{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.741 visninger | Oprettet:

Aflivning - vil du være der? {{forumTopicSubject}}

Hej hg smiley

Jeg var på slagteriet i dag da jeg skulle have min hoppe slagtet (det blev hun dog ikke, da hendes hollandske pas ikke indeholdt de rigtige sider, så man kunne se om hun var udtaget til konsum).
Men her så jeg først en pige og senere en voksen dame med rødrandede øjne (som jeg selv) komme og aflevere pas og hest og så køre igen, inden hesten var aflivet.
Planen for min hoppe, Saffi, var som med Lærke sidste år, at jeg skulle med hende både på vægten og helt ind til slagteren og først slippe tovet nærmest når hun var væk.

Men nu er jeg blevet lidt nysgerrig - hvordan har I det? Vil I være der selv eller vil I helst aflevere hesten (til dyrlæge, slagter, osv) og ikke se hesten falde?
Og hvis I kunne vælge frit, skulle det så være slagter, dyrlægen, dyrepark eller hvis der er andre muligheder?


Jeg er fuld af respekt uanset hvad man vælger - for det handler vel i bund og grund om at kende sig selv.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aflivning - vil du være der?
  • #1   10. okt 2017 Jeg vil gerne sende mine elskede dyr afsted, på så god og tryg en måde, som overhovedet muligt. Derfor har jeg altid selv været til stede, og vil også være det med de fremtidige smiley

  • #2   10. okt 2017 Min hest skal aflives med sprøjte når tiden kommer.
    Mit ønske er selv at trække hende ud og sige farvel.
    Så vil jeg give tovet til min søster og så selv gå væk så jeg ikke kan se det og så vil jeg tilbage og kysse hende farvel når hun er borte.

    Jeg håber dog at der går virkelig lang tid og føler virkelig med dig at du står i det nu smiley


  • #3   10. okt 2017 Min pony blev aflivet af dyrlæge med sprøjte, da vi gerne selv ville bestemme datoen ellers kunne vi da godt have fundet på at sende hende til Zoo.

    Det bliver nok det samme når min store hest skal herfra.

    Men jeg vil altid være der for at være sikker på at de kommer godt afsted. Så kan det godt være det er hårdt at se på, men hellere det end ikke at se det.

    Men nu er jeg så også vant til selv at aflive dyr med boltpistol (har arbejdet i landbruget), så jeg kan måske lukke lidt mere ned.


  • #4   10. okt 2017 Jeg er tilstede. Det er det mindste jeg kan gøre for mine venner smiley
    Det er hårdt, men kan ikke sende dem afsted selv uden at jeg er der.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #5   10. okt 2017 keg har ikke behov eller trang for at se mine dyr døde, så der bliver taget ordentligt afsked, også vil træktorvet blive overdraget til dyrlægen, også kører jeg.

  • #6   10. okt 2017 AMT:
    Det kan jeg godt lidt følge, men tror ikke jeg ville tro på det før jeg har set hendes livløse øjne.
    Jeg har heldigvis ikke prøvet at miste en hest endnu. Men gruer for dagen det sker. smiley


  • #7   10. okt 2017 Ja, det er vanvittig hårdt men de gange jeg har sagt farvel til dyr har jeg været så glad ved at have været med hele vejen.

    Tak Bettemus, vi er dog nået frem til at det må være et tegn fra himlen om at hun ikke skal væk endnu (hun har ikke ondt så længe hun bare går eller er på småture).


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #8   10. okt 2017 bettemus: det er også først noget der kom efter at min bedstemor døde, hvor jeg fra hun døde til at hun blev begravet gik og diskuterede med mig selv om hvor vidt jeg skulle se hende eller ej. - det blev til at jeg ikke så hende.

    som min søster sagde: det sidste billede du har af hende i dit hoved, er en levende person, med en sjæl.

    og det er jo rigtig nok, et dødt menneske, eller for denne sags skyld dyr, har ingen sjæl, det er dødt, borte. det er kun det fysiske der er tilbage.

    og det er simpelthen ikke en livsløs krop eller et dødt blik som jeg vil huske. smiley

    men jeg har virkelig stor forståelse for at folk gerne vil være der til det aller sidste. og være der for ens elskede hest. smiley


  • #9   10. okt 2017 Jeg tog afsked med min elskede dreng den 5. September. Han blev sendt til de evige græsmarker af dyrlægen og jeg var med hele vejen. Han lagde sig stille ned og jeg lå på jorden med ham i en halv time efter hans hjerte stoppede med at slå.
    Jeg kunne aldrig finde på bare at aflevere ham og så køre min vej.


  • #10   10. okt 2017 Jeg har altid selv holde hesten når det er, med dem jeg har haft der skulle den vej. Selv i dag var jeg det sidste frede så/hørte/mærkede han mig som det sidste inden han sov ind smiley Synes det er det meste rigtige at gøre for dem smiley

  • #11   10. okt 2017 Jeg fik min gamle hest aflivet sidste sommer og jeg var så ked af det! Jeg trak ham selv hen til der hvor han skulle ligge, men overlod så træktovet til staldejer. Han var så bedøvet at han ikke ænsede hvem der var der og jeg kunne slet ikke holde tanken ud om at se ham falde. Jeg var omme og se ham bagefter, med det var mest på opfordring af min far.

    Jeg har ellers holdt mange heste under aflivning, men da det så blev min egen så var jeg knap så cool...


  • #12   10. okt 2017 AMT:
    Syntes det er rigtig spændende at høre fra andre der har det anderledes smiley

    Jeg så min farfar og min papfarmor da de døde.
    Det giver mig den lukning jeg har brug for. Syntes ikke jeg personligt husker dem for det slukkede. Men det er for mig afslutningen. Jeg for bekræftet at sjælen er draget videre og jeg kanderefter vende mit blik mod himlen i stedet. Men før jeg har set dem, så syntes jeg ikke det er slut for mig som sådan.

    Da min søsters kat blev aflivet og mine søskendes hunde var jeg der heller ikke. Men jeg har sagt farvel bagefter. smiley

    Men al respekt for at andre har det anderledes. Syntes det er spændende. Der er jo også kæmpe forskel på hvad man tænker når de er væk.
    Jeg selv er ikke voldsomt kristen og tror ikke på himlen i den forstand med at de møder Gud osv. Men jeg tror på et samlingssted hvor man mødes igen.
    Så jeg har brug for at se at sjælen er draget dertil. Hvor det for nogen er helt absurd fordi de tror på død er det endelige punktum smiley


  • #13   10. okt 2017 Kondolere med din prinsesse ?

    Jeg ville uden tvivl være der helt til slut - indtil han er væk og i himlen ?? personligt ville jeg give min til dyrepark som føde til dyrene! Jeg tror på et større kredsløb oh syntes selv det må være en værdig måde at komme herfra på ?? Og så en dyrlæge i egne omgivelser hvor han er tryg, hvis det var en mulighed !


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #14   10. okt 2017 bettemus: jeg har desværre en lorte tendens til at huske billeder som man helst vil glemme.

    for godt og vel et år siden blev vores kat kørt ned foran min søn og kæreste, katten var ikke skadet, eller blødte, så den var fin "hel", men hver gang at jeg ser billeder af den, eller vi snakker om den, så det første der popper op i min hoved er hvor død den så ud, og hvor lidt relation man pludselig havde til "det".


  • #15   10. okt 2017 Da min tidligere hest blev aflivet, var det med sprøjte og jeg var med hele vejen. Holdte torvet, da han lagde sig og sad med hans hoved i skødet, da han fik den sidste sprøjte. Han blev aflivet hjemme på marken.

    Ham jeg har nu, skal også afsted med sprøjten, når den tid kommer og jeg regner stærkt med at være der hele vejen igennem smiley





  • #16   10. okt 2017 Jeg har våget hos mine bedsteforældre til det sidste.
    Jeg er i nærheden af mine patienter, og sikrer at de har det så godt som muligt, i den sidste tid. (Er læge.)

    Jeg vil nok enten være hos mine dyr (hvis det er muligt), muligvis selv udføre aflivningen.
    Det er ikke en rar opgave, men nogen skal jo gøre det og hvis jeg kan sikre at det sker hurtigst muligt i tilfælde af behov for akut aflivning, og humant, så skal opgaven jo udføres og så må jeg tude bagefter.
    Jeg har set døden mange gange, nok til at se at Manden med Leen kan være den sidste ven, og er derfor ret afklaret med den aller sidste livsfase.


  • #17   10. okt 2017 Vil helst min skal til en dyrepark medmindre den dør naturligt på marken. Men ja, vil da være sikker på den faktisk er aflivet så blir enten nødt til at være der eller se den bagefter. Passet skal jo egentlig sendes ind til SEGES bagefter så regner da ikke lige med at efterlade det...

  • #18   10. okt 2017 Min elskede dreng skal aflives af dyrlægen (sprøjte) og jeg skal være der under det hele. Jeg skal klippe halehår af til mulig smykke eller blot til at hænge ligesom jeg har fra Tequila. Drømmen er også at at jeg gerne vil have en urne men det er pengene nok ikke til..
    Men føj det bliver hårdt, for jeg kan ikke engang holde ud da jeg arbejdede på klinikken..


  • #19   10. okt 2017 AMT:
    Puha det lyder virkelig ikke behageligt og kan virkelig god forstå din beslutning.
    Der er min hjerne helt anderledes. Den grader med at skubbe ubehagelig ting fra sig.
    Det gør også at jeg når en er død ikke kan sørge særlig længe.
    Da min søsters første hund blev aflivet havde jeg set følelsesmæssigt normalt bare 1 - 2 timer efter.

    Min kanin var det 30 minutter efter hun var begravet.

    Min farfar tog omkring et døgn, men så kunne jeg ikke sørge mere.

    Det syntes jeg dog tvært i mod er vildt ubehageligt for det er som om jeg bare ikke har brudt mig nok om dem jeg mister. Jeg føler at omverdenen tænker at jeg da bare er ligeglad. Så jeg ville ønske jeg kunne sørge mere.
    Men det er min krop åbenbart ikke i stand til smiley


  • #20   10. okt 2017 Jeg synes dog at det var vanvittigt hårdt at se ham falde og dø og jeg har været MEGET i tvivl om jeg vil se det, når ham jeg har nu, engang skal aflives.

    I lang tid efter at han var aflivet, var de eneste billeder jeg fik i hovedet, når jeg tænkte på ham, var da han lagde sig og det var rigtig hårdt hele tiden at genindspille scenariet i hovedet igen og igen, så jeg forstår udemærket godt, når folk vælger ikke at se deres heste dø.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #21   10. okt 2017 bettemus: jeg vil gerne bytte lidt.

    min bedstemor døede i maj, og det plager stadig mit liv, ødelægger min alenetid, og min nattesøvn.

    jeg har ikke problem med at se døde mennesker, eller døde dyr, så længe at det bare ikke er npgen jeg har tæt inde på livet.


  • #22   10. okt 2017 Hvis det var min hest, vil jeg helt klart vælge aflivning af dyrlæge. Jeg ville også selv være der, for har læst noget om at heste bliver udtrykke ved situtationen hvis man går, og hesten kan i forvejen mærke at der skal ske noget, som ikke er godt.

  • #23   10. okt 2017 AMT:
    Jeg vi så ikke dele lidt så folk ikke tror jeg er et følelseskoldt menneske.


    Der har jeg det så anderledes. Uanset hvad det er så bliver jeg påvirket. Mit værste mareridt er at komme til at køre et dyr ned. Om det så kun er en fugl. Og når jeg ser døde dyr på kørebanen kan jeg godt mærke det i mig selv.
    Men lige der siger jeg hurra for min mangel på sorg. For det tager mig 2 sek og så er jeg videre. Men den rammer lige i et kort øjeblik.
    Selv edderkopper som jeg gerne slå ihjel fordi jeg er bange for dem. Der får jeg set list skidt når jeg har slået dem ihjel smiley


  • #24   10. okt 2017 Min den gamle er skrækslagen for sprøjter, så sådan skal hun selvfølgelig ikke herfra. Jeg har skrevet hende op til dyrepark, og hvis de kan tage hende vil jeg helt sikkert følge hende helt til det sidste eller i hvert fald så langt at det er muligt. Og under alle omstændigheder vil jeg se hende, når hun er død.

    Min gamle varmblod kørte jeg på slagteri. Jeg var med indtil hun skulle skydes, hvor slagteren tog hende med ind ved siden af. Da hun var død var jeg inde og se hende, så jeg var helt sikker på hun var død.

    Vi har fået flere aflivet med sprøjte på gården, og jeg har holdt flere af dem for ejerne. Det går ikke altid stille og roligt, nogle gange faktisk meget voldsomt, så den metode er jeg ikke rigtig fan af.



  • #25   10. okt 2017 Sandra H: Hun blev så ikke aflivet alligevel og lige nu står vi og tænker at det må være et tegn så foreløbig finder vi en løsning så hun kan få lov til at blive. Jeg har det nemlig ligesådan ift at tage hende til slagter - så bliver hun brugt til noget fornuftigt.



  • #26   10. okt 2017 Jeg sendte min far afsted med min, han knuselskede hende også - så han hørte 'kun' hun blev skudt og faldet med det samme, men så det ikke.
    Jeg er glad for jeg ikke var der.


  • #27   10. okt 2017 Jeg skal være der! Og det skal blive med sprøjten. Jeg har mistet min tidligere bedste ven hvor jeg ikke fik sagt farvel. Og den sorg bærer jeg stadigvæk. Det er 8 år siden.. Mine heste skal være trygge og dø med mig ved deres side. Medmindre de dør fredeligt af alderdom på marken imens de tager en lur (min drøm på vegne af mine heste, bilder jeg mig ind)

    Mvh TT


  • #28   10. okt 2017 Jeg var der. Jeg fortyder dog, at jeg ikke fik taget det sidste billed, men har fået min pony hjem i en urne smiley

  • #29   10. okt 2017 Anna - hvad kostet det dig?

    Mvh TT


  • #30   10. okt 2017 Ja, jeg er der altid - uanset hvilket af mine dyr det drejer sig om, så følger jeg dem til det sidste. Det kommer an på hvem man er, men jeg har heller intet problem med at se de falder, bliver løftet i kran af DAKA eller når de svulmer op fx. Jeg føler selv at jeg er rolig når det er, den beslutning jeg har taget er velovervejet og for dyrets bedste, det synes jeg betyder rigtig meget at man ved.

  • #31   10. okt 2017 Den der med at de skal være trygge syntes jeg er lidt svær. Vores heste kan jo mærke hvordan vi har det, og jeg tænker de fleste vil være påvirket af, at tiden er kommet.

    Min varmblod reagerede kraftigt på min stress allerede da jeg hentede hende på folden, så her ville det ingen forskel gøre om vi kørte afsted eller at dyrlægen kom til stalden. Og sådan har jeg oplevet det flere gange. En enkelt gang havde vi nær ikke fået hesten givet beroligende, fordi den kørte op over ejers fortvivlelse.



  • #32   10. okt 2017 Jeg var der selv da min gamle dreng fik sprøjten.
    Jeg holdt torvet ved bedøvelsen og de første to sprøjter, derefter fik dyrlægen torvet og holdt ham mens han lagde sig, han svajede lidt og gik fra side til side, hvilket jeg ikke ville kunne have kontrolleret, men jeg stod ved siden af og snakkede med ham.
    Til sidst lagde jeg mig ned langs han overlinie og hovedet på hans hals, men jeg svagt hviskede alle de gode ting, ønskede ham en god rejse og tak for nu.
    Han pustede ud en sidste gang da jeg var færdig og derefter sad jeg lidt og missede ham, mærkede at han var væk....


    Alle mine skal have sprøjten, da jeg syntes det foregår rimelig stille og roligt, både for ejer og hest.
    Jeg bliver der til det sidste, jeg vil se og mærke at de virkelig er væk, før jeg kan få ro.

    Det sidste minde jeg har af min vallak er at han kommer travende, vrinskende, imod mig. Han havde bøvl med benene, så at trave mod mig var en kæmpe ting, og så midt om vinteren.
    Han spiser en gulerod for min hånd og følger med mig ind, mens jeg har en arm over manken på ham og han har sænket hoved og hals.
    Det er det der popper op hver gang og det jeg altid vil huske ham for ?


  • #33   10. okt 2017 jeg vil gerne se dem helt til dørs hvis det er muligt. jeg støtter ikke aprøjteaflivning eller DAKA så derfor får jeg mine slagtet til hjemmebrug ( ikke til mig selv) eller kørt dem til ZOO

    for mig handler det om at jeg skal se med egne øjne at mit dyr er dødt. altså at der er en helt klar afslutning på dette. og jeg tror ikke på mennesker så derfor føler jeg ikke jeg har fred før jeg selv har set det.
    det er hårdt men ikke nær så meget som uvisheden.
    jeg vil vide alt om hvad der er foregået helt til enden.


  • #34   10. okt 2017 Det aflivning, med min dejlige dyrelæge - Mens jeg er tilstede. smiley

  • #35   10. okt 2017 Jeg havde dyrlægen ude og give sprøjten... jeg var der, træk ham selv ud, og ja, han var en speciel hest, havde været igennem alt for meget, og var tryggest med mig, så jeg blev hos ham til sidste minut og efter... TT__TT

  • #36   10. okt 2017 Min tidligere part står og skal aflives. Det var egentlig planen at det skulle have været igår, men grundet at forsikringen vil have ham medicineret i 6 uger mere, kom det ikke til at ske. Det er noget pis, da han har en kronisk lungesygdom i svær grad.. smiley
    Jeg har aldrig(!) været til en aflivning før, men jeg har set døde heste før. Og selvom at jeg ikke har haft part på ponyen i et år, så kunne jeg faktisk godt mærke at det var vigtigt for mig at være der, hvis det rent faktisk skulle ske. Jeg har også sagt til ejer at hvis hun har brug for det, så vil jeg gerne være der når han rent faktisk skal aflives. Jeg har ikke nogen ret til det, da det som sagt er længe siden jeg var part på ham, men han betyder en helt masse for mig. Ejer sagde også igår at det var utrolig rart at jeg var der imens at dyrlægen var der. Også selvom at jeg ikke bidragede med noget - jeg stod og striglede ponyen og kom med input omkring hvordan han var at ride inden han fik sygdommen.

    Jeg TROR umildbart at jeg ville vælge det samme hvis det var Hope eller Lotte der stod for tur.


  • #37   10. okt 2017 Jeg sku self være der da Cali sku af sted, det var slet ikke til diskussion.
    Jeg kørte hende selv af sted, trak hende osv. Billeder ska jeg nok undlade.
    Gu er det ikke en nem beslutning, men det er da det mindste man ka gøre for sin bedste ven.


  • #38   10. okt 2017
    Jeg skylder min og være der til det sidste, hun er blevet svigtet så mange gange så jeg er der til det sidste. Og da hun også er en vågen og sær dame generelt, er der ikke andre der skal stå med hende i den situation.


  • #39   10. okt 2017 Uanset hvordan hesten kommer herfra - og det har indtil nu været slagtning, eller aflivning hjemme hvis slagtning ikke var mulig, så skal jeg selv eller en betroet se hesten død. Jeg ha ikke noget behov for at se den falde - men jeg skal være 110% sikker på at den ER død, før jeg efterlader den.

  • #40   10. okt 2017 Jeg valgte zoo til min DV hoppe, da hun skulle herfra.
    Jeg sagde farvel inden vi kørte fra stalden, tog med derinfd, bakket hende ud af trailer og overlod tovet til en dyrepasser, så ikke da hun blev skudt men hørte det og hørte braget da hun lagde sig ned.
    Så hende efterfølgende men kun på afstand smiley


  • #41   11. okt 2017 Da min gamle pige Emma skulle aflives, var jeg ''glad'' for at jeg blev hos hende til det sidste. Hun havde det så skidt tilsidst, så at se hende endelig få fred var en lidt en lettelse og hvis jeg kan , vil jeg også være der for Luna når (hun forhåbelig om mange år) skal her fra.

  • #42   11. okt 2017 For en mrd. siden sagde vi pænt farvel til en af vores heste og den skulle aflives i Ansager og må indrømme jeg trak hende ind i en boks lagde hendes foder godt med den ting hun kunne li i kryben og gik.
    Men har været med nogen gange til det sidste ikke nogen jeg syns om..
    VH Annette


  • #43   11. okt 2017 De gange jeg har fået aflivet heste, har jeg ikke selv være der. Det kan jeg ikke. Tror ikke at hesten på nogen måde har glæde af at jeg er tilstede, helt ved side af mig selv, og mere eller mindre i opløsning.

    Jeg har heller ikke brug for at se at den nu er død.

    Jeg har det desværre lidt som AMT, med at huske det sidste billede. Det plagede mig i flere år, at jeg havde set min far til et sidste farvel. Det kunne jeg godt have undværet.


  • #44   11. okt 2017 Jeg har ikke behov for at se aflivningen.
    har sagt farvel til 3 stk. gennem mit hesteejer liv på 33 år.
    1 stk. brækkede benet på fold. den blev skudt af en slagter og Falck hentede den med det sammen ( op på fejebakke, og presenning over.. Den gang var der service )
    1 stk. havde slinger. og dyrehospitalet ville aflive ham med det sammen. men jeg var ikke klar til at sige farvel ( hvorfor ved jeg ikke ) men han blev afleveret til slagteren 4 dage sener. og jeg kørte hjem med det sammen. Jeg havde fået sagt farvel, og havde ikke behov for at se mere.
    Den sidste havde været syg i næsten 10 måneder, men forsikringen ville ikke lade han få fred. Til sidst ringede min dyrlæge og sagde at hvis de ikke inde for få timer fremsende en erklæring på at hesten skulle aflives, ville hun melde dem for dyremishandling. og vupti så fik jeg lov at aflive ham.
    Han blev med det sammen kørt til en anden stald hvor han kom ofte, og jeg overdraget hesten til underviseren. Dagen efter fik jeg en sms at han var rejst.
    Jeg vil personligt helst huske dem som levende, og ikke som døde.

    ( Siden har jeg valgt at ingen af vores heste skal forsikres, jeg har heste, jeg har råd til at ejer og miste, ingen skal bestemme over mine hestes helbred og livskvalitet )

    De 2 sidste vi har hjemme, vil også ende deres dage i vores ejerskab. men jeg vil ikke se på de bliver aflivet.


  • #45   11. okt 2017 Jeg har ved alle mine dyr store, som små været med lige til det sidste. Og det vil jeg blive ved med. Jeg ville ikke kunne klare tanken om, ikke at være der selv og se at den/de har forladt jorden. Og når mine to heste, om 7..9..13 mange år ikke skal være her mere, så bliver det med sprøjte af dyrlægen ude på deres fold (:

  • #46   11. okt 2017 Min røde dame blev aflivet i foråret, og jeg var ikke et sekundt i tvivl. For mig var der kun en løsning, og det var, at jeg holdt tovet, når hun fik sprøjten og var der til hun var væk.

    Hun væltede fra stående tilstand og det var voldsomt at se på, men jeg vidste også, at det var det rigtige. At jeg var hos hende til det sidste og gav hende tryghed. Jeg sad og aede hendes hals indtil hun var helt væk. Det var det rigtige for mig. Det var forfærdeligt og det gjorde ondt, men det var det rigtige smiley


  • #47   11. okt 2017 Jeg var der ved min dejlige dame. Stod med hende mens dyrelægen gav hende sprøjten og så fik han torvet kort før hun faldt. Det var hårdt, men sad der til de sidste med hende og nussede hendes hoved indtil hun var helt væk. Det gjorde nok ikke noget for hende, men det gjorde en del for mig, at jeg kunne sidde og nusse hendes hoved og fortælle hende, at jeg var der og det var okay at give slip.
    Det er muligvis hårdt og umådeligt svært, men vil hellere være der, til det sidste, og se den døde krop. Alt andet ville føles forkert for mig.


  • #48   11. okt 2017 Jeg vil være der. Uden tvivl. De skal ikke gå alene ind i døden.
    Min bedste ven blev akut aflivet i starten af maj, men jeg nåede ikke derud pga. skolen og jeg har og har haft det så dårligt over det, for jeg havde lovet ham at være der, den dag det skulle være. Desuden føler jeg heller ikke jeg fik sagt ordentligt farvel til ham. Men jeg ved at hans ejer(som elskede ham ligeså højt) var der og blev hos ham og det gjorde mig så glad, midt i al sorgen.


  • #49   11. okt 2017 Jeg var der for min da hun blev aflivet. Det havde jeg lovet hende og man skal stå ved det man lover. Det var super hårdt at se hende falde til jorden, men det var det bedste for hende. smiley

    profilbillede
  • #51   11. okt 2017 Jeg følger altid alle mine dyr hele vejen. Det er med mig de er trygge og sådan skal de forlade denne verden.

  • #52   11. okt 2017 Ja, jeg vil være der. Min hest skal ikke bruge sit sidste øjeblik udelukkende med fremmede - jeg vil gerne have, at der i det mindste er én person hun kender og er tryg ved når hun skal herfra. Det gør det også nemmere for mig at "komme videre", når jeg har set hesten dø. Det kan jeg mærke, at jeg har haft det 10x nemmere ved ligesom at acceptere og indse, at hesten faktisk er død, når jeg har set det, frem for de heste jeg har kendt som er aflivet, og jeg ikke har set.

    Jeg var med da min gamle parthest skulle aflives. Jeg holdt ham mens han blev skudt med boltpistolen. Jeg holdt ligeledes en pony for en bekendt da den skulle aflives, fordi de ikke kunne bære at være der, så jeg har ikke noget problem med at se det - udover savnet, selvfølgelig.
    Jeg var også til stede da min pony skulle være aflivet - han fik så en sidste chance på falderebet, da han lavede en lille lort ligesom dyrlægen var igang med at finde frem til en åre at stikke i. Han skulle ellers være aflivet efter to dages voldsom kolik der indtil da bare ikke ville give slip.


  • #54   11. okt 2017 Jeg sagde farvel til min basse den 28. sept.
    Jeg var selv med, kunne slet ikke forestille mig ikke at være der!
    Han blev skudt med boldtpistol, og faldte desværre lidt uheldigt, så der måtte jeg lukke øjnene.
    Men jeg var henne og give ham et sidste ag på mulen og over øjet da han var væk.
    Jeg har behov for at være der, at følge min bedste ven til vejs ende og se at sjælen har forladt kroppen.

    Jeg husker dem som de var da de levede, deres skønne særheder og dejlige udtryk.
    Billedet af aflivningen kan godt i starten ligge og lure, men det bliver, for mig, hurtigt erstattet af de gode minder.

    Jeg foretrækker zoo eller slagt da det giver mening, det fuldender en naturlig cirkel.
    Jeg foretrækker boltpistol frem for sprøjte af flere årsager.

    Jeg er meget imod daka, så hvis det kan undgåes, skal det undgåes!



  • #55   12. okt 2017 Jeg har altid fulgt mine dyr, hele vejen. Og det bliver jeg ved med.

    Døden er en naturlig del af livet, og jeg er ikke bange for døden, hverken hos dyr eller mennesker.


  • #56   12. okt 2017 Mine får altid en sprøjte og sover ind hjemme. Har været der nogle gange. Det er sindssygt hårdt smiley jeg er så splittet, for jeg vil egentlig også gerne "holde dem i hånden" den sidste tid, men det gør så ufatteligt ondt

  • #57   12. okt 2017 Jeg vil altid være der til at sende mine dyr bedst muligt afsted. Jeg mistede min pony for et år siden og hun lå ned da hun fik sprøjten og sov ind i mine arme.... smiley

  • #58   12. okt 2017 I foråret blev hoppen, jeg i et år havde redet for min chef, aflivet. Min chef bad mig om at være der for at støtte hende, så det var jeg selvfølgelig - både for min chefs skyld, og for at sige ordentligt farvel til hoppen, som jeg holdt utrolig meget af.
    Egentlig skulle jeg have holdt tovet, men i sidste øjeblik fik jeg kolde fødder, og en kvinde fra stalden gjorde det for mig. I stedet holdt jeg min chef i hånden og lod hende græde op af mig.

    Det hele foregik utrolig hurtigt. Dyrlægen havde åbenbart meget travlt og tog sig ikke rigtig tid til at lade ejeren tage ordentligt afsked, så på den måde var det lidt en øv-oplevelse. Men jeg er glad for at jeg var der, da jeg fik muligheden for at sige ordentligt farvel til min ven samt støtte min chef smiley

    Desuden har den oplevelse kun bekræftet, at når min egen dreng engang skal herfra, skal jeg selvfølgelig være der til det sidste, selvom det bliver det hårdeste i verden.


  • #59   12. okt 2017 TT - Det kostede 12500 kr, men det afhænger af, hvor stor hesten er smiley

  • #60   12. okt 2017 Jeg skulle være helt sikker på min hest kom herfra på en ordenlig måde, så jeg holdt hende selv da dyrlægen aflivede hende, faldet så voldsomt ud da hendes ben bare knækkede sammen under hende og hun faldt på siden med et højt bump.. Jeg skreg og tudet som jeg aldrig havde tudet før og satte mig ned på knæ ved siden af hende og sad i 1 time indtil jeg var klar til at tage hjem. Jeg lagde selv presenning over hende, kyssede hendes der kolde mule farvel også klippede jeg lidt af hendes hale af. Dagen efter blev hun hentet af en lastbil, og jeg bad dem om at ringe 15 min før, for jeg skulle se at hun blev løftet op og være helt sikker på hun kom ordentligt afsted herfra.. det var møg ubehageligt at se en kæmpe kran omfavne hendes kæmpe runde oppustet mave og se hendes 500kg blive båret op og lagt ned i en lukket lastbil.. men alt det har gjort mig stærkere og vide at jeg har været der til det allersidste sekund, varmer mit hjerte.. hun blev 18 år, jeg havde fornøjelsen af hende i 4,5 år, og hun var tidligere mishandlet så jeg skulle være helt sikker på at jeg fik sendt hende ordentligt afsted til de evige græsmarker nu når starten på hende liv ikke havde været en succes smiley

  • #61   13. okt 2017 Min unghoppe jeg selv har avlet og har været en del af fra hun blev født.. Hun kom desværre slemt til skade og måtte aflives.. Jeg var ved hende til hun lå ned

  • #62   13. okt 2017 Jeg ville ikke kunne være der. For nyligt var jeg ved at besvime da min kanin skulle aflives hos dyrlægen, trods af at den blev bedøvet først og jeg havde besluttet på forhånd at jeg ville være der. Men blev sgu nødt til at gå.

  • #63   14. okt 2017 Min første hest Casper, som jeg nåede at have i næsten 11 år, måtte jeg få aflivet for 2 år siden smiley
    Jeg var med hele vejen, og stod med hans hovede i armene lige til han væltede. Selvfølgelig er det hårdt at være med til, men er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var det rigtige for mig. Synes jeg skyldte min gamle ven, at være der til det sidste... smiley


  • #64   16. okt 2017 Min gamle hoppe blev aflivet af dyrlægen.
    Min far og jeg gik ud og hentede hende, hilste på dyrlægen, fik sagt et sidste farvel og gav tovet til staldejer og gik ind i stalden.
    Jeg kunne simpelthen ikke være der imens og ville heller ikke se hende bagefter.
    På den ene side har jeg lidt fortrudt det, men så alligevel er jeg glad for mit valg om ikke at være der imens og bagefter. smiley


  • #65   16. okt 2017 jeg er tilstede ved alle aflivninger, og holder selv hesten og hjælper med at få den til jorden. Den eneste aflivning jeg ikke var med til, var min gamle hoppe på 37, som selv var ved at sove ind, da jeg var på studietur og kunne ikke komme hjem. Hun fik den første bedøvelse og der døde hun faktisk så hurtigt gik det, men min mor og mormor var hos hende.

  • JM
    VIP
    JM Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 82 Følgere: 77 Heste: 6 Emner: 51 Svar: 2.930
    #66   16. okt 2017 Jeg har sendt min gamle hoppe afsted i juli, hun var gammel og blev forfangen og det gik meget hurtigt den helt forkerte vej så jeg var helt afklaret med at nu var det nu, min rigtig gode veninde/dyrlæge som også kendte hesten skulle selvfølgelig sende hende afsted, vi fandt et godt sted, hun var doped så meget inden vi gik både pga afsmerter men også fordi de skal være rolige når sprøjterne skal i så de ikke falder for tidligt, hun faldt lidt for tidlig, gammel hest nedsat kredsløb men alt gik alligevel, jeg sad ved hende i 1 time og talte med dyrlægen om løst og fast alt imens jeg sad og aede hende.

    Vi fik taget et familiefoto dagen før, hun var der jo før mine børn så det er stadig mærkeligt at hun ikke er her mere men også en lettelse at hun nu er fri for smerter, vi fik 20 år sammen på godt og ondt og skyldte ikke hinanden mere som dyrlægen så klogt sagde og ja jeg følte faktisk en lettelse ovenpå sygeforløbet som fik en nødvendig men også god afslutning på et godt og langt liv.


    profilbillede
Kommentér på:
Aflivning - vil du være der?

Annonce