i, selvom han ikke laver lige så meget som den anden smiley

    Du skriver hun ikke er så energisk - og det kan skyldes flere ting, men det helt oplagte er, at hun bruger rigtig meget energi på at gå på døgnfold, samt hun er i alm dårlig kondi.

    Hvis man kiggede på mine dressurheste på fold, så ville man tænke de er nogle sløve bananer - de tuller ud på fold, skridter væk fra leddet, går i gang med at græsse, og tager herefter en lur. Og så tuller de og græsser, småsover resten af de 10 timer på fold - og det er fantastisk, og lige det jeg ønsker smiley
    De skal IKKE tosse rundt på fold og komme til skade. De skal slappe af og være rolig og afspændte - og så bruge deres energi under træning.

    Det du skal tænke på, når du starter hende op i genoptræning er, at hun skal tænke og svare fremad - men kontrollerbart. Hun skal ikke være som en bombe at ride på, men være lyttende og gerne ville gøre det du beder om.
    Det er nemlig en fremadgående hest - en hest som løber afsted og speedet under rytter er ikke fremadgående, den er på flugt !

    Så mit forslag er, at du vælger noget foder som er godt til nøjsomme heste, og hvor du skal have 1 produkt for at dække den ind vit/ man mæssigt.
    Hvis du gerne vil have lav stiv/sukker, så kan du vælge et rent vit/min tilskud, og mikse med Roepiller.
    Ellers er der mulighed for at vælge fx pelleteret eller musli til nøjsomme heste :
    Kraftur
    Horselux easy
    Og lignende produkter som de fleste foderfabrikanter laver i dag.

    Jeg ville holde godt øje med hende generelt, da hun rent faktisk ikke er smælderfed - så jeg ville mistænke at hun måske ikke er så nøjsom, som racen måske tilsiger.
    Så husk at kig på hende, især når du begynder at genoptræne.

    Mvh Charlotte


  • #9   16. okt 2017 Hej alle.
    Beklager jeg ikke lige har været online før nu.
    Til jer, der mener at jeg ikke skal tildele ekstra vitamin, og mineral.
    Her har jeg en plan, over hendes behov, og hvad hun får tildelt.
    Er det stadig uhensigtsmæssigt?

    Jeg er glad for at fodre med Roepiller, men problemet er, at begge mine heste ikke syntes det er det fedeste at spise. Og noget skal de jo have ned.

    Jeg har valgt deukavallo, fordi jeg godt kan lide sammensætningen der er, både i top-e og mueslien. Top e er f.eks baseret på Roepiller, skaller og klid, samt lucerne. Jeg er som sådan ikke helt stivelses forskrækket, med selvom skaller og klid, kommer fra korn, så er det jo hammer godt for fordøjelsen.
    Mueslien er uden havre, med lucerne og urter. Der er tilsat persille, dild, kommen, rødbeder, fennikel, og hvidløg. Der er også skaller og klid. Der er dog lidt majs, men ikke i så stort et omfang, at jeg bliver bange for stivelse, og sukkeret heri. Der er både rapsolie, og marietidselolie.
    Revital cubes er som sagt for heste der har været forfangen, har cushings, insulinresistens, mm. Det er baseret på Risklid, og giver energi, ud fra de gode kulhydrater, det er helt kornfrit. Der er bla. Hørfrø, marietidsel, æble og hvidtjørn.

    Så umiddelbart, ønsker jeg ikke at skifte mine produkter ud.
    Men som spørgsmålet retter sig på, så spørger jeg, om mængden er for meget?
    Når jeg spørger jer, hvilke produkter i fodre med, er det bare af nysgerrighed, og interesse. smiley

    På billedet ser i to orange kolonner, den første er hendes behov, altså de hun skal have. Nr to er det hun får tildelt dagligt.


    profilbillede
  • #10   16. okt 2017 Mht til billedet, vil jeg lige informere om, at det selvfølgelig er forskelligt fra hest til hest, hvad behovet er.
    Ved f.eks vitamin, skal de have 30-40000 , ved alm. Brug, og vedligehold. De stiger til det dobbelte, hvis det er en konkurrence hest,


  • #11   16. okt 2017 Har du så ikke store problemer med jern, mangan, kobber, zink, kobolt, jod og selen ? Hvis man skal samstemme de to orange kolonner ?

    Mvh Charlotte


  • #12   16. okt 2017 Hun skal suppleres med bluehorse kobber komplex.
    Hun får lidt igennem græs, hø, wrap og halm.
    Jeg har endnu ikke afstemt det hele endnu, da jeg kun har haft hende en lille uge.
    Men mht vitamin og mineral, kommer dette til at stemme overens inden for meget kort tid, men skal have fastlagt om jeg skal tildele foder som nu, eller om der skal justeres.


  • #13   16. okt 2017
    Top E er fuldfoder - og er desuden istedet for havre i det, proppet byg i, det gør enormt mange producenter der skriver havrefri. Deukavallo er bare smarte og lade være med og skrive stivelse i alt på, pænt træls.

    Og jeg gætter desværre også på at den müsli du bruger er fuldfoder.

    Det er Revital også.

    Så jeg forstår ikke hvorfor du blander så mange ting. Det modvirker også lidt hinanden og bruge Revital også kombinere det med Top e som har stivelsen fra fx byg og et indhold af stivelse som jeg gætter på er højt.
    Hvis du ønsker urter, så findes der foder som enten er tilskud eller fuldfoder, som indeholder alt det i en pakke du vil have.

    Lige nu risikere du at over eller underdosere og lige noget som fx selen skal man være pænt meget forsigtig med.

    Vitaminerne er iøvrigt ikke organiske i de ting du har valgt.

    Og når hesten har problemer med vægten, så ville jeg gøre det så enkelt som muligt, så man ved hvad det er der virker. Og for at gøre det så let for tarmsystemet som muligt.


  • #14   16. okt 2017 Top e har stivelse på maks 10 eller var det 12%
    Ja, der er byg. Men byg er bedre end havre.
    Min hest, behøver ikke rent korn, men af natur, og mht mave tarm, skal den have lidt.
    Om du så er for eller imod deukavallo, er jeg tilfreds med både indhold, og kvalitet.

    Læs nu, hvad jeg skriver.. vil du måske foreslå at hensten slet intet får, indtil jeg har en foder plan klar?
    Hvorfor mener du, at jeg ikke bør vælge flere men holde mig til ét? Og på baggrund af hvilken viden?
    Det er let for hendes tarmsystem, hun er en pæn fæces, og man kan se at både grivfoder og krybbefoderet er udnyttet godt. Det må heller ikke være alt for let, så er der ikke noget for tarmene at lave, og så risikeres der flere følge ''sygdomme'' , hvis fordøjelse og tarme bliver slappe. Er du overhovedet klar over, hvordan fordøjelsen foregår, fra foder til fæces? Hvis ja, så burde du også vide, hvordan og hvilke ting, der er behov for. Om man er stivelses forskrækket eller ej. Det samme gælder mennesker.


  • #15   16. okt 2017 vores koldblodsheste går på vitaminer, lucerne og hø/wrap
    det trives de super med


  • #16   16. okt 2017 Mine 3 fjollere får Struktur E og gemuse krauter fra St. hippolyt, og dertil hø og wrap.

    At kigger millimeter nøjagtigt på en foderplan giver for mig ingen mening. De tabelværdier vi bruger til at udregne foderplan efter, er dannet på baggrund af forsøg med køer, grise og galopheste i max træning. Der er altså ret langt fra en ko til en koldblodshest.

    Og dertil så kan der været ret stor forskel på den enkeltes hest tarmflora, og derved også på foderoptagelsen. Så det vi ved er i bund og grund, hvad den standard hest burde optage, og hvad vi i teorien stiller til rådighed for hestens tarmbakterie af næringsstoffer. Hvor stor stor lighedstegnet er mellem de to, har vi ingen anelse om.

    Så brug foderplanen vejledende – men se på din hest, hvordan er pelsen, hvordan er hovenes tilstand, hvordan er energi niveauet, hvordan er hestens sind, hvordan er hestene i øjnene, hvordan trives hesten. Det er det samlende billede som siger noget om, hvor god den pågældende fodring er til den pågældende hest. IKKE KUN foderplanen. – Jeg vil kunne lægge en foderplan på havre, soyaskrå halvgammel vissen hø og halm, og en syntetisk mineral bl. Og kunne få tallene i foderplanen til at se fine ud, men det bliver den fodring ikke nødvendigvis god af.

    Der er andre aspekter som skal tages med. Det kan være diversiteten i råvarerne, som jeg personligt synes er ret vigtigt. Det kan også være kvaliteten i råvarerne.

    Dertil kommer din personlige holdning, om fodring som også skal tænkes ind.

    Men mine får Struktur E pga. den store diversitet der er i den (indeholder 30 forskellige urter) og de får også mineral bl. Ved siden af, da jeg har observeret at det giver sådan nogle stærke hove.


  • #17   16. okt 2017 Mine koldblod går på wrap, GKM fra Hippolyt og Heucobs også fra Hippolyt

  • JM
    VIP
    JM Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 82 Følgere: 77 Heste: 6 Emner: 51 Svar: 2.930
    #18   16. okt 2017 Lad være med at gøre det sværere end det er find et godt fuldfoder der dækker hesten ind, alt det blanderi er fuldstændig unødvendigt dem der lavet fuldfoder blandinger har lavet den øvelse inden de satte produktet på markede smiley

    Personligt er jeg fuldstændig uimponeret over alle se superlativer og forskellige indholdsstoffer der er med til at sælge de hypede mærker

    Jeg bruger et super tilskudsfoder med lav tildeling, hvis ekstra huld er nødvendig så får de fiberpiller derudover har de wrap/hø i net 24/7

    Hygge mad om vinteren kan være roepiller men det er ikke hver dag-

    Keep it simple smiley og se på hesten ikke et regneark.


  • #19   16. okt 2017 Jeg har en belgier som bliver fodret med følgende:
    Nordic Horse bodyfix 800g
    Nordic Horse Unique 200g
    Nordic Horse sortkommen 80g
    Roepiller 250g (tør vægt) opblødt
    Og 12kg hø


  • #20   17. okt 2017 Jeg er enig i flere andres kommentarer, hold det enkelt og lad være at blande flere forskellige fuldfoder blandinger, det gør ikke noget godt, her taler jeg af bitter erfaring!
    ifht. din tabel, er der underskud i det hun får frem for hvad hun har behov for.

    Pas på med ikke at gøre det for teknisk, der er stor forskel på hvad der står i en tabel og hvad der rent faktisk virker for hesten.
    Se på hende, du nævner at hun er energiforladt, måske hun bruger meget energi på at fordøje alle de ting du kommer i hende?

    Jeg læser hvad du skriver og Du må ikke se det som kritik, selvom jeg ved det virker som det, men jeg tænker på hesten, så igen vælg et af de 3 fuldfoder produkter og spæd til hvis du synes det mangler noget, det er alt for svært at passe vit./min. til, ved at give 3 fuldfoder + vit./min.
    Det er bare mit råd.


Kommentér på:
Foder - koldblod og nøjsomme heste

Annonce